Teater & revy

25-06-2017

Veloplagt og morsom retro-revy med et stjernegodt skuespillerhold i Rødvig på Stevns.

* * * * *

Det kan nogle gange være lidt af en udfordring, at skulle sammenligne revyer og vægte dem og deres kvaliteter op i mod hinanden. Kan man for eksempel overhovedet med nogen som helst rimelighed sammenligne Cirkusrevyen med Revyperler i Rødvig? Danmarks største overfor en af de mindste revyer.

Nej, det kan man vel egentlig ikke, men så er det, at det er morsomt, når der til Revyperler er valgt numre, der tidligere har været med i Cirkusrevyen, og som - i hænderne på andre skuespillere, og i helt anderledes omgivelser faktisk fungerer endnu bedre end de gjorde oprindeligt.

Det er en af de - mange - kvaliteter som revykonceptet Revyperler har og lever højt på. Man skal bestemt ikke tro, at det er nemt at samle en revy som denne, selvom det måske ser sådan ud udefra; herregud, man tager vel bare de 20 bedste numre man kan finde, ryster posen og fordeler dem. Nej, så enkelt er det ikke. Numrene skal stadig være holdbare, de skal klæde skuespillerne, og så skal de fungere i en sammenhæng.

Den opgave har Max Hansen stået med ansvaret for de senere år, og det har han gjort godt. I år er ingen undtagelse. Revyperler 2017 er, som det var tilfældet i 2015 og '16, en lille perle af en revy. Gammeldags uden at være museumsteater, veloplagt, morsom og til tider overraskende fræk.

Er det at gå for vidt når Anne Karin Broberg i forestillingens sidste nummer som angstterapeuten Bente præsterer os for en 'gå væk muslim-spray' der skal sikre mod indbrud? Det er i hvert fald til kanten, men nummeret illusterer meget godt, at selvom man mest vil hygge og underholde, så er man ikke bleg for også at udfordre.

Det er samme revyhold som sidste og forrige år; Anne Karin Broberg og Max Hansen, de to erfarne rotter i faget - hun fejrer tilmed 30 års jubilæum i år - overfor Christine Gaski og Kasper D. Gattrup, de unge og energiske. Hele holdet sprudler af spillelyst så det er en fryd og deres spilleglæde forplanter sig til salen. Det er et stjernegodt revyhold.

Christine Gaski har en charmerende sødme og udstråling. Hun er djærv og dejlig i den gamle "En, sikken en" fra Helsingør Revyen i 1948, og i Knud Pheiffers "Det er så lige til (der må en pige til)" fra 1949, et nummer, der her lige får et ekstra højaktuelt twist i et nyt vers om asylstramninger og en vis pige og en kage.... Det gør der i flere af de ældste numre, teksterne er skrevet af Rasmus Krogsgaard.

Kasper D. Gattrup er super dygtig og meget morsom, når han synger pivende falsk som kikset scorekarl - et af de nyere perlenumre fra Nykøbing F. Revyen for bare tre år siden, eller når han fremfører gamle tekster i tidstypiske musikalske genrer i "Institut for teoretisk revy", eller rabler ord af sig i et gammelt Linje 3-nummer til musik af Chopin. 

Sammen med Max Hansen folder han sig ud som vagabond i "En gang i mellem", en Epe/Amdi Riis sag fra 1963, men nænsomt restaureret, som man vist kalder det.

Max Hansen, der også har instrueret, holder sig selv behørigt i baggrunden, men viser hvor fin en visefortolker han er i klassikeren "I dit korte liv", og er brandsjov som jysk nabo i forviklingssketchen "Med på en 4'er", som netop er ét af de numre der stammer fra en Cirkusrevy, men her, helt ærligt, er sjovere og bedre end orignalen. Hele holdet er charmerende og musikalske, når de hylder Otto Brandenburg er første akts finalepotpourri.

