Forside Anmeldelser 2024 DAGENE, DAGENE, DAGENE

DAGENE, DAGENE, DAGENE

46
0

Svensk monolog om en mediekendis, der har passeret sidste salgsdag og er kommet i økonomiske problemer, er nok mest interessant for abonnenter på reality-tv og kulørte ugeblade.

* * * *

Teatermonologer er altid fascinerende, om ikke for andet så fordi man ikke kan andet end beundre skuespillerens mod, energi og tekniske dygtighed.

Således imponerer Anne Sofie Wanstrup bestemt også i Marie Bjørns dramatisering af den svenske forfatter Tone Schunnessons romansucces fra 2021 ”Dagene, dagene, dagene”, instrueret af et af tidens varme instruktørnavne, Jennifer Vedsted Christiansen.

Hun illuderer ganske perfekt som mediekendissen Bibbs, der et par dage inden sin 39-års fødselsdag bliver forladt af kæresten, Baby, og derefter kaster sig ud i en ugelang kamp for dels at skaffe 100.000 kr. så hun kan blive boende i parrets lejlighed, og for dels at bevare den sidste lille rest af selvrespekt.

Anne Sofie Wanstrup har tidligere imponeret med sin skæve, komiske åre, og det er helt på sin plads at hun får en udfordring og opgave som denne, som hun løser til lidt mere end almindelig godkendelse.

Bibbs var en af Sveriges første bloggere, dengang det var hipt. Hendes blog førte til en karriere som tv-vært på MTV, og derefter videre til værtsroller på flow-tv og derefter er karrieren gået markant i stå. Så ved vi jo i dag godt, at så er vi ude i kendisverdenens fjerde kreds; derude hvor en saftig skandale måske stadig kan blive omtalt i den mere kulørte del af dags-og ugepressen under overskriften kendt fra tv! Når der står det, så ved vi inderst inde godt, at der er tale om i bedste fald en has been og i værste fald en, der gerne ville, men aldrig rigtigt kunne.

Da kæresten siger stop, kastes hun ud i en eksistentiel kamp for opretholde en smule selvrespekt – jeg har forladt Baby! – og for en bunke cool cash til at betale Baby ud af lejligheden, som han har betalt for i fire år, men som jeg har indrettet.

Panikken breder sig og så starter en lavine af løgne, der kompromitterer den stakkels Baby, men giver Bibbs hendes formentlig sidste 15-minutes of fame som gæst i Bodils hippe podcast som alle lytter til.

”Dagene, dagene, dagene” beskriver en overfladiskhed, hvor influencere er tidens mest magtfulde meningsdannere, og hvor deltagere i et reality-program på tv, pålægges stjernestatus for absolut ingenting, og teksten og fremførelsen af den, er bestemt både meget vittig og formentlig ganske præcis.

Men det er også på en måde temmelig indforstået, og for en gammel boomer som mig, der simpelthen ikke kan forstå hvordan man kan tjene millioner på at dele banaliteter på Instagram eller opnå nogen form for status ved at medvirke i åndssvage reality-koncepter, fænger historien om Bibbs ikke rigtigt. Jeg kan ikke for alvor interessere mig for hverken Bibbs eller hendes ulykkelige livssituation.

Men jeg kan glæde mig over at opleve en dygtig skuespillers smukke arbejde på scenen, og nyde en stram og veltimet dramatisering i en scenografi, der meget præcistindkapsler de sociale mediers overfladiske skønhedsidealer ved at vise en helt anden Bibbs på de to storskærme, end den Bibbs vi ser in real life på scenen. Fryd Frydendahl hedder kunstneren bag konceptet, filmene, der flimrer på bagvæggen og billederne, der kan købes i foyeren.

—-

”Dagene, dagene, dagene”. Efter roman af Tone Schunnesson. Oversættelse: Louise Ravnild. Dramatiker: Marie Bjørn.

Instruktion: Jennifer Vedsted Christiansen. Scene- og kostumedesigner: Fryd Frydendahl. Koreograf: Renata Dias Frage Scholl. Komponist og lyddesigner: Jonas Kragh.

Medvirkende: Anne Sofie Wanstrup.

Spiller på Østerbro Teater, Revolver til 18. maj.

Anmeldt 20. april.

Foto: Emilie Marienlund Klint

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her