Lloyd Webber og Rice’s musical om den ikoniserede argentinske præsidentfrue, Eva Perón, bliver strålende forløst med ny og moderne vitalitet på Aarhus Teater.
* * * * *
Ofte er det først når de ’gamle’ musicals bliver set med friske, nye øjne, at deres kvaliteter for alvor træder frem. Sådan er det bestemt også med Tim Rice og Andrew Lloyd Webbers ”Evita”, som blev skabt sidst i 1978’erne, og som nok i sin klassiske form – og i øvrigt med en klassisk, næsten operaagtig opbygning – i dag ville fremstå en smule stiv og gammeldags.
Det er ikke tilfældet på Aarhus Teater, hvor instruktøren Sara Cronberg i tæt samarbejde med koreografen Melker Sörensen og scenografen Franciska Zahle i den grad har givet ”Evita” en ny og moderne vitalitet.
Med et stramt koreograferet ensemble som kontinuerligt omdrejningspunkt, skaber trioen en gennemført vellykket forestilling, som til dels flytter fokus fra at handle om én person, til at handle om dem, folket, der skabte hendes succes.
Hovedpersonen Eva Duarte, der som ung skuespillerinde med manipulerende ambitioner stiger til tops i det politiske hierarki, og ender som ikke blot Argentinas præsidentfrue og førstedame, men som landets selvbestaltede ’åndelige leder’, er ikke mindre ’hovedperson’ i Aarhus’ opsætningen, men må så at sige ’dele æren’ med det folk, uden hvis glorificerende opbakning, hun næppe var blevet den hun var. På denne måde perspektiverer Cronberg, Sörensen og Zahle deres ’Evita’ med vor tids celebrities, der uden andre egentlige forudsætninger end deres personlige udstråling og en dygtig evne til at håndtere sociale medier stiger til tops i samfundets hierarki. Det være sig helt til tops i Det Hvide Hus, som det ultimative, eller blot så meget til tops i det lokale mediebillede, at de af uransagelige årsager bliver en magtfaktor.
Eva Duarte havde ikke nogen sociale medier at udtrykke sig gennem, da hun i 1940’erne voksede frem i argentinernes bevidsthed fra at være en pige fra fattige kår, der brugte sig selv, sin seksualitet og sin glødende ambition om at ’blive til noget’ i det store sydamerikanske land. Hun kom helt til tops, og blev en folkets helgen, men mødte også massiv modstand fra det argentinske borgerskab, der blot så hende som en kynisk golddigger. Hun blev gift med obersten Juan Perón, der med hendes hjælp blev valgt til landets præsident. Men Evas lykke varede kort. Allerede i 1952 døde hun af livmoderhalskræft. Der er ikke noget at sige til, at den livshistorie inspirerede Rice og Lloyd Webber til at skrive musicalen.
”Evita” er musikalsk set et langtidsholdbart værk. Musicalen har sine helt store, kendte sange; bedst kendt naturligvis ”Don’t cry for me Argentina”, der har opnået klassikerstatus, men sandelig også ”Oh What a Circus” og ”Another Suitcase in Another Hall”, men i denne opsætning er det ikke blot dem, vi hæfter os ved, men i høj grad den meget mundrette og musikalske oversættelse af Kenneth Thordal, og de flotte ensembledrevne optrin. De smukt arrangerede kor, og de fyrige danse, der emmer af argentinsk temperament. Det er meget, meget vellykket.
Ud af koret træder såvel Lars Mølsted som Amanda Friis Jürgensen smukt i karakter som henholdsvis tangosangeren Magaldi, der er blot én af de trædesten, Eva benytter på sin vej til tops, og som Peróns elskerinde, der koldt og kynisk bliver smidt på porten, da Eva træder ind i hendes mands liv. Også Morten Hemmingsen leverer en glimrende præstation som Juan Perón.
Den gennemgående fortællerkarakter Che, synges med en næsten dæmonisk farlig charme af Emil Prenter. Udtryksfuldt spørgende og søgende i sin på én gang kritiske og fascinerende tilgang til fænomenet Eva Perón. Det er igen en overbevisende præstation af Prenter, som sangteknisk opvejer, at hans stemme ikke helt lever op til musicalens krav. Det samme kan man sige om Sara Viktoria Bjerregaards Evita, som hun vokalt ikke synes at have registret til at løfte fuldt ud, men som hun til gengæld spiller aldeles vidunderligt. Hun er en meget troværdig Evita; sensuel, kynisk manipulerende og hård i filten, men bestemt også aldeles rørende når modstanden og sygdommen plager hende.
Franciska Zahles scenografi er både autentisk og smuk, ligesom den med enkle virkemidler skaber de helt rette stemninger, og hendes kostumedesign af ikke mindst Evitas forvandlingskjoler er eminent. Der er al mulig grund til at rose ensemblet, der består af en blanding af unge og rutinerede musicalperformere, skuespillere og moderne dansere, der er knalddygtige og som med en kolossal energi og intensitet, i høj grad bidrager til at gøre denne opsætning af ”Evita” både moderne, vital og gennemført vellykket.
——-
”Evita”. Tekst af Tim Rice. Musik af Andrew Lloyd Webber. Oversættelse: Kenneth Thordal.
Instruktion: Sara Cronberg. Scenografi & kostumedesign: Franciska Zahle. Koreografi: Melker Sörensen. Kapelmester: Martin Konge.
Medvirkende: Sara Viktoria Bjerregaard, Emil Prenter, Morten Hemmingsen, Lars Mølsted, Amanda Friis Jürgensen, Ashok Pramanik, Jacob Prüser, Mille Lambert, Kajsa Kristina Petersson, Christine Sonnich Møller, Rikke Lillevang, Emil Asbjørn Madsen, Eric Hallengren, Leila Jung, Simon Fichman, Jasmine Gordon, Lionel Ah-Sou og Mikkel Alexander. Ni-mands orkester under ledelse af Martin Konge.
Spiller på Aarhus Teater til 10. juni.
Anmeldt 3. maj (premiere)
Forestillingsfoto: Emilia Therese.