Det er en ensemblerevy, men alligevel ender Anne Karin Broberg med at stråle som aftenens stjerne. I første akt leverer hun stilsikkert og flot en moderne version af Osvald Helmuths "Brev til Bulganin", hvor hun som fortvivlet damefrisør skriver mail til Trump og beder ham om at slække lidt på mærkesagerne, så hun kan slippe af med sin svigermor. Efter pausen folder hun sig ud i den komiske afdeling, først som stangvissen udlandsdansker, der vender hjem til Danmark, blot for at blive skuffet over servicesektoren. Det er svært at nøj's med bingo og banko, når man er vant til Flamengo og tango!.

Derefter i et crazykomisk nummer med Christine Gaski i ført de mest absurde heldragter og til sidst som angstterapeut i et morsomt nummer af Carl-Erik Sørensen. Hun er, som resten af kvartetten, strålende.

Scenografien på den lille scene er spartansk, men der  er hverken sparet på kostumer eller lækkert lys, og Stuart Goldsteins lille trio  spiller flot op til de mange musikalske perler.

Revyperler kan igen på det varmeste anbefales, og husk, at der er mulighed for at spise godt inden forestillingen, enten på restaurant Harmonien, hvor revyen spiller, eller på den charmerende Rødvig Kro lige ovre på den anden side af gaden.

Rødvig Revyen - Revyperler 2017.

Tekst og musik af: Stuart Goodstein, Kent Bovin, Hans Jørgen Hansen, Anker Hansen, Morten Wedendahl, Carl-Erik Sørensen, James & Adam Price, Amdi Riis, Epe, Mickey Pless, Rasmus Krogsgaard, Kasper D. Gattrup, Thomas Pakula, Leif Maibom, Vase & Fuglsang, Chopin, Preben Kristensen, Henry Mayer, Susanne Palsbo, Kai Normann Andersen, Poul Henningsen, Martin Jantzen, Peter Spies, Endor, Aage Stentoft, Herman D. Koppel, Bernhard Kristensen, Mogens Dam, Sven Møller Kristensen, Anne Karin Broberg, Christine Gaski, Max Hansen, Knud Pheiffer, Aage Stentoft og Poul Erik Sørensen med flere.

Instruktion: Max Hansen. Koreografi: Jeff Schjerlund, Scenografi: Michael Møller Larsen, Kostumer: Tina Grunwald/Amorin. Kapelmester: Stuart Woodstein.

Medvirkende: Anne Karin Broberg, Christine Gaski, Kasper D. Gattrup og Max Hansen.

Spiller i Kulturhuset Harmonien i Rødvig, Stevns til 12. august.

Foto: Claus Wolsing

 

24-06-2017

Sommerens mest storslåede teateroplevelse leverer Fredericia Teater på Det kgl. Teaters Gamle Scene med den tre dobbelte Reumert prisvinder "Klokkeren fra Notre Dame", der her er endnu bedre end ved premieren i Fredericia i oktober.

* * * * * *

Værsgo' så er den den her. Den første 6-stjernede anmeldelse på dette site. De seks stjerner gives til Fredericia Teaters opsætning af Disneys "Klokkeren fra Notre Dame" med musik, sange og dialog af Alen Menken, Stephen Schwartz og Peter Parnell, fordi jeg simpelthen ikke kan forestille mig, at det kan gøres bedre end her; lige så godt måske, men ikke bedre.

Allerede ved premieren på Fredericia Teater var jeg - og alle andre anmeldere - begejstret. 25 af kollegerne svingede sig op på maksimum karakteren, jeg selv havde lidt forbehold og 'nøjedes' med fem stjerner - læs her: http://mortenbuckhoej.bloggersdelight.dk/helt-oppe-at-ringe/ 

Da jeg i aftes genså forestillingen, der spiller til 13. august på Det kgl. Teaters Gamle Scene, var den ganske enkelt endnu bedre end i Fredericia. Scenografien er ikke blevet mindre mageløs af at komme ind i det gamle, smukke teaterrum. Den er primært skabt af Benjamin La Cour med hjælp af dygtige folk til at lave et computerstyret univers, der som i en film tager os med på en tur tilbage til 1500-tallets Paris, op i Quasimodos klokketårn, ned i Notre Dames dybe kirkeskib, ud i Paris' gader blandt gøglere og sigøjnere. Blandt dem den underskønne Esmaralda, som aldeles fordrejer hovederne på såvel den tapre soldat Phoebus, som den vanskabte klokker og ikke mindst, hans ondskabsfulde fosterfar, den magtfulde ærkediakon Frollo. Han hader sigøjnere, men forblændes af Esmaraldas skønhed og væsen, og kan ikke acceptere, at en anden - soldaten - skal få hende.

