Forside Anmeldelser 2019 EN SKÆRSOMMERNATSDRØM

EN SKÆRSOMMERNATSDRØM

21
0

Vanvittigt original og vildt morsom opførelse af Shakespeares eventyr om kærlighed og drilske alfer på Betty Nansen Teatret.

* * * * * 

Hvad skal man egentlig forvente, når man kombinerer William Shakespeares tøjlesløse komedie-eventyr “En Skærsommernatsdrøm” med Betty Nansen Teatrets husdramatiker Line Knutzon og med teatrets direktør, Elisa Kragerup, til at svinge taktstokken. I hvert fald ikke noget ‘almindeligt dagligdagsteater’.

Og man må sige, at “En Skærsommernatsdrøm” her i den grad lever op til forventningerne. Det er blevet en helt vanvittigt original og vildt morsom komedie, om unge opmærksomhedsjunkies umulige kærlighedsliv i et overfladisk show-off-samfund, hvor det vigtigste er hvordan man ser ud – og at der er mobildækning til at livestreame sit liv på Instagram.

En dekadent og drillesyg skovalf, Puk, laver rav i den, både når der skal spilles kispus med menneskenes kærlighedsliv og med alfekongen Oberons ikke helt gnidningsfri forhold til sin smukke dronning Titania, der har ‘andre interesser’. Midt i alle forviklingerne, dukker skuespillerne Plyster, Kvæde og Rumpe op iført kæmpemæssige bamsekostumer og de er aldeles vidunderligt morsomme i deres præcise og selvironiske ‘skuespillerkomik’.

“En Skærsommernatsdrøm” er næppe Shakespeares bedste stykke. Det giver til gengæld frit slag for den frie fortolkning. Peter Langdal har tidligere foldet hele sit indre legebarn ud med denne komedie, og det bliver bestemt ikke mindre vanvittigt når Line Knutzon får lov at bearbejde manuskriptet og give absurditeterne frit spillerum.

Man kan, synes jeg, godt anke at løjerne i perioder er blevet ‘overinstrueret’; hvorfor skal de unge elskende i skoven for eksempel smide tøjet og løbe nøgne rundt? Gik der lige lovlig meget ‘teaterskoleøvelse’ i den der? Men det er blot en lille detalje. Forestillingen er vidunderligt underholdende i alt sin overdrevne og karrikerede galskab.

På scenen folder et herligt veloplagt ensemble sig ud; Peter Plaugborgs Rumpe, der forvandles til Titanias elskovsæsel, Niels Ellegaard, som både presset skuespiller og selvfed Hertug og Mikkel Arndt som både den ‘besværlige’ skuespiller Plyster og alfekongen Oberon, som det bogstavelig talt ryger fra af opsparet jalousi, er aldeles imodståelige. Og de fire unge lyser af talentfuld spilleglæde; Emma Sehested Høeg, Magnus Christensen, Martine Emilie Barrett Levinsen og Simon Bennebjerg får virkelig lov til at shine som selfie-generations bud på Athens elskovssyge ungdom. Maria Rossing tegner et par klare karakterer som den liderlige Titania og som den nygifte hertuginde, som vi klart fornemmer ikke går et langt og lykkeligt ægteskab i møde. 

Tilbage står vi så med stykkets centrale skikkelse, den drillesyge skovalf Puk, der her gestaltes af Xenia Noetzelmann, som en androdyn skikkelse et sted mellem Cabarets konferentier og en piccolo i en amerikansk biograf i 50’erne. Noetzelmann er tysk og taler med en så markant accent, at det simpelthen virker både menings- og karakterforstyrrende. Hun er  en spændende skuespiller, ingen tvivl om det, men når sproget kommer i vejen – og det gør det altså – så er der noget galt. Det er synd, at det kommer til at forstyrre en ellers gennemført herlig teateraften.

Hvis man forventer, at man med “En Skærsommernatsdrøm” skal se klassisk teater, så er man gået galt i byen. Hvis man derimod har lyst til at tage en tur med på legepladsen, bliver man forkælet og belønnet med gøgl og galskab, glimrende skuespillere og måske endda lidt stof til eftertanke, for  bag alt det sjove, ligger jo alligevel en mening med galskaben. For “En Skærsommernatsdrøm” er også et portræt af kærlighedens vilkår i en tid, hvor de sociale medier styrer vore drifter og drømme mere end godt er.

“En Skærsommernatsdrøm”. Af William Shakespeare. Oversættelse: Niels Brunse. Med omskrevne scener af Line Knutzon.

Instruktion: Elisa Kragerup. Scenografi & kostumer: Steffen Aarfing. Koreografi: Signe Fabricius.

Medvirkende: Peter Plaugborg, Niels Ellegaard, Maria Rossing, Simon Bennebjerg, Xenia Noetzelmann, Mikkel Arndt, Martine Emilie Barrett Levinsen, Emma Sehested Høeg, Magnus Christensen og Samuel Glem Zeuthen/Atlas Esaias Falk Mikkelsen (statist barn).

Spiller på Betty Nansen Teatret til 9. november.

Anmeldt 11. oktober (premiere).

Forestillingsfoto: Emilia Therese.

Tidligere artikelVI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE
Næste artikelSKATTEØEN

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her