Forside Anmeldelser 2022 SEX

SEX

56
0

Aveny-T har igen flyttet en populær ungdoms tv-serie ind i et scenedramatisk format. Men “Sex” er ikke rigtigt vellykket på scenen.

* * * 

Det vakte stor opmærksomhed – og solgte teaterbilletter – da Aveny-T i sin tid fik rettighederne til at lave en scenedramatisk version af den norske ungdomsserie “Skam”. Det projekt – som vist nok aldrig blev helt afsluttet – blev ganske vellykket.

Om det fuldt og helt også lykkes at føre TV2 Play-serien “Sex” ind i teatret kan jeg af gode grunde ikke vide, for jeg har ikke set serien. Forestillingen vurderes derfor alene som et selvstændigt værk, og her er der ikke tale om et specielt vellykket stykke ungdomsdramatik.

Men det positive først. At dømme ud fra det publikum, jeg så forestillingen med lørdag eftermiddag, i overvældende høj grad unge kvinder i start-tyverne, der var sammen to og to eller i grupper, nogle havde også taget en fyr eller to med, ramte forestillingens tone tilsyneladende ret godt. Sætninger, ord og betoninger som i mine gamle ører lød mærkelige, fremkaldte reaktioner hos målgruppen. For eksempel, da en af karaktererne omtaler ‘fiske emoji’ og hele pigegruppen bag mig fniser højlydt. Jeg aner ikke hvad det betyder, men måske noget med at være ’til piger’?

For ’til piger’ er karaktererne i “Sex” Her adskiller forestillingen sig lidt fra tv-serien, hvor hovedpersonen Cat er i et forhold med Simon, og fordi de har for lidt sex efter hendes smag og behov, tiltrækkes hun af kollegaen på Sex-linjen, Selma, som er lesbisk, og de indleder et forhold. I denne udgave er Cat allerede ’til piger’, og er i et sex-underskud med kæresten Maja, da hun vender blikket mod Selma. Den fjerde karakter, Nanna, er lige blevet forladt af sin fyr, og hun skiftevis græder ud ved Cats skulder og fester igennem som var hun et rovdyr på desperat jagt efter mad.

Der er påfaldende lidt sex i forestillingen om sex. Men de taler en del om det, og om, at det altså er vigtigere at være nogens ‘person’ – igen et af disse ungdommelige udtryk, der lyder som et fremmed sprog i mine ører – end at have meget sex. 

Til sidst er situationen de unge kvinder imellem så opkørt, at vores hovedperson Cat tager noget af sit tøj (og møjsommeligt sin mikroport) af, for at afslutte forestillingen med at vride sig rundt i en udefinerbar slimet masse på gulvet, mens de andre forklædt som en slags dæmoner nærmer sig hende. Det træk fra instruktør og dramatiker Leo Clara Mendes side forstår jeg simpelthen ikke.

Det var også hende, der skrev tv-seriens korte afsnit, og som her har udvidet formatet – og sin rolle til også at instruere. Selvom forestillingen dramatisk (vist) lægger sig tæt op af serien – ved blot at se en kort 45 sekunders trailer genkender man flere replikker fra forestillingen – og karaktererne grundlæggende er de samme, så mangler der en større sammenhæng på scenen, hvor de korte scener og fragmentariske situationsklip og kvindernes skiftende monologer synes at savne en linje. Måske er årsagen, at afsnittene i serien er på ca. 12 minutter, hvor der her skal skabes en sammenhængskraft gennem 80 minutter. Er vi ude i det samme som at det er lettere at skrive en stribe gode noveller end én god roman om samme emne?

Der spilles også lidt for ujævnt. Clara Dessau gør en ganske glimrende figur som den sex-hungrende Cat, med en god fornemmelse for også at lade det usagte komme til udtryk. Nina Rask spiller samme rolle som hun gør i serien, den lesbiske Selma, der både inviterer og skubber fra sig, men virker ikke tilpas på en teaterscene, og de to relativt nyuddannende skuespillere Hanin Georgis som kæresten Maja, og Nanna Eide som veninden Nanna (hun medvirker også i serien, men i en anden rolle) har deres øjeblikke, men fremstår ikke for alvor troværdige. Det er næppe deres skyld alene.

Aveny-T har for kort tid siden fået ny direktør, og for begge de to aktuelle forestillinger, der  henvender sig meget direkte til ungdommen, gælder, at niveauet ikke er godt nok. Det er nok en opgave Marianne Klint skal arbejde med når hun for alvor får indflydelse på repertoiret, for det er ikke nok at lokke ungdommen i teatret én eller to gange, de skal helst blive ved med at komme, og det gør de kun hvis forestillingerne ikke kun handler om dem, men også skrives, instrueres og spilles med høj kvalitet.

—- 

“Sex” af Leo Clara Mendes, baseret på TV2 Play-serien af samme navn.

Instruktion Leo Clara Mendes. Scenografi: Sofia Stål. Lysdesigner: Malte Hauge.

Medvirkende: Clara Dessau, Nina Rask, Hanin Georgis og Nanna Eide.

Spiller på Aveny-T til 10. december.

Anmeldt 19. november.

Forestillingensfoto: Zuhal Kocan

Tidligere artikelHUSET PÅ CHRISTIANSHAVN
Næste artikelHELLIGTREKONGERSAFTEN

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her