Mads M. Nielsen er en djævelsk god Frollo, drevet ud i den sydende ondskab af sine indre dæmoner og med en scenisk pondus, der mere end ophæver, at han som den eneste i castet ikke har sangen som sin grunduddannelse. Han kontrollerer sin buldrende bas og kommer også sangligt i mål. En pragtpræstation.

Reumertvinderen Lars Mølsted har lagt nye lag på sin Quasimodo siden Fredericia-premieren i oktober. Dengang synes jeg ikke han var rørende, det er han nu. Han agerer og synger rollen fantastisk. Overfor ham står Bjørg Gamst som en ny Esmaralda. Hun giver Esmaralda langt mere karakter, end Vanessa Rodriguez Ibarra formåede i den originale opsætning; er en bedre skuespiller og sanger, men ret skal være ret, Ibarra var fysisk det ideelle valg til rollen.

Christian Lund er som Phoebus skal være; en rigtig heltetenor, og i det store og aldeles fremragende ensemble, træder Diluckshan Jeyaratnam i forgrunden som sigøjnerkongen Clopin.

"Klokkeren fra Notre Dame" er skabt efter Disney-koncernens skabelon for dens slags, og den virker. Jeg vil stadig mene at en musical som "Les Miserables" rummer større dybde end "Klokkeren fra Notre Dame" (begge er jo skabt over romaner af Victor Hugo), men her er der større folkelig appel, til en vis grad musikalsk, men i allerhøjeste grad i det visuelle udtryk og historiefortællingen.

Gør Jeres (større) børn en tjeneste og lad denne pragtopsætning af "Klokkeren fra Notre Dame" være deres introduktion til teatrets magiske verden. Men skynd Jer at få bestilt billetter. Der er allerede solgt over 40.000 og der kan hurtigt blive helt udsolgt.

"Klokkeren fra Notre Dame"

Musik af Alan Menken. Sangtekster: Stephen Schwartz. Dialog: Peter Parnell. Oversættelse: Mads Æbelø Nielsen og Thomas Bay. Sangtekster fra Disney-fimen: Iben Plesner.

Instruktion: Thomas Agerholm. Scenografi: Benjamin La Cour. Digital scenografi: Jacob Bønsdorff Eriksen og Thomas Agerholm. Kostumedesigner: Anna Juul Holm. Koregrafi: Lynne Kurdziel Formato. Kapelmester: Jørgen Lauridsen/Martin Bergman Konge.

Medvirkende: Lars Mølsted, Bjørg Gamst, Mads M. Nielsen, Christian Lund, Diluckshan Jeyaratnam, Linnea Stenbeck, Mads Æbelø Nielsen og mange, mange flere.

Producent: Fredericia Teater. Spiller på Det kgl. Teaters Gamle Scene til 13. august.

Anmeldt 23. juni (Københavnerpremiere). Anmeldt første gang 14. oktober 2016 (Skandinavienspremiere i Fredericia)

Forestillingsfoto: Søren Malmose.

22-06-2017

Lars Arvad, der er direktør for Odense Sommerrevy, var ved at revne af stolthed da jeg mødte ham i søndags til premieren på Ganløse Revyen. Han kunne fortælle, at han har hyret et veritabelt stjernehold til næste års revy i teltet på Engen i Odense.

I dag er det så blevet offentliggjort hvilke skuespillere, der skal stå på scenen i den tredje udgave af revyen; Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Thomas Mørk, Vicki Berlin og Lars Arvad selv.

