Forside Anmeldelser 2019 KERTEMINDEREVYEN 2019

KERTEMINDEREVYEN 2019

21
0

De gør det igen! Helt nyt revyhold lever op til Kertemindes gode revy ry med morsom, musikalsk og til tider absurd tosset revy.

* * * * *

Et kendt udtryk fra sportens verden lyder; Never change a winning team. I Kerteminde har revychef Mads Nørby de seneste tre sæsoner haft et vinderhold, men af forskellige årsager er alle skiftet ud til denne sæson. Et helt nyt skuespillerhold og en ny instruktør skal forsøge at løfte arven fra 2016-18-succeserne, hvorfra kun pianist Peter Bom er tilbage.

Og dæleme om ikke det lykkes! Kerteminderevyen er den, dog stadig unge, 2019-sæsons hidtil bedste og mest vellykkede sommerrevy.

Det skal siges, at det nye hold lige skal i gang. Det forvænte premierepublikum skal også lige føle de nye på tænderne. Mærker man en vis ulmende uro efter den velstegte flæsk? Men langsomt løser publikum op, og med dem også holdet på scenen, som i år består af Kasper D. Gattrup, Anette Støvelbæk, Lisbeth Kjærulff og Gordon Kennedy. Et rutineret skuespillerhold, om end revyen i Kerteminde er Anettes debut i denne genre – den slipper hun overordentligt godt fra.

Allerede i den lidt famlende første akt, får Anette Støvelbæk lov at folde sig ud i meget skiftende karakterer; som vegansk pølsevognsejer, som tidens mest populære medietrend – den snotdumme blondine og i den klassiske parodi som vores australske kronprinsesse med det enorme tøjbudget, der synes hun trænger til lidt lommeapanage. Accenten rammer hun som den dygtige skuespiller hun er præcist og helt gennemført.

Hun er i øvrigt også svindler-Britta i en morsomt udleverende Luksusfælden-sketch, og sammen med resten af holdet – og lidt til – krænket korsanger i et absurd morsomt nummer, hvor ”Den danske sang” bliver pillet helt fra hinanden for ikke at krænke nogen.

Kasper Gattrup er sjov i sit eget nummer om moderne toiletpiktogrammer, der indeholder alle andre køn og kønsidentiteter end ’herre toilet’, og som den frustrerede mand, der må søge psykolog, fordi hans ’Siri’ på mobilen er ham utro med andre mænd. Sammen med Gordon Kennedy er han det multiresistente barn, der tigger slik. Hele holdet synger lækre vokalharmonier i en sang om de moderne kaffe-trends. Første akt er god, men det bliver meget bedre.

En revy handler også om at vi skal grine, og det får vi så for alvor lov til efter pausen, hvor hele holdet letter foden fra bremsepedalen og giver den max gas. Først som nuttede kinesiske spioner i pels – ja, pandaerne – der beundrer danskerne for at omgå menneskerettighederne ved at oprette en fange-ø, og ’bare kalde den noget andet’, og som tager et prominent gidsel for at fravriste os Grønlands undergrund.

Latterturen fortsætter med Gordon Kennedy og Gattrups vasketips til enlige mænd. Rent pjat, men sprudlende morsomt. Lisbeth Kjærulff og Anette Støvelbæk får lov at være sexede og lækre i et musikalsk nummer om de dick pics de ikke gider se på, og så får Inger Støjbergs håndtrykslov en tur i satiremaskinen i en rablende sketch med Gordon Kennedy som den asylsøgende Hassan fra Syrien. Kasper Gattrup giver den al sin musikalske charme i et skønt croonernummer, og Kennedy og Støvelbæk forsøger at få sex med forhindringer i et samtykke-nummer, der er urkomisk, men som mange andre af den slags vi har set før, også er forudsigeligt. Lisbeth Kjærulff kombinerer flot sin operastemme med frisk country & western i et musikalsk drøn af et nummer, inden hele holdet gakker der ud af i aftenens største griner som Foreningen For Embedsmænd med Fobier. Det er absurd vanvid, og selvom der skjuler sig spidsfindigheder i teksten så er det i den fysiske vanvidskomik at holdet tager stikket hjem. Det samme gør Gordon Kennedy som folkesanger med krasse tekster inden finalesangene.

Martin Miehe-Renard er en solid revyhåndværker, der her meget dygtigt har fået strikket en revy sammen, der har alt det man søger på disse kanter; en slagterhunde fræk tilgang til tidens dårskab, tilsat lækker musikalitet i de flerstemmige harmonier, som Peter Bom er så dygtig til at arrangere og vigtigst af alt, så er revyen sjov. Skal man have den kritiske brille på, er stilen i år måske en anelse mere gammeldags og traditionel end vi er vant til i Kerteminde. Bemærk i øvrigt navnet Søren Vandkær. Jeg har vist aldrig hørt om ham før, men han har skrevet tre af revyens morsomste numre. Skønt med nyt blod også på den front.

Man kunne frygte, at den særlige Kerteminde-ånd ville fordampe med en total-udskiftning på scenen, men den frygt er ubegrundet. Man fornemmer den samme gode interne kemi og energi på scenen, der har været drivkraften de seneste år. Og selvom sæsonen endnu er meget ung, så lægger Kerteminde sig endnu en gang i pole position med sæsonens hidtil bedste og mest helstøbte revysucces.

”Kerteminderevyen 2019”.

Tekst og musik: Morten Holm-Nielsen, Peter Bom, Lars Bisgaard, Gordon Kennedy, Kasper Gattrup, Martin Miehe-Renard, Oakland & Drake, Søren Vandkær, Holdet, Four Jacks, Kris Holm Joensen, Kristian Jensen og Rasmus Krogsgaard.

Instruktion: Martin Miehe-Renard. Scenograf: Anders Vesterholm. Kostumier: Vibeke Valeur. Koreograf: Simone Svane. Producent: Emilie Topp Meyer. Kapelmester: Peter Bom.

Medvirkende: Anette Støvelbæk, Lisbeth Kjærulff, Kasper Gattrup, Gordon Kennedy m.fl.

Spiller på Tornøes Hotel til 6. juli.

Anmeldt 26. maj (premiere). Anmeldelsen bringes også i Ekstra Bladet i redigeret form.

Forstillingsfoto: Emil Andersen.

Tidligere artikelANSLAG MOD HENDES LIV
Næste artikelCIRKUSREVYEN

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her