Forside Anmeldelser 2021 REVYEN I HELSINGØR – DEN SVÆRE 2’ER

REVYEN I HELSINGØR – DEN SVÆRE 2’ER

23
0

Revyen i Helsingør følger glimrende op på den vellykkede start i 2019, med en revy, der har helt sin egen tone og en skæv og anderledes tilgang til genren. 

* * * *

Mens de store revyer som regel er forudsigelige i deres udtryk og indholdsmæssigt sjældent vover at stikke ud fra de fastlagte normer og former, så kan de små revyer bedre tillade sig at eksperimentere med genren og trække den i nye retninger.

Det var hvad holdet bag Revyen i Helsingør med stort held gjorde i 2019, hvor man spillede ‘på ingen plads’ i Restaurant Strejf og skabte en unik intimitet med publikum. Og det er hvad man gør i år i det, holdet selv kalder for ‘den svære 2’er’.

Det kunne dog også blive lidt for intimt, så derfor er det en gevaldig opgradering, at revyen nu er rykket ind i Industriforeningens sal i hjertet af byen. Strien, som stedet hedder i lokal tale, er en pragtfuld sal og her har revyen mulighed for at vokse sig større.

Ambitionerne har man og de kommer til udtryk for fulde gardiner, når Simon Nøiers giver den på alle tangenter i det mellemste af en stribe åbningsnumre, hvor han både spiller piano, stepper og synger, afslører en guldglimtende scenografi og en gedigen overraskelse, der ikke skal afsløres her. 

Udover Simon Nøiers består holdet – ligesom i 2019 – af Sune Svanekier, Le Münster-Swendsen, Dan Schlosser og den særdeles medlevende pianist Catrine Ullerup Frølund. De spiller på samme skæve frekvens, og netop samspillet, der til tider nærmest kan forekomme som løs, privat snak, er noget af det, der skiller denne revy ud fra mængden. 

Overgangen mellem numrene er ofte flydende, og det kan være en fordel, når enkelte pointer savner bid, at man så er hurtigt videre til noget helt andet. Omvendt udvisker det også nogle af de gode pointer og det er jo synd. Formen er en hundesvær balancegang, som, synes jeg, også udfordrer publikum. På den måde skiller Revyen i Helsingør sig også ud fra mængden af danske sommerrevyer og godt for det.

Dan Schlosser er gentagne gange på scenen for at sige ‘undskyld’. Undskyld for at have krænket en kvinde, undskyld for at undskyldningen kunne virke krænkende, og undskyld for at havde brugt en krænkende term i den forrige undskyldning. En sjov, skør og veludført idé.

Sune Svanekier optræder som Matadors Hr. Schwann, der efter at have arvet kommer i kløerne på internetsvindlere. Også det en skæv og anderledes tilgang til emnet. Le Münster-Swendsen leverer ananas i egen juice i en muntert tårevædet takketale for den Oscar, som hun har en lillebitte andel i med en birolle i “Druk”, og så er hun urkomisk i en kuleskør monolog som myreentusiast, der har startet sin egen virksomhed med privat podning.

Simon Nøiers er en aldeles overbevisende Jacob Ellemann-Jensen, der på “Hvis jeg var en rig mand” fra “Spillemand på en tagryg”, drømmer sig ind i statsministeriet. Det er revyens bedste nummer, og kunne godt være en kandidat til årets revynummer. Det er skrevet af makkerparret Martin Jantzen og Lasse Aagaard, der bliver stadigt flittigere leverandører til landets revyer, og som her i Helsingør får et lille gennembrud. De står også bag en glimrende vise om klima-, corona- og MeToo-træthed, fornemt udført af Sune Svanekier, og har fingrene med i flere sketches af lidt skiftende kvalitet.

Pianisten Catrine Ullerup Frølund er et andet højdepunkt, når hun pludselig selv fremfører en sang om hvor træt hun er af at sidde og spille til de fire fjolser på scenen – og i hverdagen at skulle undervise umusikalske unger i musik, næh, gid hun dog var Philip Faber! En skøn tekst og fremført med et herligt glimt i øjet.

Højdepunkter er der således en del af i den lille revy, der holder sig fint på rette spor. Man må håbe at byen Helsingør og omegn vil tage imod tiltaget, alt andet vil være synd og skam.

PS. Det skal lige nævnes at der serveres en aldeles udsøgt to-retters fiskemenu fra Restaurant Strejf inden forestillingen.

“Revyen i Helsingør – den svære 2’er”.

Tekst & musik: Simon Nøiers, Catrine Frølund, Dan Schlosser, Jantzen/Aaagaard, Thomas Høg, Sune Svanekier, Mads M. Nielsen, Lasse Schmidt, Kristian Jensen, Jens Korse, Le Münster-Swendsen, Lars le Dous og Bent Fabricius-Bjerre.

Instruktion: Mads M. Nielsen. Koreograf: Steffen Hulehøj Frederiksen. Producent: Claus Reenberg.

Medvirkende: Le Münster-Swendsen, Sune Svanekier, Dan Schlosser, Simon Nøiers og Catrine Ullerup Frølund (pianist).

Spiller i Industriforeningens sal til 26. juni.

Anmeldt 5. juni.

Tidligere artikelGRÆSTED REVYEN – ET PLASTER PÅ SÅRET
Næste artikelNYKØBING F.- REVYEN – SIKKE EN SOMMER

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her