Dario Fo’s vanvittige inflationsfarce får nyt vitalt liv i meget morsom og herligt velspillet opsætning på Nørrebro Teater.
* * * * *
Den italienske Nobel prismodtager, Dario Fo, og hans kone Franca Rame, skrev deres samfundskritiske inflationsfarce ”Vi betaler ikke!” i 1974, som en protest og kommentar til Italiens inflation, som i de år stak fuldkommen af og gjorde de fattige fattigere og de rige rigere.
Med ganske få greb er den næsten 50 år gamle farce blevet opdateret, så den passer næsten som var den skabt til at handle om dagens Danmark. Efter et par solide samfundskriser og en krig i Europa, stiger inflationen, og dermed priserne. Men de stigende priser rammer kun de fattigste, dem, der i forvejen er presset af at den teknologiske udvikling, der er ved at stjæle deres dårligt lønnede jobs. Andre tjener på inflationen og de fattiges ulykke. Livet er uretfærdigt. Og så kaldes der til kamp.
Vrede borgere i et københavnsk boligkvarter tager sagen i egen hånd, da de eksplosivt stigende fødevarepriser bliver for meget. Med ét hersker der anarki i gaderne, og selv dele af politiet, der bliver sat ind til at opretholde lov og orden er på oprørernes side.
Situationen er naturligvis sat på spidsen. Også en del endda, for her er ikke tale om et stykke samfundsrealistisk debatteater, men derimod om en rablende farce om livets absurditeter. Ikke desto mindre så taler Fo og Rames gamle komedie lige ind i vor tid.
En tid, hvor folket flere steder i verden går til oprør mod det etablerede politiske system. Populister af enhver art har kronede dage. I USA kan en Trump ikke bare blive præsident, men formentlig blive det igen, netop fordi han aktivt forsøger at omstyrte det demokrati, som muligvis har spillet fallit. Herhjemme kan man indtage en god portion af folketingets pladser på at gøre oprør mod ’de københavnske saloner’, og med lidt god vilje er den politiske situation lige så broget herhjemme i dag, som den var i Italien i 1970’erne, hvor der var valg hvert halve år, og hvor det for hvert valg blot blev endnu vanskeligere at skabe et funktionsdygtigt flertal.
De fleste teaterfarcer har som regel kun til formål at underholde, men ”Vi betaler ikke!” rummer også en stærk social indignation, og når ret skal være ret, så mister farcen lidt af farten til slut, hvor den Fo’ske agitation for en stund, inden det hele bogstaveligt talt kollapser, skal have plads i form af opildnede brandtaler om at det er lige meget hvem du stemmer på, det er business as usual – med streg under business! og det er de små borgere, der straffes, ikke magthaverne, som er de mest kriminelle af alle!
På Nørrebro Teater spilles ”Vi betaler ikke!” med alle den klassiske teaterfarces allerbedste virkemidler i Joy-Maria Frederiksens sprudlende vitale instruktion. Det er ustyrligt morsomt, når den retskafne bedsteborger Michaels verden ramler sammen i et spind af løgne, igangsat af hans kone, Annette, der ikke tør indrømme overfor ham, at hun har været med til at protestplyndre det lokale supermarked.
Løgnene stikker helt af med opdigtede graviditeter, påståede transplantationer og den vildeste historie om Tove fra Thy, der kaster en forbandelse over dem, der ikke tror på hendes mirakel. Det er komplet vanvittigt, og meget, meget morsomt.
Thomas Mørk og Lone Rødbroe får alt ud af ægteparret i et ekvilibristisk farcespil. Der er komik i hver en fiber af Mørks lille, energiske krop, og han understreger igen, at han, når han som her er bedst, hører til blandt de morsomste skuespillere herhjemme. For det københavnske teaterpublikum er Lone Rødbroe en lille åbenbaring fra det jyske. Her har hun høstet både Reumert-nomineringer og skabt sig et stort revynavn, men hendes storlyvende Annette bliver intet mindre end et velkomment gennembrud på et af de største københavnske teatre.
Et gennembrud kan man sandelig også tillade sig at kalde Mikkel Becker Hilgarts virtuose præstation i en stribe roller som oprørsk ung betjent, magtliderlig politiassistent, bedemand og den gamle svigerfar, der pludselig dukker op og disrupter hele løgnehistorien, da den er kommet derud, hvor der ingen vej synes tilbage. Mikkel Becker Hilgart har tidligere vist prøver på sit komiske skuespillertalent, men her foldes det ud i fuldt flor, og det ligner intet mindre end et scoop, at han forleden dag blev præsenteret som en del af den kommende sommers revyhold i Tivoli.
Asbjørn Krogh Nissen og Anne Laybourn som naboparret Bjørn og Mia, følger trop med solide komiske præstationer. Han er tilmed helt rørende, da han opdager at hendes graviditet bare er en løgn. I det hele taget er det en herligt velspillet forestilling, og man kan ikke andet end lette på hatten overfor instruktøren Joy-Maria Frederiksen, som det seneste halve år er gået fra triumf til triumf; fra den 6-stjernede revitalisering af Cirkusrevyen på Bakken over Sjællands Teaters vidunderlige sensommerkomedie om Dracula til denne gennemført vellykkede Dario Fo/Franca Rame bearbejdelse og iscenesættelse.
Det er altid mesterlige Benjamin la Cour, der har stået for scenografien, der her leger med en naivistisk boligblok-æstetik, og som byder på en lille overraskelse til slut.
”Vi betaler ikke!” rammer tidsånden lige i bullseye, men på ét lille punkt kan man mærke at Fo og Rame skrev i en anden tid og i et andet land. For deres kritik mod den til enhver tid siddende magtelite er i høj grad rettet mod autoriteterne, og uanset hvordan man end vender og drejer den, så forekommer det danske politi ikke at være nær i samme grad magthavernes autoritære værktøj som det formentlig var i Italien i 1970’erne med et diktatur i frisk erindring.
PS! Helt i forestillingens ånd lader Nørrebro Teater det være op til publikum selv at bestemme hvor meget de vil betale for drikkevarer i baren, ligesom teatret opfordrer til at man medbringer fødevarer til indsamling for at undgå madspild.
—-
”Vi betaler ikke!” Af Franca Rame og Dario Fo. Oversættelse: Bent Holm. Bearbejdelse: Peter Dupont Weiss, Joy-Maria Frederiksen og Mads Wittrup Andersen.
Instruktion: Joy-Maria Frederiksen. Scenografi & kostumer: Benjamin la Cour. Lysdesign: Jonas Bøgh. Lyddesign: Morten Horn Oxholm. Musikalsk konsulent: Daniel Fogh. Tekstkonsulent: Michael Schøt.
Medvirkende: Lone Rødbroe, Thomas Mørk, Mikkel Becker Hilgart, Asbjørn Krogh Nissen og Anne Laybourn.
Spiller på Nørrebro Teater til 28. oktober.
Anmeldt 23. september (premiere).
Foto: Emilia Therese
