Shakespeares store kongedrama dekonstrueret til et moderne kammerspil om faderkomplekser i formidabel opsætning på Husets Teater.
* * * * *
På Aarhus Teater spiller man lige nu Shakespeares ”Kong Lear” i en kraftigt bearbejdet og tekstmæssigt nedskaleret version. ”Kong Lear” står der også på plakaten udenfor Husets Teater i København, og her har teaterleder, instruktør og dramatiker Liv Helm ikke nøjedes med at nedskalere Shakespeare. Hun har komplet dekonstrueret skuespillet, så blot grundessensen og rammen – samt enkelte udvalgte scener – står tilbage.
Ligesom Liv Helm sidste år lod Hamlets mor få lov at forsvare sig selv i ”Gertrud svarer igen”, giver Liv Helm her Lears yngste datter, Cordelia, taletid. I originalen forstøder Lear sin yndlingsdatter fra hoffet fordi hun ikke vil udtrykke sin kærlighed til ham med overdrevet slesk smiger, og så ser man hende ikke igen før de to til sidst genforenes inden deres død, og hun tilgiver ham.
Cordelia må jo have noget på hjerte, og det er det – i en helt moderne tidssvarende kontekst – der er omdrejningspunktet for Liv Helms ”Kong Lear”.
Her møder vi Nanna Cecilie Bang og Dejan Čukic som Cordelia og Lear. Datter og far, men ikke i virkeligheden, må vi forstå. Det er jo kun noget vi leger. Lige som at Nanna/Cordelia som ung elskede at klæde sig ude og lege, til sin fars/Lears store fornøjelse. Men vi får også at vide, at hun ikke har set sin far i adskillige år. Han har brudt med hende. Hun har det, der i forestillingens undertitel – og på scenen – kaldes ’daddy issues’. Er det egentlig blot et ny-dansk ord for ’faderkompleks’ eller ligger der en anden betydning i udtrykket? Liv Helm lader antyde, at begrebet egentlig peger på, at det er datteren, der har et problem, snarere end at faderen er problemet. Og er det i virkeligheden det, der er problemet?
På scenen brydes Cordelia og Lear, med den unge som den stærkeste, i en brydering af gasbeton belagt med tungt grus, som det kviksand far/datter relationen er endt som. Scenografen Christian Friedländer tænker måske tilmed noget københavnsk forstad i 90’erne ind her, selvom bagvæggens uendelige horisont over havet sender os helt andre steder hen?
Symbolikken er i hvert fald ikke til at tage fejl af. Faderen vil altid se sin datter som en ’lille pige’, og afskyr hendes transformation til et voksent og selvstændigt menneske, tilmed med en seksualitet. Indimellem genfortæller skuespillerne handlingen i ”Kong Lear”, og spiller fragmenter af skuespillet.
De lader Lear forsvare sig og sine gerninger med ord som; det var en anden tid, vi havde andre værdier dengang – og den eviggyldige: Hvad kunne jeg have gjort mere? En hel del, hvis vi skal tro på Liv Helm og Nanna Cecilie Bang, for denne Lear har begået fejl, men er det så store fejl, at de ikke kan undskyldes?
Da Lear bryder sammen i vanvid i gruset, byder Cordelia da i det mindste på dialog-popcorn i sit eget hjem – et lille opslået telt.
Det selvbiografiske i Cordelia/Nannas fortælling forstærkes i høj grad af, at Nanna Cecilie Bang foruden at være skuespiller, også er dramatiker. Og det er hende, der har skrevet den afsluttende tekst til sin far/Lear, hvor hun lader ham fortælle hvordan det er for Lear i stedet for, for Cordelia. En smuk og intens monolog, der slutter med den undskyldning, der aldrig er kommet i virkelighedens verden.
Slutreplikken (i fri erindring) lyder: Kærlighed man ikke kan udgå, det er den mellem forælder og barn – og det er frygtelig!
Nanna Cecilie Bang og Dejan Čukic spiller med flammende gnist i samspillet. Med nærvær, patos, smerte og lune. For selvom emnet er alvorligt, så har ”Kong Lear” vist aldrig været fortolket med så meget humor som her, hvor vi kluklér over tragikomikken.
Liv Helms ”Kong Lear” er formfuldendt og gennemført godt teater, hvor ikke ét ord synes overflødigt, ikke én bevægelse synes uigennemtænkt.
—-
”Kong Lear – Daddy issues” af Liv Helm frit efter William Shakespeare. Tekstbidrag af Nanna Cecilie Bang og Dejan Čukic og Niels Brunses oversættelse af ”Kong Lear”.
Instruktion: Liv Helm. Scenografi & kostumer: Christian Friedländer. Lyddesign og komponist: Emil Assing. Lysdesign: Christian Vest Berntsen.
Medvirkende: Nanna Cecilie Bang og Dejan Čukic.
Spiller på Husets Teater til 7. oktober.
Anmeldt 9. september (premiere).
Foto: Christian Friedländer.
