Forside Anmeldelser 2022 SANGE UD AF EVIGHEDEN

SANGE UD AF EVIGHEDEN

27
0

Teaterkoncert med Shakespeares sonetter sat i musik af Tue West bliver mere koncert end teater, men byder på mange smukke og intense øjeblikke – i en fascinerende scenografisk ramme.

* * * * 

Hamletscenen i Helsingør har fået sit eget indendørs teaterrum indenfor Kronborgs mure, og det viser sig at være et lille, men vidunderligt fleksibelt lokale, hvor der kan skabes en meget intim og intens stemning omkring forestillingerne. Sidst jeg var der, var det et aflangt rum med publikum på tre sider af en lille podiescene, denne gang åbenbarer der sig en hel dagligstue-scenografi, som imponerer ved sin dybde.

Det er scenografen Sisse Gerd Jørgensen, der har skabt den fascinerende ramme om teaterkoncerten “Sange ud af evigheden”. En fuldt møbleret tre-værelses lejlighed, som et arbejderhjem i Helsingør vel så ud engang i slutningen af 1950’erne. Over alt i lejligheden står moderne instrumenter, og forestillingens fem musikere og sangere bevæger sig med adstadig ro rundt mellem møblerne fra instrument til instrument, som de mestrer med beundringsværdig musikalitet, mens de synger de 16 sange, der er udvalgt ud af William Shakespeares sonetter. Dem skrev han 154 af, så udvælgelsesarbejdet har været stort og formentlig vanskeligt. Men det er lykkedes for sangeren og musikeren Tue West at sætte de 16 digte i musik, og som sange gøre dem til et samlet værk, der fremstår æstetisk smukt og fremføres med klangfuld intensitet af ham selv og musiker/sangerne Claus Funch, Emma Fleming, Naja Soulié og Jonas Viby Sommer.

De spiller alle fem alle mulige instrumenter, og musikalsk er vi vel i en genre, man kan kalde for poetisk rock. Musikken går forbløffende godt i spænd med de 400 år gamle tekster – som jeg vender tilbage til om et øjeblik.

“Sange ud af evigheden” er en teaterkoncert, men trods indpakningen og Rolf Heims arbejde som instruktør, fremstår det mere som ‘koncert’ end som ‘teater’. Tue West, Claus Funch og Emma Fleming, som har et langt samarbejde bag sig, fortæller alle tre om deres forhold til Shakespeare og hans tekster i introduktioner, som helt og aldeles savner dramatisk sammenhæng med materialet, mens vi overlades til at gætte os til Jonas Viby Sommer og Naja Souliés tilstedeværelse. Især hun synes ellers at være et uhyre interessant musikalsk talent.

Måske er det kun mig, men håndholdte mikrofoner (og på stativ, bevares) hører ikke teatret til. Her flyttes mikrofonerne uafladeligt rundt fra solist til solist, fra position til position, og selvom der ikke er tale om decideret karaktertegning, så fjerner mikrofonerne fokus fra den fortællecyklus man er igang med. Jeg er helt sikker på at musikpublikummet ikke har samme følelse, men det generer mig som teaterpublikum.

Og så er der teksterne. William Shakespeares 154 sonetter udgør tilsammen, hvad vi får at vide er, ‘en af de vigtigste digtsamlinger nogensinde’. Det er små digte, der handler om kærlighed, drømme, håb og om tab af samme. Flere af dem handler om at få børn, og andre handler faktisk om kærligheden mellem to mænd – omend der i følge Shakespeare-fortolkere ikke er tale om en kærlighed af seksuel karakter. 

Hvor godt ord og musik end lyder sammen, og hvor nydeligt der end synges – af de fleste – går alt for mange af Shakespeares ord desværre tabt. Enkelte ord eller hele linjer enten overdøves af musikken, de buldrende trommer eller den forvrængede guitar, mens andre synes at forvitre i fraseringerne og sangteknikken. Sproget har forandret sig, og måske lige netop her opstår et gab mellem de 400 år gamle tekster og den moderne fremførelse. Selvom musik og tekster ikke stritter i mod hinanden, så bliver fremførelsen for fragmenteret til at teksterne bliver bærende, så i stedet fascineres man af musikken og den afdæmpede æstetiske energi, der bærer koncerten frem. 

Trods sine små svagheder er “Sange ud af evigheden” en smuk og ganske berigende musikalsk oplevelse, og jeg vil da ønske at det kunne blive muligt at udgive værket på CD. Meget gerne med et tekstark vedlagt, så man kan få alle ordene med.

“Sange ud af evigheden” Sonetter af William Shakespere sat i musik af Tue West. Oversættelse: Line Krogh. Bearbejdelse og oversættelser: Tue West.

Instruktion: Rolf Heim. Musikalsk instruktør: Tue West. Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen. Kostumier: Mette Morild Kapper.

Medvirkende: Naja Soulié, Emma Fleming, Claus Funch, Jonas Viby Sommer og Tue West.

Spiller i Hamletscenens Thaliesal på Kronborg i Helsingør til 26. marts.

Anmeldt 8. marts (premiere).

Forestillingsfoto: Mikkel Dysted

Tidligere artikelFETCH!
Næste artikelHUDLØS

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her