TV-ANMELDELSE: ”Dansegarderoben” afsnit 1-8, er aldeles mesterlig, som såvel underholdning, spændingsserie og et knivskarpt tidsbillede af midt 70’erne og tidens kønsroller.
* * * * * *
På søndag sendes ottende og sidste afsnit af Louise Mieritz’ og Ditte Hansens tv-serie ”Dansegarderoben” som flow-tv på TV2. Hele serien ligger tilgængelig på TV2Play-tjenesten, og den er alene grund nok til at tegne et abonnement, hvis man ikke har det i forvejen.
Serien, der foregår i og omkring Cirkusrevyen i 1975, er intet mindre end mesterligt god. Jeg valgte at vente med at se den til jeg kunne se alle afsnit i et flydende forløb efter hinanden, i stedet for på go’ gammeldags manér at tage ét afsnit om ugen, og fra jeg kom i gang til jeg slukkede for sidste afsnit var jeg grebet af fortællingen, af tidsbilledet, af de både velkendte og mytiske karakterer, og af de arketyper, som parret bag har skabt til lejligheden. For Ditte Hansen og Louise Mieritz har med udsøgt fin fornemmelse for både historisk akkuratesse og fri fantasi, skabt og genskabt et Cirkusrevy-univers, som både rummer elementer af nærmest biografisk præcision og en vidunderlig fabulering, inspireret af samtaler med mange af dem, der var der selv dengang da Preben Kaas regerede i teltet på Bakken.
Jeg var der også selv engang, ganske vist lige fire-fem år efter handlingen i ”Dansegarderoben”, men meget var dengang stadig det samme. Det er i hvert fald et meget genkendeligt billede og et meget genkendeligt tidsbillede, som serien genskaber og forholder sig til.
Det første afsnit er som i næsten alle tv-serier det svageste. Vi skal have stadfæstet tid og sted, og stifte bekendtskab med det omfattende persongalleri; de otte dansepiger, som vi senere skal komme på fornavn med, Preben Kaas, Jørgen Ryg, Lily Broberg og de andre medvirkende og ansatte i revyen, ikke mindst koreografen Tutter. Og her i første afsnit slås seriens dramatiske omdrejningspunkt også an. Danseren Sussie lever nærmest som en fange i et voldeligt ægteskab. Fra det præsenterende første afsnit vokser fortællingen, karaktererne og spændingsniveauet og serien bliver bare bedre og bedre. Som helstøbt værk i otte afsnit, er ”Dansegarderoben” et mesterværk.
Rammen er underholdende. Otte letpåklædte dansepiger i en revy, befolket med legendariske skikkelser i dansk revy- og teaterhistorie. Men historien rummer en langt dybere alvor og meget bredere perspektiv. Den skildrer et datidigt kønsrollemønster så vi virkelig forstår hvorfor det er godt at det er under forandring, og gudskelov har ændret sig meget. Serien er lige så meget et portræt af en tid, som det er en historie om intriger, venskab og sammenhold mellem en gruppe vidt forskellige unge kvinder. Og det bliver også en spændingsserie, for man sidder helt ude på kanten af stolen, når man følger Sussies forsøg på at flygte med sit lille barn fra den dominerende og sygeligt jaloux ægtemand, der møder foruroligende stor opbakning af et samfund hvor normen synes helt entydig; mændene bestemte, og det var kvindernes skyld hvis noget ikke var perfekt og rosenrødt.
Der er en latent uhygge i hver eneste scene mellem Marie Bach Hansens Sussie med frygten sitrende i de flakkende øjne og Jakob Oftebros uafrysteligt modbydelige Robert. Nok er han en bifigur i den store sammenhæng, men Oftebro skaber en af seriens stærkeste og mest uforglemmelige karakterer.
Marie Bach Hansens Sussie er den reelle hovedperson, og hun udfylder rollen aldeles overbevisende, fornemt fulgt til dørs af Mille Lehfeldt som den ældre danser, der kører på sidste sæson. En bitch der, viser det sig, har både hjertet på rette sted og ben i næsen. Marie Reuther er fremragende som den ambitiøse Joy, der både er garderobens største talent og mest intrigante. Andrea Heick Gadeberg og Coco Hjardemaal dækker til fulde den purunge starlette med scenedrømme, der går videre end til dansen, og den frafaldne balletdanser med spiseforstyrrelse og lavt selvværd. Og Olivia Joof Lewerissa og Rebecca Rønde Kiilerich er pragtfulde som børn af hippiegenerationen og spirende feminister iklædt pailletter, mens Nanna Finding Koppel skaber meget rørende øjeblikke som koreograf-datteren, der mod sin egen vilje bliver dansekaptajn, og midt i virvaret finder ud af sin egen seksualitet. Det er strålende præstationer, hele vejen rundt, som der bygges på lag for lag, som historien skrider frem.
Anders W. Berthelsen er både meget virkelig og meget fri i sin fortolkning af den økonomisk hårdt pressede Preben Kaas. Mindre gadedreng i udtrykket end den virkelige Kaas, men alligevel et troværdigt portræt. Helle Dolleris går mere en til en i personificeringen af Lily Broberg, mens Esben Dalgaards Jørgen Ryg umiddelbart skildres mere usympatisk end den på mange måder elskelige, men også komplekse Ryg var.
Seriens skabere giver også plads til sig selv i serien. Ditte Hansen er tåkrummende troværdig som Sussies konfliktsky mor, og Louise Mieritz stråler med herlige manerer som den konstant hvidvinspimpende koreograf, og ravnemor.
Der er pragtfulde detaljer, der tegner tidsbilledet tydeligt op; tonen, der tales til de unge smukke kvinder i, de rebelske unge med glødende engagement og skyklapper overfor virkelighed, og så en lille fin detalje, som børnelægen, der tænder en smøg lige op i hovedet på Sussie lille barn – det gjorde man dengang – og er fuldkommen døv og blind overfor den voldsramte kvindes uudtalte signaler.
”Dansegarderoben” er et knivskarpt billede af 1970’ernes Danmark, af tidens kønsrollemønstre og det spirende opbrud. Det er en skamløst underholdende og tænderskærende intens og spændende serie, som holder hele vejen.
Hvis du ikke allerede har set ”Dansegarderoben”, så se den. Gør som jeg, binge den i ét (næsten) langt stræk. Det er ’kun’ otte gange 45 minutter, og det er fremragende.
—-
”Dansegarderoben” tv-serie i otte afsnit skabt, skrevet og instrueret af Ditte Hansen og Louise Mieritz.
Fotograf: Manuel Alberto Claro. Koreografi: Niclas Bendixen. Komponist: Jomi Massage. Revykomponist: Joakim Pedersen.
Medvirkende: Marie Bach Hansen, Mille Lehfeldt, Marie Reuther, Olivia Joof Lewerissa, Andrea Heick Gadeberg, Nanna Koppel, Rebecca Rønde Kiilerich, Coco Hjardemaal, Jakob Oftebro, Anders W. Berthelsen, Louise Mieritz, Ditte Hansen, Tammi Øst, Esben Dalgaard, Carsten Svendsen, Helle Dolleris, Donald Andersen m.m.fl.
Kan ses på www.tv2play.dk.
Foto: Tine Harden/TV2.
