Forside Anmeldelser 2021 SOMMER I TYROL

SOMMER I TYROL

24
0

“Sommer i Tyrol” spillet som slapstick-farce på Folketeatret. Morsomme skuespillere i tvivlsom instruktion.

* * * 

“Sommer i Tyrol” i 2021? På et stort hovedstadsteater? Det kan man da ikke! Eller kan man? 

Folketeatret gør forsøget. Og de gør noget ved sagen. Det gamle operette lystspil, der bedst kendes for en folkekær film med Dirch Passer, og som er en all-time klassiker når der skal spilles sommerspil rundt på landets lokale amatørscener, er ikke og har aldrig været noget godt stykke. 

Historien er temmelig idiotisk, men sangene har altid haft en slags gennemslagskraft. “Ja, ja, ja nu kommer jeg”, “Man kan vel ikke gøre gøre at man har charme” og “Det er det skønneste jeg ved” er nogle af de – mange – sange i forestillingen, der har fået en slags klassiker status med årene.

I Folketeatrets 2021 opsætning har instruktøren Rolf Heim valgt at gå radikalt til værks. Alting vendes på hovedet. I erkendelse af stykkets dramatiske kvaliteter spilles der slapstick farce for fuld skrue, og musikken får også en omgang. Væk med sødsuppe-strygere og wienerstemning, og ind med el-guitar, tuba og stortromme. Den elskovstyngede overkelner Leopold leverer såmænd også et fordrukkent pop-potpourri som indledning til anden akt. Et indbygget shownummer, som man tidligere har brugt som redskab, når noget umanerligt gammeldags skal peppes lidt op – metoden er blandt andet benyttet i “Mød mig på Cassiopeia”.

Scenografen Sisse Gerd Jørgensen har sandelig også skruet ned for alpe-idyllen. Kuk-ure og træsnittede panaler er erstattet af en fem meter høj, ubehandlet spånpladevæg med lidt hjørner og fire døre, som der i ovennævnte farcestil kan løbes ind og ud af i én uendelighed. Man sidder således i den gamle, charmerende teatersal, kigger på noget der ligner afspærringen til et nyt Metro-byggeri, lytter til en mand, der spiller tuba, og selv ikke med lukkede øjne kan man finde blot den mindste snert af tyrolerhygge.

Hvis man virkelig knuselsker “Sommer i Tyrol”, ser filmen tre gange om året og gerne rejser til et sommerspil i Vestjylland for at se en opsætning af løjerne med glade amatører, så vil man formentlig opfatte Rolf Heims opsætning som en slags operettens svar på Muhammed-tegningerne.

Hvis man derimod er vild med gakkede løjer, skøre indfald og det rene og skære tosseri. Og hvis man samtidig alligevel synes at smægtende operettetoner er kikset kitsch, ja så er der faktisk mange kvaliteter at finde i denne opsætning.

En stribe aldeles fremragende komedieskuespillere får nemlig lov til at folde sig ud i fuldt flor. Selvfølgelig ikke mindst Pelle Emil Hebsgaard, der har overtaget hovedrollen som Leopold fordi den oprindelige skuespiller Jesper Groth vandt Det Danske Melodi Grand Prix. Han er en herlig showmand, og får lov at give den fuld gas. Helt skønt i et vanvittigt nummer hvor han skal lære alpehotellets kiksede stuepige forførelsens kunst. Marie Mondrup er lige så herlig som den lærevillige elev.

Troels Malling og Karsten Jansfort er skønne som undertøjsfabrikant konkurrenterne Sigismund Sülzheimer og hr. Müller. De er prægtige farcespillere med sans for tempoet og timingen i farcens vanskelige form, og unge Clara Ellegaard er både yndig, sjov og imponerende elastisk som den læspende Clara, Niels Anders Manley er kær som hotellets kække piccolo og i de mindre roller spilles der vellystigt og sjovt. Meike Bahnsens kromutter Josepha fremstår mindre karikeret, og mere jordnær, og det er lidt mærkeligt at Rolf Heim i sin instruktion har valgt at veksle mellem hæsblæsende tempo og drævende tomgang, hvor maskineriet nærmest sættes i stå og skal sparkes i live igen.

At samme årsag bliver forestillingen lovlig lang i spyttet. Den rammer godt to en halv time inklusive pause – ikke de to timer og ti minutter, der anføres på teatrets hjemmeside. Det er mig ubegribeligt, at man ikke, når man nu alligevel har ombearbejdet forlægget så radikalt, har skåret forestillingen til og strammet op. En halv time mindre havde gjort en enorm forskel.

Det er de morsomme og hårdtarbejdende skuespillere, der sikrer de tre stjerner. Den fjerde kunne sagtens forsvares, hvis man køber instruktørens koncept, men det gør jeg altså ikke helt.

“Sommer i Tyrol”. Operette-komedie af Ralph Benatsky (musik) og Erik Charell (libretto). Oversættelse: Mogens Dam og Jens Louis Petersen. 

Bearbejdelse: Rolf Heim i samarbejde med Jens Chr. L. Led. Instruktion Rolf Heim. Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen. Koreografi: Peter Friis. Kapelmester; Nikolaj Heyman.

Medvirkende: Pelle Emil Hebsgaard, Meike Bahnsen, Troels Malling, Karsten Jansfort, Marie Mondrup, Clara Ellegaard, Niels Anders Manley, Søren Hauch-Fausbøll, Morten Bo Koch, Kristoffer Sass og Katrine Schmidt Nørgaard. Musikere: Nikolaj Heyman, Tom Bilde og Henrik Silver.

Spiller på Folketeatret til 22. maj. 

Anmeldt 12. maj.

Tidligere artikel100 SANGE
Næste artikelDE 40

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her