Der er både dagsaktuel og swingende musikalsk satire, absurd humor og legesyg poesi i Odense Sommerrevy. Noget for enhver smag; både den gode og den dårlige. ANMELDELSEN BRINGES OGSÅ I EKSTRA BLADET.
* * * *
Odenses revykonge Lars Arvad optræder igen-igen som håndboldlandstræner Nicolai Jacobsen i det imponerende revytelt på Engen. Denne gang coacher han den nye regering, og det er edderhyleme et øøøøhhhhh dårligt hold, der slet ikke benytter fløjene! Et sjovt bud på nyt liv til en godt brugt karakter.
Odenses revy har vokseværk, og har nu seks skuespillere på scenen. Den bedste transfer – for nu at blive i sportsterminologien – er Henrik Lykkegaard, hentet i Cirkusrevyen og en uovertruffen gevinst. Hvad enten han er en præst, der foretager en begravelse af Buller47 over Facebooks chat, er stresset fængselsbetjent på overarbejde eller fodboldglad ægtemand – både på hjemmearbejdsplads og tvungen barsel. Lykkegaard er indbegrebet af bundsolid.
Revyen har også skiftet ud på ’trænerbænken’. Tom Jensen, med solid erfaring fra en række revyer i Hjørring, har overtaget instruktionen efter Joy-Maria Frederiksen, og er selv på scenen som blandt andet ciskønnet, midaldrende, privilegieblind mand i en smægtende country om tidens woke-tendenser, og som brysk forhørsleder, der søger svar – på sin kryds og tværs.
Tom Jensen bringer en poetisk åre med sig til Odense Revyen, blandt andet nogle sjove, koreograferede sceneskift hvor teknikerne ’leger med’ i revyen. Musikalitet har Odense Sommerrevy altid haft med Morten Wedendahl som altid kompetent kapelmester, og i år kulminerer det med en aldeles ubetalelig politisk rap ”Når Venstremænd græder”, som er en tidlig – men seriøs – kandidat til årets bedste revynummer, og en skøn, musikalsk satire over det nye ikke-så-super supersygehus.
Thomas Mørk indleder med virtuos vanvidskomik, som han mestrer bedre end nogen anden siden salig Kjeld Petersen, men lige som revyen generelt gør det falder han lidt af på den i den sidste tredjedel, hvor idéerne synes brugt op, og hvor man i hvert fald har brugt et alt for stormasket filter da man valgte tekster ud.
En god revy skal have lidt af hvert; også gerne lidt aktuel satire, og her har de virkelig været kvikke i Odense. Man har et meget veloplagt lille nummer med om Lizette Risgaard – i Vicki Berlins vellignende parodi. Hun viser også en mere alvorlig side af revytalentet i en vise om at hustruvold går i arv mellem generationerne, mens et nummer om hedeture er blandt dem, grovsorteringen af tekster burde af fanget.
Lone Rødbroe leverer sine karakterer og numre med brølende effektivitet. Som støjende håndboldfan er hun i sit es, formentlig til publikums store fornøjelse, men råbe-komik har aldrig rigtig været min kop te. Hun og Tom Jensen skaber et sjovt par som repræsentanter for Dansk Heteroseksuelt Samfund til Odense Pride, et nummer, der som flere andre i revyen bærer et Tom Jensen’sk præg ved at vende hverdagens varme emner elegant på hovedet med et venligt twist af absurditet.
Odense Sommerrevy har noget for enhver smag; både den gode og den dårlige. Første akt er (lidt for) markant bedre end anden til at den bliver rigtig harmonisk, men de bedste numre er fremragende og det skal odenseanerne nok blive glade for.
—–
”Slip latteren løs – Odense Sommerrevy”. Tekst og musik: Kristian Karottki, Henrik Lykkegaard, Morten Wedendahl, Thomas Mørk, Gunvor Reynberg, Jan Svarrer, Søren Anker Madsen, Vase & Fuglsang, Steen Andresen, Peter Vadmand, Lars Bisgaard, Rasmus Søndergaard, Leif Maibom, Jacob Morild, Jacob Weble, Vicki Berlin, Josef Aarskov, Rasmus Krogsgaard og Tom Jensen.
Instruktion: Tom Jensen. Scenografi: Kirsten Brink. Koreografi: Peter Friis. Kapelmester: Morten Wedendahl.
Medvirkende: Lone Rødbroe, Vicki Berlin, Henrik Lykkegaard, Thomas Mørk, Tom Jensen og Lars Arvad.
Spiller på Engen i Odense til 10. juni.
Anmeldt 4. maj (premiere)
Foto: Odense Sommerrevy