Et hold, der berettiger Arvads stolthed. Bodil Jørgensen er udover at være en af de morsomste kvinder på den danske teaterscene også en af de mest folkekære, så der må ligge et potentielt boom i billetsalget allerede her. Niels Olsen og Thomas Mørk har dannet makkerpar siden starten af 90'erne i Cirkus Montebello og Olsen har været stjerne både i Cirkusrevyen, Tam Tam i Tivoli og i Ørkenens Sønner. Mørk og Vicki Berlin har begge været med i begge de to første Odense Sommerrevyer sammen med revychef Lars Arvad, så de sikrer en kontuinitet i udviklingen af revyen.

De to første sommerrevyer i Odense har fået blandet modtagelse, men formkurven var i år markant opadgående, og potentialet til en solid revysucces næste år til maj når 'sommer'-revyen får premiere er i hvert fald i orden.

 

19-06-2017

Ganløse Revyen morer og underholder fra start til slut med Carsten Svendsen som den helt store oplevelse.

 * * * * *

Han har leveret talrige bemærkelsesværdige præstationer på Aalborg Teater, og har senest begejstret på Det Ny Teater i ”Anything Goes” og på Vendsyssel Teater som ”Niels Klim”, nu tager Carsten Svendsen springet ud i revyen. Tusind tak for det!

På Ganløse kros lille, lavloftede scene folder han talentet for revyen ud i fuldt flor; han er hamrende musikalsk, charmerende og sjov, og så har han også en snert af den galskab, der skal til i den vanskelige metier det er at spille revy.

Mig bekendt er det første gang Carsten Svendsen tager favntag med revyen, og Ganløse Revyen er et perfekt springbræt, for her er der rigeligt med plads og udfoldelsesmuligheder. Der er tre skuespillere på scenen; udover Carsten Svendsen er det de mere revyerfarne Liselotte Krogager og Randi Winther, og de ryger ind og ud af scenen i 23 numre i et hæsblæsende tempo, effektivt orkestreret af instruktøren Jan Hertz.

Ok, ikke alt sidder måske lige i skabet, men langt, langt det meste gør, og Jan Hertz skal have stor ros for ikke bare at vælge den letteste vej til latteren, sådan som en klassisk krorevy som den i Ganløse sagtens kunne leve med og forfalde til. De fleste af teksterne vil og kan mere end kun at underholde, og vi kommer vidt omkring. Fra den moderne fortolkning af Folkekirken, hvor oblaterne serveres med en rørt pesto og altervinen er en Amarone for at lokke ’kunder i butikken’, og hvor præsten i Carsten Svendsens skikkelse udlodder et gravsted i præmie i den ugentlige konkurrence blandt kirkegængerne, til Randi Winthers fine parodi på DR’s licensdronning Maria Rørbye Rønn, og til Liselotte Krogagers ligeså fint ramte elitære kulturradikale kvinde, der blandt andet kommenterer på de udflyttede statslige arbejdspladser.

Donald Trump kigger skam forbi, meget kort, og jo, vi får også her en Thyra Frank-parodi. Her som en sand cougar, der efterstræbes af den forelskede unge mand.

Tidstypiske fænomener som app’s til mobilen, der i stadig højere grad styrer vores liv, og robotter, der tager arbejdet fra menneskene, eller de omsiggribende online bedømmelser af steder man har besøgt eller varer man har handlet, bliver taget under kærlig, satirisk behandling, og et fænomen som reality-prinsesserne fra Blokken bliver også vendt. 

I anden akt står nummeret ”Kreml by Night” med Randi Winther og Carsten Svendsen som russiske internethackere stærkt, og det bliver overordentligt tankevækkende, når kedsommelige Gerda fra Ledøje melder sig under kalifatets faner hos islamisk stat for at få lidt opmærksomhed. Det store, befriende og helt holdningsløse grin er der selvfølgelig også plads til, når trioen til sidst optræder som yndige oldinge i et potpourri over danske Grand Prix- og pophits og blandt synger om ”Disko, banko og likør” og ”Rynker eller ej”.

