Forside Anmeldelser 2022 NOMINERINGERNE TIL TEATERPOKALEN

NOMINERINGERNE TIL TEATERPOKALEN

43
0

Nomineringer til Teaterpokalen 2022 – Danmarks ældste teaterpris.

Foreningen Danske Teaterjournalister, som jeg er medlem af, har på den årlige generalforsamling valgt at nominere følgende seks til Danmarks ældste teaterpris, Teaterpokalen.

* Skuespiller Nanna Bøttcher, Omstigning til Paradis og Leonora Christina – sandhedens
dronning, Aarhus Teater


* Skuespiller Silas Holst, Kinky Boots, Det Ny Teater


* Skuespiller Marie Knudsen Fogh, Hvem er bange for Virginia Wolf?, Aalborg Teater


* Danser Mark Philip, Plejer er død – Kalinka, Uppercut Danseteater


* Danser Tobias Praetorius, En skærsommernatsdrøm, Det Kongelige Teater


* Skuespiller Mads Rømer Brolin-Tani, Matilda – the Musical og Ugens Rapport, Det Kongelige
Teater

Hvem der modtager prisen for 2022 afgøres ved en urafstemning blandt foreningens medlemmer, og prisoverrækkelsen finder sted på Folketeatret på et tidspunkt i december, der besluttes så snart man ved hvem, der skal modtage prisen.

Ved samme lejlighed uddeles også instruktørprisen Teaterkatten og den særlige Initiativpris.

Teaterpokalen er Danmarks ældste teaterpris, som siden 1933 er blevet uddelt af Foreningen
Danske Teaterjournalister. En lang række store navne i dansk teater har modtaget prisen bl.a. Ghita Nørby, Bodil Jørgensen, Lars Mikkelsen og senest Sofia Nolsøe. Med prisen følger 50.000 kr. og en unik sølvskål designet og fremstillet af sølvsmed Manuel Sjødahl. Modtager af instruktørprisen Teaterkatten får 25.000 kr. og en unik lagkagekniv i sølv fra Manuel Sjødahl. Med Initiativprisen følger 15.000 kr. og en teatertegning udført af Erik Werner.

Midlerne til priserne er stillet til rådighed af Slots – og Kulturstyrelsen.

Fotocollage: Silas Holst. Foto: Miklos Szabo. Nanna Bøttcher. Foto: Kim Glud. Mads Rømer Brolin-Tani. Foto: Natascha Rydvald. Tobias Praetorius. Foto: Camilla Winther. Mark Philip. Foto: Emil Monty. Marie Knudsen Fogh. Foto: Allan Toft.

Tidligere artikelET JULEEVENTYR
Næste artikelTHE LAST CHRISTMAS

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her