Forside Anmeldelser 2022 VI BYGGER EN VEJ

VI BYGGER EN VEJ

33
0

Der er noget helt særligt komisk over, at kommune-komedien ”Vi bygger en vej” kan være højaktuel ved at skue bagud i den historie, politikerne ikke synes at have lært noget af.

* * * *

Ih, hvor er det kommunalt!

Sådan sang revystjernen Schøiler Linck helt tilbage i en revy i 1936, som en satire over hvor tungt, trængt og tåbeligt den kommunale forvaltning kan fungere. Da Odenses byråd i 1951 holdt møde om en mulig firesporet vej durk gennem bymidten syntes man ikke at have lært af fortidens synder, og hele pointen i Heinrich Christensens kommunal-komedie ”Vi bygger en vej” på Odense Teater er at sådan er det stadig. Det kommunale Danmark agerer og opererer i al sin navlebeskuende enfoldighed uhensigtsmæssigt og alt for ofte imod enhver sund fornuft.

Det er der kommet en ganske sjov komedie ud af, baseret på Odenses eget anlægsmæssige smertensbarn, Thomas B. Thriges Gade, en 650 meter lang, firesporet (motor)vej tværs gennem byen, som det tog 18 år at anlægge, inden det så tog yderligere små 40 år at nedlægge den igen. Ved at se tilbage på historien, bliver Heinrich Christensen samtidig helt højaktuel, for præcis samme scenarier, som gjaldt ved anlægningen af Thomas B. Thriges Gade, har været gældende ved anlæggelsen af den nuværende letbane, som i snart et årti har gjort Odense by til et trafikalt helvede, og som – vist nok – lider af præcis de samme ’børnesygdomme’ som letbanen i Aarhus, som man naturligvis ikke har hverken lyttet eller skelet til i anlægsfasen. Ih, hvor er det kommunalt.

Historien starter med et byrådsmøde i 1951, og slutter samme sted i 2014. Ind i mellem møder vi en håndfuld Odenseanske borgmestre, skiftende rådmænd, stadsingeniører, selvfede arkitekter, en rådhussekretær, der er med fra start til slut, ’folkestemningen’, som byrådet foretrækker at lytte til fremfor sagkundskaben, forskellige ’ofre’ for gaden,  og vi møder selve ’gaden’, personificeret af Freja Klint Sandberg, som et kikset mobbeoffer, der bare gerne vil gøre folk glade, men som gang på gang må leve med hån og fornedrelse.

Det myldrer med lokalkendte navne, spillet af teatrets altid velfungerende ensemble, med præcise og morsomme karaktertegninger; Mikkel Bay Mortensens stadsingeniør, der nægter at tage ved lære af erfaringerne, Klaus T. Søndergaards fremsynede menige byrådsmedlem og ikke mindst hans portræt af den über-krukkede byplanlægningsguru Steen Eiler Rasmussen, er stor komik, og Claus Riis Østergaard som både én af borgmestrene og diverse arkitekter, er ramt på kornet. Kvinderne; Louise Davidsen og Mathilde Lundberg, mest i manderoller, for det var mestendels mændene, der bestemte, står lidt blegere i billedet, men også de har deres øjeblikke.

Første akt er ren kommunalfarce, og rigtig morsom. De fleste kan formentlig nikke genkendende til ikke nødvendigvis de virkelige hændelser, farcen er baseret på, men lignende absurditeter i deres egne kommuner. Efter pausen tager Heinrich Christensen, som både har skrevet og instrueret forestillingen, et mere abstrakt udgangspunkt, hvor gaden som nævnt får sit eget ansigt og tilskrives en egentlig personlighed. Og hvor sød, sjov og rørende Freja Klint Sandberg end gør Thomas B. Thriges Gade, så fungerer forestillingens sidste halvdel ikke lige så godt som første. Der bliver jabbet lidt med fortællingen, og borgmesterduellen mellem Anker Boye (Niels Skovgaard Andersen) og Jan Boye (Klaus T. Søndergaard), med sidstnævnte som vinder og dermed ham, der får æren af at nedlægge den forkætrede vej, kunne med fordel have fået mere plads.

Afslutningen skal ikke afsløres her, men den er både effektfuld og morsom, og Odense Teater kan sagtens være tilfredse med denne meget lokale, nærmest egnsteaterlignende komedie, der trods sit tilbageblik fremstår overordentligt aktuel. Som ét langt, overdimensioneret revynummer, tilsat både sange, parodier og svidende satire.

”Vi bygger en vej” idé og manuskript af Heinrich Christensen.

Instruktion: Heinrich Christensen. Scenografi og kostumer: Lisbet Burian. Komponist: Jonas Munck. Research og tekstfragmenter: Lisbet Burian.

Medvirkende: Freja Klint Sandberg, Mikkel Bay Mortensen, Klaus T. Søndergaard, Claus Riis Østergaard, Mathilde Lundberg, Louise Davidsen og Niels Skovgaard Andersen.

Spiller på Odense Teater til 28. maj.

Anmeldt 4. maj.

Foto: Emilia Therese.

Tidligere artikelO’S HISTORIE
Næste artikelODENSE SOMMERREVY – SLIP LATTEREN LØS!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her