I år kan man opleve tre vidt forskellige udgaver af Charles Dickens’ berømte “Et juleeventyr”. Blandt andet Teatret Møllens fint indkogte bouillon-terning af en version for bare to skuespillere.
* * * *
Persongalleriet er omfattende hos Dickens, men det afholder ikke Teatret Møllen fra at samle dem alle i blot to karakterer i teatrets udgave af “Et juleeventyr”.
Ole Sørensen er gnieren Ebenezer Scrooge og Iza Mortag Freund er alle de andre – og historiens lettere sfæriske fortæller- i en meget kondenseret version, der nærmest fremstår som en indkogt bouillon, der ikke rigtigt når at få tilsat fløden inden historien er fortalt færdig.
Hele tre versioner af “Et juleeventyr” kan faktisk opleves denne jul; på Nørrebro Teater i en genopsætning af en ret vild og fantasifuld udgave med Mette Horn som Scrooge, og på Aarhus Teater i en stor, traditionel (gen)opsætning med Jacob Madsen Kvols som den ganske ubehagelige, nærige og ondskabsfulde forretningsmand, der mangler empati, hader julen og derfor er forhadt af de fleste.
Teatret Møllens Ole Sørensen, der er en af landets fineste karakterskuespillere, Reumert-modtager og som tidligere på året kunne opleves i den meget roste biograffilm “Resten af livet”, har alt det, der skal til for at skabe den grumme Scrooge. Han er ikke for ond, bare ubehagelig. Indtil han til sidst ender med at blive en livfuld, ja ligefrem elskelig ældre mand.
Det er ikke hans Scrooge, der er problemet i Rasmus Asks stramme fortælling, der blot varer lige under en time. Det er sådan set heller ikke skuespilleren Iza Mortag Freund; hun gør hvad hun kan. Men det bliver lige til det overdrevne påtaget og karrikeret, når hun skal varetage alle de andre karakterer; fra partneren Morleys uhyggelige genfærd over de tre ånder der i løbet af julenat fører Scrooge tilbage til den forgangne-, den nuværende og den fremtidige jul, og til Scrooge’s bogholder, hans nevø, deres familier og byens borgere.
Og heller ikke fortællerrollen fungerer helt optimalt. De børn, der som jeg så forestillingen i Helsingør mandag aften, havde i hvert fald svært ved at sidde stille og lytte. Det blev, for nu at være ærlig, lidt for småt i den store og ikke specielt intime sal. Og derfor en lille smule kedeligt.
Scenografen Allan Frausing, godt hjulpet af Johannes Smeds effektfulde og meget velfungrende lyddesign, og Stine Fumz’ stilistisk enkle, men meddigtende lyssætning, får skabt nogle smukke, og til rette tider uhyggelige scenebilleder. Så forestillingen er bestemt virkningsfuld, men det er som om den først til allersidst slipper ud af sit eget lidt for fastlåste greb og det bliver lige sent nok. Forestillingen er skabt til, og havde indlysende fungeret langt bedre i, en mindre sal.
—-
“Et juleeventyr” af Charles Dickens. Dramatiker: Brian Wind-Hansen.
Instruktion: Rasmus Ask. Scenografi: Allan Farusing. Lyddesign: Johannes Smed. Lysdesign: Stine Fumz.
Medvirkende: Ole Sørensen og Iza Mortag Freund.
Produceret af Teatret Møllen, hvor forestillingen spillede fra 3.-16. november.
På turné til 19. december.
Anmeldt 28. november på Kulturværftet i Helsingør.
Foto: Søren Hasselgaard Skaaning
