Cirkusrevyen krænker kun dem, der havde sat næsen op efter noget mere.
* * * *
Hva’ fanden er det I laver? Spørger dansk revys nestor, Ulf Pilgaard, i Cirkusrevyens spidsfindige åbningsnummer. Her lover holdet nemlig ikke at krænke nogen og lave en upolitisk og kønsneutral revy.
Men nej, det her er stedet, hvor man krænker folk – det er hele formålet med teltet, tordner Pilgaard.
Ta’ lige den og gør hvad mester siger! Desværre sker det ikke. For trods den lovende indledning, er dette års Cirkusrevy tam og tyndbenet, som sjældent set. Der er ikke skyggen af en krænkelse. Jovist, der er et svirp med mesters stok når Ulf Pilgaard giver den som grisk gyldent håndtryks grib i en skarp Carl-Erik Sørensen-vise om en kynisk bankdirektør, og der er en stikpille til kinesisk panda-diplomati og et hip til det inkompetente skattevæsen, men ellers er revyen en gang tilforladelig aftenunderholdning, der højst støder dem, der havde sat næsen op efter noget mere.
Adel forpligter og Cirkusrevyen er dansk revys adel. Vi har lov til at forvente noget mere og noget bedre på denne adresse. Her er det ikke godt nok, at det ikke er dårligt. Her vil vi ruskes op af landets bedste forfattere, her vil vi le så teltdugen blafrer over Danmarks bedste revyskuespillere. Vi drømmer om at have en aften, der står mejslet i hukommelsen, ikke om en revy, hvor det meste er glemt inden vi når ned til bilen på parkeringspladsen.
Der er højdepunkter undervejs i årets revy. Lisbet Dahls fængslede millionsvindler Britta fra Hvidovre er en lille perle, hvor en veldrejet tekst, der rimer ’ude af proportioner’ på ’120 millioner’ serveres med neddæmpet genialitet, Pilgaards parodi på Jørgen Leth og Henrik Lykkegaards virtuose karakterkomik som stresset stresskonsulent. Lise Baastrups topmusikalske egotrippende dagdrømmer og hendes ordekvilibristiske jobsamtale er knaldhamrende dygtigt. Ligesom Cirkusrevy-debutanten Karsten Jansfort ikke sætter en fod forkert, men bare ikke har noget at sætte foden på. At revyens kommentar til klimadebatten er et fesent nummer om Bakkens gadefejer, der drikker sjatter og fortæller genbrugsvittigheder er bare ikke godt nok.
Balletten, lyset og kostumerne er lækre. Musikken spiller lækkert. Skuespillerne kan deres kram, men alle ideer og vittige indfald forbliver ideer og vittige indfald. Det er genialt at lade Theresa May i Henrik Lykkegaards skikkelse synge Spice Girls’ ’tell me what you really, really want’, og hvor ville man dog ønske, at Lykkegaard havde skrevet en bedre tekst og en bedre pointe. Lisbet Dahls parodi på Ghita Nørby med næsten ordrette citater fra det ikoniske ikke-interview savner også en bedre struktur. Så er der mere snit over et par numre, der tager pulsen på tidsånden; det fortravlede ægtepar, der har glemt barnets skolearrangement, og en gammeldags klassisk sketch om det aldrende ægtepar, der skal give samtykke til onsdagssex. Lise Baastrup har selv skrevet en monolog – sammen med sine brødre – der nok skulle være forblevet en spøg til den årlige familieskovtur, og så har de otte flotte dansere tre numre, der for det utrænede danseøje ligner hinanden, og nok er dygtigt udført men også temmelig kedeligt. Det forestående valg har selvfølgelig været en chikane for revyens forfattere, der ikke rigtigt har kunnet lave landspolitisk satire, uden at blive uaktuelle alt for hurtigt, og man savner den barske, lige-til-grænsen-gående politiske parodi. Det bliver bare til to ultrakorte shorties, der er fornøjelige og sjove, men jo kun giver glimt af den satire, vi bliver stillet i udsigt i åbningsnummeret.
Til gengæld får vi at vide i finalesangen, at hvis vi ikke har opdaget alle genialiteterne, så er det fordi vi ikke har hørt ordentligt efter. Det lyder næsten som når Lars Løkke forsøger at fortælle at regeringen er en succes – og det bliver på en måde aftenens mest præcise politiske kommentar.
Cirkusrevyen.
Tekst og musik: Adam Price, James Price, Niels Olsen, Søren Anker Madsen, Peter Düring, Carl-Erik Sørensen, Vase & Fuglsang, Lise, Søren og Rasmus Baastrup, Jan Svarrer, Lisbet Dahl, K. Madsen, Henrik Lykkegaard, Sousa, Abba, og Kim Larsen.
Instruktion: Lisbet Dahl. Scenografi: Nina Schiøttz. Koreografi: René Vinther. Kostumier: Michael Nøhr. Kapelmester: James Price.
Medvirkende: Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Henrik Lykkegaard, Lise Baastrup og Karsten Jansfort. Cirkusrevyballetten: Lea Simonsen, Lasse Dyg, Helene Høier Aagesen, Vivian Poldoja, Maria Gauger, Katrine Klindt, Oliver Melander og Jacob Sibirzeff.
Spiller i revyteltet på Dyrehavsbakken til 31. august.
Anmeldt 23. maj (premiere). Anmeldelsen bringes også på www.eb.dk og i Ekstra Bladet.
Forestillingsfoto: Henrik Petit.
