Forside Anmeldelser 2023 SKATTEØEN

SKATTEØEN

391
0

En vaskeægte klassiker får endnu en tur på Folketeatret, og opsætningen er bedre end sidst den blev sat op på teatret.

* * * *

Det er fire år siden Folketeatret sidst havde ”Skatteøen” på plakaten, og der er reelt tale om en genopsætning – igen i Birgitte Næss-Schmidts instruktion og Terry Parsons flotte og vellykkede scenografi, og med en hel del gengangere på rollelisten; Szhirley, Kristian Boland, Morten Lützhøft og Christian Mosbæk gentager deres roller som Mrs. Hawkins, Dr. Livesey, Kaptajn Smollett og Godsejer Trelawney, mens bl.a. Ole Boisen igen er én af de onde sørøvere.

Men der er også nye folk og nye tanker, både i instruktionen, på scenen og musikalsk, og 2023-versionen af Preben Harris’ dramatisering af R.L. Stevensons drengebogsklassiker med musik og sangtekster af Sebastian, fremstår vitaliseret og med en langt bedre musikalsk energi, end jeg husker 2019-udgaven.

Peter Hellemann har ny-arrangeret musikken, og står i spidsen for et fem-mandsorkester, der i hvert fald får Sebastians kling-klang 1980’er popmusik til at lyde bare en smule mere energisk end tidligere. Musikken og sangene er stadig – i mine ører – noget frygteligt bras, men historien er god, og såvel den snart 40 år gamle dramatisering, som Birgitte Næss-Schmidts kvikke instruktion er bestemt velfungerende, så forestillingen både fænger hos børnene og deres voksne.

Til denne opsætning har Birgitte Næss-Schmidt desuden truffet nogle markante valg. Hovedrollen Jim Hawkins, den modige, kloge og eventyrlystne dreng, spilles af en ung kvinde, men dog stadig som en drengerolle. Det behøvede det vel strengt taget ikke være, men Siw Ulrikke Maibom spiller og synger ham ganske glimrende, med både mod og uskyldighed i stemme og spil. Hun får mere end kapabelt modspil af Mathias Flint, der er ny i rollen som skurken John Silver, og virkelig formår at skabe en helstøbt karakter ud af rollen.

I Flints hænder bliver John Silver meget mere end bare en grum skurk. Han er charmerende og drønfarlig som psykopaten, der kan overbevise enhver om at han – på æresord – har rent mel i posen. Mange skuespillere har gennem årene prøvet kræfter med John Silver på Folketeatret, men ingen med så perfekt gennemført farlighed som Mathias Flint.

Et andet markant træk i opsætningen er, at der er flere kvinder på rollelisten end oprindeligt. Og rollen som Ben Gunn, der er blevet efterladt på Skatteøen og så grusomt savner ost, spilles i denne opsætning af Sofie Stougaard. Tidligere i forestillingen agerer hun grusomt karikeret i manderollen som mr. Dance, men hendes Ben Gunn er skrevet om til en kvinderolle, uden nogen egentlig forklaring på hvordan en kvinde så skulle have været bådsmand i et sørøverslæng midt i 1700-tallet (!), og i den leverer hun en mere menneskelig Ben Gunn end tidligere set. Gunns ”Ostesangen” er af uransagelige årsager blevet en favorit og en decideret showstopper umiddelbart efter pausen, men for mig står sangen stadig som den måske dårligste musicalsang i teaterhistorien, og det indtryk kan Stougaard trods alt ikke ændre på.

Selvom en del af børnene omkring mig i salen, syntes at kede sig lidt i perioder, så var helhedsindtrykket fra dem umiddelbart meget positivt. Og selvom Sebastians sange ved Gud ikke har klassikerformat, så synes forestillingen at have et solidt tag på publikum gennem generationer, hvor der blandt denne søndag eftermiddags forældre tilsyneladende var en del, der selv som børn havde oplevet forestillingen og nu gav oplevelsen videre til deres egne børn.

Det bliver spændende at se om Folketeatrets kommende direktør Mette Wolff også har ideer med ”Skatteøen”. Hun har ikke været bleg for at præsentere banebrydende nyfortolkninger af klassikere i sin tid på Nørrebro Teater, så måske bliver den næste udgave af ”Skatteøen” en helt ny fortolkning.

—-

”Skatteøen” Musical af Preben Harris efter R.L. Stevensons roman. