Forside Anmeldelser 2019 TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL

TERKEL – THE MOTHERFÅRKING MUSICAL

16
0

Musicaliseringen af Anders Matthesens “Terkel i knibe” savner i den grad Anden himself, men går trods alt hjem på gode præstationer og sjove indfald.

* * * 

At lave “Terkel i knibe” uden Anders Matthesen er nogenlunde som at servere Ris a la mande uden mandler eller mayonnaise lavet uden æg. Musicalopsætningen af Anders Matthesens animerede og stærkt politisk ukorrekte børnegyser savner i den grad Anden himself, for det var Anders Matthesen, der var hovedingrediensen i fortællingen, både i sin tid i radioen og senere som uhyre populær animationsfilm. Hans stemmer, hans betoninger og hans virtuose leg med ordene i både sangene og alle de forskellige karakterer var simpelthen nerven og sjælen i “Terkel i knibe”. Vidste man det ikke i forvejen, så ved man det nu, hvor rapperen Clemens Telling, Langkjær Entertainment og Live Nation i fællesskab har skrevet, bearbejdet og produceret en musical over værket – uden Anders Matthesen.

“Terkel – the motherfårking musical” går dog trods savnet af the real thing ganske godt hjem alligevel i Tivolis Koncertsal. Det skyldes især instruktøren Nikolaj Cederholms glimrende brug af mange små, finurlige detaljer; for eksempel karakterernes ludende, tegneserieagtige gang, den konstante røg, der konstant står som en sky omkring Terkels mor, den overdrevent karrikerede og farverige kostumiering, de effektive lydeffekter og så at man faktisk er meget tro mod den originale historie. I slutningen har man taget sig en kunstnerisk frihed, fred være med det.

Det lykkes også endog rigtigt fint for Clemens Telling selv – i rollen som Jason, Terkels ven fra Vestegnen – at fange tonen og stilen i karakteren, og i hovedrollen som Terkel er stand-up komikeren Ruben Søltoft virkelig lidt af et fund. Han er sød, sjov og kejtet på den helt rigtige måde. Rollen kunne ikke være castet bedre.

Også Lea Thiim Harder er aldeles elskelig som Fede Dorit, der kommer så grueligt galt af sted, og så synger hun pragtfuldt. Hendes solo i slutningen af første akt er forestillingens musikalske højdepunkt, og heldigvis forsvinder hun ikke helt ud af historien.

Især to karakterer er siden “Terkel i knibe” kom frem i midt 90’erne nærmest gået hen og blevet ikoniske karakterer i Anders Matthesens univers og i nyere dansk komikhistorie; musiklæreren Arne Nougatgren og den storsvovlende skipper Stewart Stardust. Her slipper Martin Brygmann ganske godt fra at levendegøre Arne Nougatgren, der både som historiens fortæller og en central skikkelse i handlingen fylder godt i fortællingen. Man kunne næsten tro, at Matthesen i sin tid skrev Arne Nougatgren karakteren som en parodi på Brygmann, som nu får lov at give tilbage med en parodi på Matthesen gennem denne flippede lærer. Der gives et fint, selvstændigt bud på rollen, som godt kan klare savnet af den ægte vare.

Anderledes forholder det sig desværre med Thomas Bo Larsen i rollen som Stewart Stardust. Det fungerer slet ikke, hverken i den vanvittige bryllupssang til Terkels forældre eller når han smadrer Terkels skolekammerater nogle på krydderen. Det skal medgives, at det er en Uriaspost, Thomas Bo Larsen er kommet på, men det ændrer desværre ikke ved realiteterne.

Også komiker duo’en Adam & Noah falder igennem ved overgangen fra SoMe comedy til teaterscenen, selvom primært Noah i rollen Saki har sine øjeblikke undervejs. Ellers er der ganske solide præstationer af Jakob Randrup som vikaren Gunnar, Simon Nøiers som dydsmønstret Silas, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen som både Terkels mor og Johanna, Asta Ranch Gaardbo som lillesøster Rita og Kristine Yde som Solvej, der i denne tidsopdaterede version allerede som 6. klasseelev er influencer på Instagram. En af mange små, sjove detaljer.

Musikken er selvfølgelig en vigtig del af en musical. Det er her de gamle originale sange af Bossy Bo og Anders Matthesen, der står sig bedst, bortset fra Dorits “Sidste skridt”, som Clemens Telling har været med til at skrive sammen med et hav af andre. Jeg noterede mig ikke færre end fire tekstforfattere til Sten og Sakis ‘Militjær”-sang i første akt, hvilket næsten svarer til, at de har skrevet to ord hver…. Nej, indhold er tydeligvis ikke det vigtigste i flertallet af de nye sange, hvis funktion primært synes at være at skabe en feststemning med hippe dansere og et voldsomt højt lydniveau, og som sådan fungerer det da også udmærket. 

Der er gang i den, og selvom den nye slutning bliver lige lovlig lang i spyttet, og mere ligner resultatet af en brainstorming efter en gymnasiefest end professionelt teater, så ender “Terkel – The motherfårking musical” med at blive en ganske sjov og underholdende affære, der dog på intet tidspunkt får os til at glemme savnet af den ægte vare.

“Terkel – the mortherfårking musical”. Baseret på Anders Matthesens “Terkel i knibe”.

Manuskript: Clemens Telling. Musik og sange: Anders Matthesen, Clemens, Bossy Bo & Volmers Wonderful World m.fl.

Instruktion: Nikolaj Cederholm. Scenografi: Kim Witzel. Koreografi: Anja Gaardbo. Kostumedesign: Line Bech. Kapelmester: Jens Hellemann.

Medvirkende: Ruben Søltoft, Clemens Telling, Martin Brygmann, Lea Thiim Harder, Adam & Noah, Thomas Bo Larsen, Jakob Randrup, Henrik Launbjerg, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Simon Nøiers, Kristine Yde, Asta Ranch Gaardbo, otte m/k stort ensemble og fire mands orkester.

Produceret af Langkær Entertainment, Clemens og Live Nation.

Spiller i Tivolis Koncertsal til 31. marts. Derefter turné til Holstebro, Aalborg, Aarhus, Odense og Vejle fra 11. april til 26. maj.

Anmeldt 14. februar (premiere).

Forestillingsfoto Miklos Szabo

Tidligere artikelPIAF & AZNAVOUR – HYMNE TIL KÆRLIGHEDEN
Næste artikelKUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her