Forside Anmeldelser 2019 SORT SAMVITTIGHED – I ET FORHOLD

SORT SAMVITTIGHED – I ET FORHOLD

354
0

Det er et vildt og balstyrisk sansebombardement når kunstnerkollektivet Sort Samvittighed dissikerer samlivets små og store rutsjebaneture.

* * * *

Lad mig lige indlede med en servicemeddelelse; af årsager jeg egentlig ikke kan forklare, er “I et forhold” mit første møde med det anmelderroste, Reumertbelønnede og publikumsmagnetiske kvindelige kunstnerkollektiv Sort Samvittighed. Deres to første forestillinger “Hvid Magi” og “Tove! Tove! Tove!” har ellers spillet igen og igen siden premiererne i henholdsvis 2011 og 2015 og har trukket fulde huse.

Begge forestillinger modtog i sin tid Reumertprisen som bedste musikforestilling, så “I et forhold” har så sandelig noget at leve op til.  Og om den aktuelle forestilling når forgængernes høje niveau må andre bedømme, der har et sammenligningsgrundlag.

Det er et vildt og balstyrisk sansebombardement for både øjne, ører og sjæl, de fem kvinder på scenen og resten af kollektivet leverer med en rig samling af tekster fra det seneste århundrede, som har to ting til fælles; de er skrevet af danske kvinder og de handler om parholdet i alle dets afskygninger, fra den spirende romantiske forelskelse og den mest sanselige ubændige liderlighed til det smertelige brud og den rasende, ukontrollerbare jalousi.

Forestillingen både indledes og afsluttes med Pia Tafdrups smukke ord ‘jeg har gjort mit hjerte stort’, og ind i mellem går det ellers over stok og sten i en musikalsk, fysisk og visuel kakafoni af stemninger. Det er til tider lige lovlig manieret, og måske ikke så rørende som det vel strengt taget burde være. Til gengæld er det underholdende.

Det gælder når Kitt Maiken Mortensen boblende af forelskelse fortæller veninderne om sin nye kærlighed, der gør hende til en sprællemand af koketteri – ordene er Agnes Henningsens – så de til sidst er ved at kaste op over det, eller når den samme dialog spilles på flere forskellige måder, så den først beskriver den nærmest totale samdrægtighed for til sidst at være et regulært skænderi. Det er enormt godt tænkt og lige så dygtigt udført.

På samme måde rummer Elisa Kragerups iscenesættelse mange små, finurlige detaljer; blandt andet farvelkysset, der først er lidenskabeligt, siden overfladisk, for så slet ikke at være.

Jeanett Albeck er kollektivets musikalske anker, men de andre følger nu fint med på trommer, violin, harmonikaer og diverse blæseinstrumenter, og lydbilledet er lige så omskifteligt som kærligheden i de lyriske tekster. Det ene øjeblik med smukke, poetiske toner, det næste skingert og grimt. Et spejl af parforholdet i alle dets afskygninger.

Lone Hørslevs skilsmissedigt om ønsket om at slå mandens elskerinde ihjel – jeg ved ikke om den slags tanker er normale – bliver livfuldt leveret med guitarakkompagnement og dans, og en smuk tekst af Naja Marie Aidt ender ud i femhændigt klaverspil.

Det visuelle udtryk fra scenografen Ida Marie Ellekilde kommer først og fremmest til udtryk i de vilde kostumer og aparte sminkning; tykke sorte tårer, fjer på næserne og hjerterne udenpå tøjet. Der kommer blomster ned fra himlen, og der vokser hvide buketter op af gulvet, men ellers forekommer scenografien, kostumerne og til en vis grad også Signe Fabricius koreografi som lidt af en rodebutik. Vore sanser bliver bombarderet med indtryk, til sidst med en lydstyrke, der gør decideret ondt, men det bliver lidt for påtaget efter min smag. Jeg savner mere inderlighed, som temaet og de udvalgte, lyriske tekster lægger op til.

De fem på scenen leverer bestemt varen. Signe Egholm Olsen er ganske forrygende når hun beskriver et dampende liderligt forhold – teksten er mig ubekendt – Rikke Bilde både synger flot og sprutter af indædt raseri overfor den mand, der ikke længere elsker hende, Kitt Maiken Mortensen og Lila Nobel har begge fine nuancer i deres forskellige karakterer og man må bare beundre Jeanett Albecks musikalske spændvidde, der binder hele forestillingen flot sammen.

Det var en fornøjelse på en almindelig tirsdag at opleve ikke alene en propfyldt sal, men også et markant yngre publikum end det er hverdagskost i danske teatre. “I et forhold” viser at der er håb, både for kærligheden og for teatret. Det er slet ikke så skidt.

“I et forhold” af og med Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed.

Tekster af Naja Marie Aidt, Karen Blixen, Louise Breyen, Suzanne Brøgger, Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Ellen Heiberg, Agnes Henningsen, Lone Hørslev, Mette Moestrup, Ursula Andkjær Olsen, Stine Pilgaard og Pia Tafdrup.

Instruktion: Elisa Kragerup. Scenogrifi og kostumer: Ida Marie Ellekilde. Koreografi: Signe Fabricius. Dramaturg: Leila Vestgaard. Musik: Jeanett Albeck.

Medvirkende: Jeanett Albeck, Kitt Maiken Mortensen, Signe Egholm Olsen, Lila Nobel og Rikke Bilde.

Spiller på Betty Nansen Teatret til 27. april (skynd jer, der er næsten udsolgt).

Anmeldt 12. marts.

Forestillingsfoto: Catrine Zorn.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her