Forside Anmeldelser 2022 HARRY OG KAMMERTJENEREN

HARRY OG KAMMERTJENEREN

37
0

Elskelig, hyggelig og dejligt gammeldags opsætning af “Harry og Kammertjeneren” på det lollandske egnsteater i Maribo.

* * * *

Nørregade Teatret i Maribo er Lollands Egnsteater og med energiske Frank Rubæk i spidsen leverer teatret ambitiøse produktioner med rollebesætninger, som man normalt ikke er forvænt med på provinsteatrene.

“Harry og kammertjeneren” er bestemt igen undtagelse. Sceneversionen af den elskelige gamle film – den er fra 1961, med Osvald Helmuth og Ebbe Rode, og blev Oscar-nomineret – har således et skuespillerhold, der ligner et dansk revy all-stars hold; Flemming Krøll, Rasmus Krogsgaard, Pernille Schrøder, Torben Zeller, Charlotte Amalie Kehlet og ikke mindst Jan Schou i rollen som den elegante kammertjener Fabricius, der tager engagement hos den ejegode, lidt ensomme skrotpladsforvalter Harry, da denne arver en lille formue fra en fjern slægtning, han aldrig har set.

Nøjsomme Harry har ikke andre ønsker i livet end at der er en, der ‘hygger lidt om ham’, så han bruger hele arven på at engagere Fabricius – 11 uger er der råd til.

Frank Rubæk spiller selv rollen som Harry, og selvom Osvalds sko er store, så udfylder han den med gemytlig varme og en hjertenskær enfoldighed. 

Det hjertenskære gennemsyrer hele den vellykkede opsætning, som er noget af det hyggeligste man kan forestille sig. Pernille Schrøder er djærv og folkelig, og umanerligt godt syngende som værtshusmutteren, der er forestillingens syngende fortæller. Flemming Krøll giver den lokale biskop med herlig lommefilosfisk tyngde, og så har Rasmus Krogsgaard som den småkriminelle charlatan med tilnavnet Fyrst Igor, fundet en diktion, så han lyder præcis som var han transformeret direkte ud af den originale, mere end 60 år gamle film. Fine præstationer, hele vejen rundt.

Hvis man tror at Jan Schou kun kan spille revy og være sjov, så bør man lægge vejen omkring Maribo og få syn for, at det altså ikke er tilfældet. Her funkler han nemlig i den bestemt ikke lette rolle som den snobbede butler, der bliver blødgjort af den folkelige hjertevarme han møder hos Harry og hans anløbne venner, og efter at have tjent for grever og baroner, føler han sig bedre tilpas blandt dem på skrotpladsen end noget andet sted. Historiens slutning er decideret rørende, og bliver spillet smukt hjem uden at det bliver alt for rørstrømsk. Rollen har angiveligt være en ønskerolle for Jan Schou i mange år. Så meget mere glædeligt er det at opleve, at han kan fylde den ud og skabe et varmt og vellykket karakterportræt.

I rollerne som gadens godtfolk med mere, medvirker lokale amatører, og selvom sang ikke synes at have været på skoleskemaet på Lolland det seneste århundrede, så løser de faktisk opgaverne overraskende godt. Det samme må siges om Storm Hansen i rollen som gadens gammelkloge dreng, Heisenberg.

Det var Leif Panduro og Bent Christensen, der skrev det oprindelige manuskript til filmen, med dejlige – men virkelig gammeldags – melodier af Bent Fabricius-Bjerre og sangtekster af Ida og Bent From. Sceneversionen blev i sin tid lavet af Steen Springborg og det er den, som nu er bearbejdet af Frank Rubæk med supplerende sangtekster af Steffen Gliese. Kirsten Victoria Lind har skabt en fin, dejligt naiv, og velfungerede bydelsscenografi med en effektfuld drejescene.

Det er ved Gud gammeldags, både i sprog og stemning, men det er samtidig en meget kærlig, varm og meget vellykket forestilling, der i den grad hygger om sit publikum. Og hvad mere kan man egentlig ønske sig. 

Man må både håbe og forvente, at det lokale publikum strømmer til, men skulle man komme på de kanter inden 13. marts – Maribo ligger kun godt halvanden times kørsel fra København – så bør man bestemt ikke snyde sig selv for en hyggelig tur ned af mindernes boulevard.

“Harry og kammertjeneren”. Manuskript Leif Panduro og Bent Christensen. Bearbejdet af Frank Rubæk. Musik: Bent Fabricius-Bjerre. Sangtekster: Ida og Bent From. Supplerende sangtekster: Steffen Gliese.

Instruktion: Michael Lindvad. Scenografi: Kirsten Victoria Lind. Koreografi: Hayley Franks Høier. Musikalsk indstudering og arrangement: Jørn Bonde.

Medvirkende: Jan Schou, Frank Rubæk, Pernille Schrøder, Charlotte Amalie Kehlet, Rasmus Krogsgaard, Flemming Krøll, Torben Zeller, Storm Hansen, Nina Steen, Jan Olsen, Marianne Wede Jensen, Niels Marqvorsen, Freddy Brøndum, Allan Kiemer, Henriette Marqvorsen, og Thor Frederik Skov. Fire-mandsorkester underledelse af Jørn Bonde.

Spiller på Nørregadeteatret i Maribo til 13. marts.

Anmeldt 24. februar (premiere).

Forestillingsfoto: Lynge Nielsen.

Tidligere artikelJEG, MALVOLIO
Næste artikelROMEO &JULIE

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her