 Pianisten Michael Sunding og hans medmusikant Finn Poulsen leverer en særdeles veloplagt musikalsk opbakning, og så er det ikke uinteressant, at der på forfatterholdet udover et par af de faste leverandører, dukker nye navne op som Sune Krintel og Lukas Birch, der har rigtigt meget godt at byde på.

Randi Winther og Liselotte Krogager er driftssikre og solide revykort, men det er og bliver Carsten Svendsen, der stjæler showet med sit alsidige talent. Helt forrygende spiller han en sketch med sig selv, hvor han på én og samme tid er både det kriseramte ægtepar, John og Lise, og deres parterapeut. Det er revykomik fra øverste hylde. Man må forvente, at der allerede til næste sommer venter en større revyscene til ham og hans komiske musikalitet.

Ganløse Revyen leverer i høj grad varen som en af årets mest underholdende revyer.

Ganløse Revyen.

Tekst og musik af: Rasmus Krogsgaard, Michael Sunding, Kjeld Torbjørn, Sune Krintel, Martin Jantzen, Lasse Aagaard, Per Storm Madsen, Søren Anker Madsen, Lukas Birch, Thomas Pakula, Peter Oliver Hansen, Mogens Krintel, Ib Grønbech, Anne Karin Broberg, Mogens Sørensen, Martin Ahlehuus, Mikkel Tiedt og Mickey Pless.

Instruktion og koreografi: Jan Hertz. Scenografi: Hans Montheli, Michel Castenholt. Kostumer: Lissy Larsen. Kapelmester: Michael Sunding.

Medvirkende: Randi Winther, Liselotte Krogager og Carsten Svendsen. Musiker: Finn Poulsen.

Spiller på Ganløse Kro til 26. august.

Anmeldt: 18. juni (premiere)

Forestillingsfoto: Niels-Steen Andersen.

Anmeldelsen kan også læses på bt.dk.

11-06-2017

Hjørring Revyen tager en værdig afsked med Vendelbohus med en gennemmusikalsk revy, der morer og underholder og kun sjældent vælger den lette løsning.

* * * *

Der skal godt nok selvtillid til at kalde sin revy for ’Hvad ka’ der gå galt?’. For den ligger jo til højrebenet, hvis der skal sparkes nedad. Men selvtillid har de i Hjørring, for andet år med Tom Jensen i både instruktørstolen og på scenen, og med Henrik ’Baloo’ Andersen som direktør og musikalsk ankermand gennem mange år, og de har noget at have selvtilliden i.

Det ligger i Hjørring Revyens DNA, at være nyskabende og udfordrende, og Tom Jensen og Henrik ’Baloo’ er ikke i Hjørring for at lave mainstream-revy. De er her for at underholde, javist, men de vælger kun sjældent den lette løsning, og derfor bevæger man sig temmelig langt ud på isen; derud hvor det for alvor kan briste eller bære. Derud, hvor alt faktisk kan gå grueligt galt.

Det gør det heldigvis langt fra. Årets Hjørring Revy er æstetisk lækker, ja til tider nærmest ekstravagant i sin indpakning, og musikalsk aldeles overlegen. Jeg vil også mene, at den er morsommere i år end den var sidste år. Nok går Jensen og Baloo deres egne veje, men de er ikke for fine til også at lytte på vandrørene og give folket en bid af hvad de vil have. Ikke så få numre endda bevæger sig lidt under bæltestedet, men på en lidt mere sofistikeret måde end i så mange andre revyer. Det gælder for eksempel i sketchen ”Forspil”, med Lisbeth Gajhede og Karsten Jansfort som en halvtræt ægtepar hos hvem onsdag er både fiske- og sex aften. De serverer elegant deres tanker, der er nogle ganske andre end det ægtefællen går og tror.

Lisbeth Gajhede er også aldeles skøn som bramfri mor, der indvier sønnens unge veninde i familiens traditioner, fra uddannelse over sovsejævning til blowjobs uden kondom. Nummeret er sjovt, men pointen lidt fesen, for nu at citere direkte fra teksten.

