Shakespeare spilles som vild queer-komedie i Designmuseum Danmarks smukke have.
* * * *
Det er en køn affære, den de ruller sig ud i, i William Shakespeares komedie “Helligtrekongersaften”. Alle elsker alle på kryds og tværs af rang, stand, alder – og køn. Forviklinger og intriger hober sig op, mens den sørgende adelsfrøken Olivia bejles til fra højre og venstre, og selv falder pladask for en yngling, som viser sig at være en forklædt kvinde, der har mistet sin tvillingebror i en storm på havet. En tvillingebror, der naturligvis dukker op til sidst, så den store forelskelseskabale kan gå op.
I Christoffer Berdals iscenesættelse på Grønnegårdsteatret opløses kønnene godt og grundigt. Hvem er kvinder? Og hvem er mænd? Den centrale karakter Malvolia, Olivias hushovmester, der nærer en skjult kærlighed til sin frue, spilles her af en kvinde, og bejleren Andreas Blegnæb er da vist gået lidt galt i byen, når det er Olivias gunst han forsøger at vinde.
Posen med kønsidentitet rystes godt og grundigt, og det er der blevet en perlende morsom og kvikt spillet queer-komedie ud af. Men forsømmer Berdal egentlig ikke at tage skridtet fuldt ud? For som i alle forviklings- og forvekslingskomedier skal trådene jo redes ud til sidst og det bliver de også her. Viola smider mandedragten og får Grev Orsino, som ganske vist nok hellere ville have haft ham som dreng. Olivia, der er forgabt i Viola i Cesarios drengeskikkelse, får hendes genopstandne tvillingebror, Sebastian, og den drikfældige adelsmand Tobias Hikke får jo nok sin vilje med den geskæftige kammerjomfru Maria. Malvolia får en lang næse. Men i sidste ende, er der ingen, der får én af deres eget køn….
På den måde ender komedien lidt mere konventionelt end der er lagt op til, selvom Viola/Orsino og Olivia/Sebastian måske nok kunne finde på at leve i åbne forhold.
Under åben himmel i Designmuseum Danmarks smukke have har især kostumedesigneren Nicholas Nybro fået lov at slå sig løs i vilde kreationer, der er en fryd for øjet, og meget fint understreger det androgyne tema. I såvel kostumer som spillet er kønsidentiteten flydende, og der leveres fra øverste hylde. Ann Eleonora Jørgensen er en aldeles herlig Malvolia, den stakkel, og Asbjørn Krogh Nissen og Anton Hjejle et skønt klovnepar i rollerne som drukbrødrene Tobias Hikke og Andreas Blegnæb. Julie Agnete Vang giver den sørgende grevinde Olivia, hvis lidenskab vækkes til live, alt hvad den kan trække af erotisk overspil – på den gode måde, og Niels Ellegaard er en pusseløjerlig Feste, narren, som kan samle alle de løse tråde, når det er nødvendigt.
Katrine Greis-Rosenthal har fundet en god balance mellem det pigede og drengede i rollen som Viola/Cesario, og når kønsidentiteterne flyder frit som her, kan vi langt bedre købe illusionen om, at ingen opdager forklædningen. Det er morsomt når den maskuline greve i Troels Lybys skikkelse får homoerotiske følelser overfor den smukke yngling, som han jo ikke ved er en pige. I det hele taget leveres der over hele linjen solidt og veloplagt ensemblespil og når solen så småt går ned, går vi glade og fornøjede ud i den Københavnske nat.
“Helligtrekongersaften”.
Af William Shakespeare. Oversættelse: Niels Brunse.
Instruktion: Christoffer Berdal. Scenografi: Peter Schultz. Kostumer: Nicholas Nybro. Design af stole: Rasmus Bækkel.
Medvirkende: Katrine Greis-Rosenthal, Troels Lyby, Julie Agnete Vang, Niels Ellegaard, Ann Eleonora Jørgensen, Laura Bro, Asbjørn Krogh Nissen, Anton Hjejle, Morten Hauch-Fausbøl, Henrik Lund og Søren Birch Plum.
Producent: Grønnegårdsteatret. Spiller i Designmuseum Danmarks Have til 24. august.
Anmeldt 2. juli.
Forestillingsfoto: Bjarne Stæhr.
