Forside Anmeldelser 2022 DOBBELT V

DOBBELT V

33
0

Imponerende præstation af skuespilleren Wahid Sui Mahmoud i hans (selv)biografiske oneman- show om generations- og identitetskløft på Blaagaard Teater.

* * * * 

Jeg er blevet en mutant, konklucerer Wahid Sui Mahmoud til sidst i sit oneman-show “Dobbelt V”. Han er en person med arabisk baggrund og dansk opvækst. Et sted undervejs i processen med at skabe sin identitet, mistede han den i stedet.

Det er det “Dobbelt V” handler om. Om at være araber i et Danmark, hvor en hele tiden nærværende strukturel racisme ligger og lurer under overfladen. Og om samtidig at forsøge at være så dansk man overhovedet kan blive. 

Skuespilleren Wahid Sui Mahmoud har selv skrevet manuskriptet sammen med Anna Skov, og man får en klar fornemmelse af at det er i hvert fald delvist selvbiografisk. Tråden, der går gennem det 75 minutter lange show – eller monolog med indlagte sange – handler om at være far; om hans egen far, indvandrer fra Jordan, og om ham selv som far. Om at gøre status over sin egen opvækst som indvandrerdreng på arabisk skole i Danmark, og om selv at være blevet far til et par nu næsten 3. generations indvandrerdrenge. En fortælling om en ganske stor befolkningsgruppe herhjemme, som vi kun alt for sjældent hører om, og da slet ikke i det gængse teatermiljø.

Det lyder alvorsfuldt, men det er det kun under overfladen, for Wahid bruger humoren som brækjern til at fortælle os en historie, der peger både på os etniske danskere og indad mod ham selv og hans venner, der ret hurtigt lærer at spille racismekortet, når drengestregerne tager lidt vel meget overhånd. 

Han leverer lidt af en tour de force, ja faktisk en mesterlig præstation i den opfindsomme og idérige forestilling, som måske nok savner lidt struktur og periodisk flakser lidt rundt mellem indfaldene, men som morer og underholder på en vældig tankevækkende måde. 

Blaagaard Teater er det nye – og umiddelbart vellykkede – navn til det som indtil for kort tid siden hed Teater Grob. Teatret ligger på Nørrebrogade, midt i den mest multietniske og flerkulturelle del af byen, og man kan roligt sige, at man med ‘åbningsforestillingen’ rammer lige ned midt i målgruppen. Ganske vist er vor hovedperson vokset op på Frederiksberg, nogle kilometer væk, men et sted, der forekommer at være præcis lige så meget en hybrid som Wahid selv føler sig som. På den ene side af Lindevangsparken ligger det sociale boligbyggeri, hvor Wahids jordanske forældre med deres fire børn bor da de kommer til ‘verdens bedste land’, Danmark, på den anden side ligger et af hovedstadens dyreste villakvarterer. Kontrasten kan knapt nok være større.

Den unge Wahid oplever begge sider af parken – og samfundet; den ene side, hvor han hænger ud med sine brune venner fra den arabiske skole på det lokale solcenter, og på den anden side, hvor han bliver munter adspredelse som hundelufter for en velhaverfamilie, hvor hunden Hassan, en blanding mellem en Schæfer og en Rottweiler, har eget værelse, og hvor Wahid er med til hundefødselsdag med Hassen og fire ‘andre’ hunde. Det er en af de scener i showet, der fungerer allerbedst som både latter- og tankevækker. Også scenen, hvor den unge Wahid agerer tolk for sin far til sin egen skole-hjem-samtale, er tæt på guddommeligt morsom, og i det hele taget er der mange finurligheder i både tekst og den temmeligt virtuose fremførelse.

Essensen af det hele er at der er forskel på fædre og på faderrollen, når man bevæger sig ikke blot mellem generationerne, men også flytter sig mellem miljøer og samfundsmodeller. Men showet kommer til at balancere lidt mellem to stole, hvor generations- og identitetsvinklen til dels forstyrres af etnicitetshistorien, og det lidt skræmmende faktum, at uanset hvor meget man integrerer sig, så ændrer ‘dem og os’-opfattelsen sig ikke. 

At “Dobbelt V” har premiere blot et par dage efter kommissionsrapporten om tørklæder til muslimske piger i grundskolen blev offentliggjort, gør naturligvis kun historien endnu mere relevant, og det er lige før at denne far-søn fortælling burde følges op med en matchende mor-datter-fortælling ud fra samme synsvinkel.

Anastacia Nørlund har i sin instruktion fået Wahid Sui Mahmoud til at funkle som solist, men har haft lidt vanskeligere ved at ud- og benytte Laura Løwe’s nøgne scenografi med en gammel skrammet Ford Fiesta som midtpunkt og klatrestativ. Det kneb lovlig meget for mine (gamle) ører at skelne ordene og teksten i de indlagte sange, der leveres som hårdt pumpet ‘indvandrerpop’, men de indkapsler fortrinligt tids- og lydbilledet af i dag.

Alt i alt er “Dobbbelt V” er særdeles anbefalelsesværdig forestilling og en vellykket måde at åbne teatret under dets nye navn.

“Dobbelt V”. af Wahid Sui Mahmoud og Anna Skov.

Instruktion: Anastacia Nørlund. Scenografi: Laura Løwe.

Medvirkende: Wahid Sui Mahmoud.

Spiller på Blaagaard Teater til 15. september.

Anmeldt 27. august (premiere).

Tidligere artikelINDEN VI DØR SYNGER VI EN SANG
Næste artikelELLERS MANGE TAK

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her