De fesne pointer er der i øvrigt lidt for mange af, og for mange numre er lige en anelse for lange. Det er ikke alvorlige fejl og mangler, men en bygningssagkyndig ville sikkert kalde det en K1’r.

Tom Jensen har valgt have åbne, koreograferede sceneskift, og det er jo en elegant måde at gøre den slags på, men når der mellem de fleste reelle numre så også kommer både et radionyhedsindslag og en sponsorsang, risikerer man nemt, at det går ud over tempoet og flowet. Det går galt et par gange, hvor det så næsten er som om hele motoren skal startes op igen. Det er synd. Især fordi sponsorsangene faktisk er festligt pjattede og radionyhederne tilpas skøre. De er skrevet af Jacob Weble og Carsten Colling, der må sende en kærlig tanke med tak for inspirationen til Monrad & Rislund.

Det er et fremragende skuespillerhold, der er på scenen i år. Tom Jensen selv med sin uforlignelige kombination af galskab og absurdisme, som jo afspejles tydeligt i hele instruktionen, men sandelig også når han selv er på scenen. Det svinger lidt; fra det sublime i en strålende alvorlig vise om et Europa i opbrud og forandring, til det regulært kiksede i et fjollet nummer som pis-kunstner, der bogstaveligt talt pisser sine værker op på lærredet. Lidt fatalt ligger det som sidste nummer inden finalen.

Lisbeth Gajhede er en gevinst for revyen. To fine numre er allerede fremhævet og hun er vidunderlig, når hun synger festsang for sin mand til sølvbrylluppet. Alle vers handler om parrets syg- og dårligdomme, og alle gæsterne har også måtte melde fra på grund af sygdom. Det er revyens bedste nummer.

Bundsolide Karsten Jansfort sætter ikke en fod forkert. Han er perfekt som quizmanden bag de svære spørgsmål i danskhedstesten, og som utilnærmelig nabo, der ikke vil låne naboen en kop sukker. En besk kommentar til vores imødekommenhed overfor fremmede.

Pernille Sørensen er en glædelig positiv overraskelse. Hun er ikke det mest kendte navn i skuespillerhåndbogen, men leverer varen lydefrit. Både som benhård karrierekvinde, der fra magtens tinde hævner sig på dem, der mobbede hende i skolen, og som moderen, der forklarer sit bekymrede barn om livets barske realiteter.

Endelig er der revydebutanten Nikolaj Bjørn-Andersen, der har revy i blodet, ser godt ud, synger fedt og serverer Flemming Jensens slagkraftige 2017-version af ’Konen med æggene’ i en nyliberalistisk kontekst aldeles fremragende.

Første akts finale er et kapitel for sig, men det vil være synd at afsløre noget for det forhåbentligt store publikum, der den næste gode måneds tid skal ind og se den sidste Hjørring Revy i Vendelbohus. Til næste år rykker revyen ind i det spritnye Vendsyssel Teater.

Årets revy er en værdig afsked med et tempel indenfor den danske revytradition.

Hjørring Revyen ’17 – Hvad ka’ gå galt?

Tekst og musik af: Jacob Morild, Henrik Baloo Andersen, Richardt & Krogsgaard, Carl-Erik Sørensen, Morten Wedendahl, Jacob Weble, Gunvor Reynberg, Kjærbye & Christoffersen, Carsten Colling, Pernille Sørensen, Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre, Mads Keiser, Flemming Jensen, Troels II Munk, Kjeld Thorbjørn, Nikolaj Bjørn-Andersen, Niels Hausgaard og Tom Jensen.

Instruktion: Tom Jensen. Scenografi: Kirsten Brink. Koreografi: Peter Friis. Kapelmester: Henrik Baloo Andersen.

Medvirkende: Lisbeth Gajhede, Pernille Sørensen, Karsten Jansfort, Nikolaj Bjørn-Andersen og Tom Jensen. Henrik Baloo Andersen og hans tre mands orkester.

Spiller på Vendelbohus indtil 14. juli.

Anmeldt 10. juni (premiere).

Forestillingsfoto Axel Søgaard

Anmeldelsen vil også kunne læses på bt.dk og i BT.