Forside Anmeldelser 2022 THE PRODUCERS

THE PRODUCERS

19
0

16 år efter at Det Ny Teater som det første udenfor USA og England satte Mel Brooks’ mucical “The Producers” op, er den igen på plakaten; stadig storslået, skideskæg og stadig med Preben Kristensen i strålende storform.

* * * * * 

“The Producers” er alt det man ikke må være i dag; anstødelig overfor snart sagt enhver minoritet eller religiøs retning, og sexistisk som bare pokker. “Hvis du har det, så vis det” synger den yppige svenske showgirl Ulla og svinger både barm og de lange, lækre stænger, så forestillingens to hovedpersoner ikke behøver at rejse sig fra sofaen for at give stående applaus. 

Hold mig/Rør mig tigger den søde lille 85-årige enke, der gladeligt giver en femcifret check til den fallerede teaterproducent for at få et sidste skrald eller i det mindste være med i et kinky rollespil.

På taget med udsigt til New York Citys skyline, holder nazisten Franz Liebkind heilende duer, drømmer sig tilbage til de gode gamle dage og har skrevet et skuespil, der skal frelse førerens navn. Og vores producere får hans stykke sat op af den flamboyante instruktør Roger de Bris og hans entourage af ekstrovert homoseksuelle teaterfolk. Alle har de det til fælles, at de er tordnende talentløse og det er præcis hvad det hele går ud på. Showet “Forår for Hitler” må og skal blive en fatal fiasko ellers er The Producers på røven – for det hele er et nøje planlagt svindelnummer, der skal sikre den gamle producer Max Bialystok og hans unge, introverte revisor-kompagnon Leo Bloom hver en million dollars, som de kan stikke af til Brasilien med.

For 16 år siden – i 2006 – var Det Ny Teater i København det første udenfor USA og England, der satte Mel Brooks’ hylemorsomme musical på plakaten. Musicalen havde haft verdenspremiere fem år forinden på Broadway og var blevet en af de største succeser nogensinde. Den vandt 12 Tony awards, noget som ikke siden er blevet overgået. Oprindeligt er “The Producers” en komediefilm fra 1967, som i Danmark opnåede noget nær kultstatus under titlen “Forår for Hitler”. Den var Mel Brooks’ første film, og banede vejen for en stribe succeser som “Silent Movie”, “Sheriffen skyder på det hele” og “Frankenstein Junior”. Sidstnævnte er i øvrigt også siden blevet til en musical, drevet af “The Producers” succes.

“The Producers” er stadig en meget morsom musical, nærmest en farce med indlagte sangnumre. Sangnumre, som i øvrigt har referencer til både højre og venstre til Broadways golden age og alverdens andre musicals. Mel Brooks har selv skrevet både musikken og sangteksterne, men fik hjælp til manuskriptet af Thomas Meehan. Det er allestedsnærværende Adam Price, der har oversat til dansk – det gjorde han allerede i 2006, men har været teksten igennem med nogle mindre opdateringer i dag. Brooks’ humor må være vanskelig at oversætte, for den er på mange måder meget indforstået; ikke mindst den jødiske humor, som det store publikum også kender fra bl.a. Woody Allens film, og som i dette tilfælde nærmest er en forudsætning for at ‘hyldesten’ til Hitler kan glide ned. Det lykkes langt hen ad vejen for Price, men jeg erindrer stadig, at den opsætning jeg for år tilbage så i London var sprogligt mere raffineret og derfor endnu morsommere.

På alle andre måder matcher Det Ny Teaters opsætning dog igen London-udgaven. Scenografien og de mange store shownumre er storslået og på højt internationalt niveau.

Ligesom i 2006 er det Preben Kristensen, der har den bærende rolle som den aldrende og fallerede Broadway-producer Max Bialystok, og ligesom han gjorde det dengang vælter han allerede fra første sangnummer huset. De sidste rester af teatret, der små to timer senere stadig måtte stå, kollapser ved begejstringen over hans afsluttende tour de force, hvor han fra sin fængselscelle gengiver hele forestillingens handlingsforløb og sange i nummeret “Forrådt”. Aldeles mesterligt, fuldkommen fremragende udført.

Preben Kristensen er og bliver forestillingens ubestridte stjerne, og hans præstation er intet mindre end mageløs. Med udsøgt balance i farcespillets små nuancer, perfekt timing og en energi, der synes at være nærmest naturstridig for en skuespiller, der altså fylder 70 år næste gang. Sangstemmen er også stadig i fuld vigør.

Preben Kristensen sekunderes glimrende af Sebastian Harris, der som den usikre revisor Leopold Bloom med de store drømme endelig får sin første musical-hovedrolle, og til fulde lever op til tilliden. Det samme kan man sige om bulgarske Alexandra-Yoana Alexandrova, der i rollen som sekretær/starletten Ulla får sin danske debut og for første gang nogensinde optræder på dansk – eller en slags dansk, for hun skal jo altså tale med en markant svensk accent i rollen. Hun er datter af en balletdanser og en operasangerinde, har gået i det danske mindretals skole i Flensborg og er musical- og teateruddannet i Wien. Hvordan i alverden Det Ny Teater har fundet hende er et mysterium, men hun er et fund især i sang- og dansenumrene.

Asger Reher er perfekt typecastet som den bindegale nazist, der har skrevet sin helt særlige hyldest til Der Führer, og han er hele vejen igennem meget, meget morsom, og så leverer Kim Hammelsvang den vildeste omgang bøssekomik, som sjældent er set stærkere – eller morsommere – på en teaterscene som den opblæste instruktør Roger de Bris’ personlige assistent og private partner Carmen Ghia. Michael Carøe vender tilbage til teaterscenen efter i adskillige år at have prioritet en sangerkarriere. Hans Roger de Bris er i mine øjne slet ikke flamboyant nok, men han leverer en strålende performance i det store shownummer “Forår for Hitler” i spidsen for det aldeles glimrende og knivskarpt dansende ensemble. 

“The Producers” er og bliver en storslået og skideskæg musical. Noget af det morsomste indenfor genren overhovedet, og hvis man føler sig alt for krænkelsesparat, så kan man jo bare lade være at købe billet, så slipper man for at blive forarget. Til gengæld går man glip af byens bedste show.

—- 

“The Producers” af Mel Brooks og Thomas Meehan. Musik og sangtekster: Mel Brooks. Oversættelse: Adam Price.

Instruktion & koreografi: Lisa Kent. Scenografi & kostumer: Paul Farnsworth. Musikalsk indstudering: Per Engström. Original Broadway instruktion & koreografi: Susan Stroman.

Medvirkende: Preben Kristensen, Sebastian Harris, Alexandra-Yoana Alexandrova, Michael Carøe, Kim Hammelsvang, Asger Reher, Monica Isa Andersen, Simon Nøiers, Kristian Jensen, Henrik Lund, Jonas Suurballe, Jenny Asterius, Emilia Berglind, Oliver Poulin, Elise Andersson, Andrea Ulvenstål, Mathias Hartmann, Anne Sofie Skøtt, Mark Agerskov, Ernestine Ruiz, Paul James Rooney, Emma Kumlien, Olof Åhmann, Elise Ruusunen og James Leece.

Spiller på Det Ny Teater året ud.

Anmeldt 22. september (Premiere)

Forestillingsfoto: Miklos Szabo

Tidligere artikelWALLMANS: VIVA
Næste artikelDEN POETISKE RAPTUS

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her