Forside Anmeldelser 2021 100 SANGE

100 SANGE

22
0

Afgangseleverne fra Scenekunstskolen i Aarhus leverer fremragende ensemblespil i smuk og uafrystelig opsætning af Roland Schimmelpfennigs ”100 sange”.

* * * * *

Bedømt alene ud fra afgangsforestillingen går de seks nyuddannede skuespillere fra Scenekunstskolen på Aarhus Teater en tryg fremtid i møde. De leverer alle, uden undtagelse og uden forbehold, gribende og formfuldendte præstationer i Viktor Tjernelds ualmindeligt smukke opsætning af den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennigs stykke ”100 sange”, der har gået sin sejrsgang over Europas scener, og her får sin Danmarkspremiere.

”100 sange” er rekviem for seks stemmer. Et lyd- og billeddigt om livets tilfældigheder og om terrorens helt uskyldige ofre. Vi er på en togstation en morgen et sted i Europa – i Peter Weiss’ oversættelse er vi i Danmark, men det antydes kun nærmest tilfældigt – et tog er på vej til at afgå, en radiostation spiller sit morgenprogram, og på stationens café danser servitricen Sally til ”Bette Davis’ eyes”, det er én af hendes yndlingssange.

Denne morgen står tiden stille, uret bevæger sig kun langsomt mod kl. 8.55 hvor toget skal afgå fra perronen, og hver gang togbetjentens fløjte lyder, stopper tiden, vi spoler lidt tilbage, to-tre minutter tidligere, og møder fragmentarisk de mennesker, der netop denne morgen skal med dette tog. Deres skæbnerejse, så at sige.

Alle har de deres sange, deres livs musik. Den 50-årige administrationsarbejder, der hører Iggy Pop, en ikke længere helt ung stripper, en ung Goth-pige med The Pogues i ørerne, en lille pige på vej på tur med forældrene, de med deres sange, hun med ”Pippi Langstrømpe”. En rygende mand på en altan lige klos op af stationen, et hemmeligt forelsket par på vej på et fælles eventyr, en mand, der er på vej ud i uvisheden efter et alt ødelæggende og uopretteligt natligt skænderi med sin kone, en livstræt betjent, en familie med et hysterisk barn, en præst på vej til at skulle begrave et barn. En ung, arabisk mand med en stor sportstaske. Og mange flere.

Alle krydser de hinandens veje i dette skæbnesvangre fællesskab på vej mod undergangen. For vi ved godt, at bomben sprænges kl.8.55.04 – de ved det bare ikke.

Teksten er vidunderlig. Og stykket synes som skabt til en afgangsforestilling for nye skuespillere. For alle er lige her, ingen shiner mere end andre, for så vil det slet ikke fungere. Det er således den ultimative ensembleforestilling. På kryds og tværs går de seks skuespillere ind og ud af de skiftende karakterer, det kræver sublim timing at balancere stykkets sproglige rytme med de fragmenterede sange. Holdet fungerer som et schweizisk urværk, alle er i fuldendt kontrol. Disciplinen stram, men spilleglæden perlende afslappet. Det er overdådigt velspillet.

Læg dertil at produktionen er flot. Her er ikke sparet på noget. Man har bestemt ikke blot flyttet prøvesalen ind på scenen. Katrine Gjerding har skabt et smukt støvdækket, gråt scenerum med en kraftigt skrånende platform og Anders Kjems har lavet et flot lysdesign.

Det er skuespillerne, der er i centrum. Seks unge mennesker. Vidt forskellige af statur og type. Jeg er måske en gammel Jeronimus, men jeg elsker, når unge skuespillere kan tale fra en scene og det kan dette hold. Alle mestrer de en ren og klar diktion, både i de karikerede sekvenser som gamle og børn, i de stille eftertænksomme øjeblikke og i panikkens kakofoniske skrigeri. Det er, trods titlen, ikke en sangforestilling, men man fornemmer også ensemblets musikalitet og gehør.

De seks unge mennesker, der med denne fremragende afgangsforestilling stormer ud i skuespillerlivet hedder Ulrik Windfeldt-Schmidt, Amalie Drud Abildgaard, Joachim Bach Rosendal, Ludmilla Faber Striim, Ane Stensgaard Juul og Martin Ivan.  De er en ualmindeligt god årgang.

”100 sange” af Roland Schimmelpfennig. Oversættelse: Peter Weiss.

Instruktion: Viktor Tjerneld. Scenografi:  Katrine Gjerding. Lysdesign: Anders Kjems. Lyddesign: Kim Engelbredt.

Medvirkende: Ulrik Windfeldt-Schmidt, Amalie Drud Abildgaard, Joachim Bach Rosendal, Ludmilla Faber Striim, Ane Stensgaard Juul og Martin Ivan.

Afgangsforestilling for Scenekunstskolen i Aarhus. Spiller på Aarhus Teaters Stiklingen til 29. maj og på Folketeatret i København fra 5.-9. juni.

Anmeldt 11. maj.

Tidligere artikelA CLOCKWORK ORANGE
Næste artikelSOMMER I TYROL

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her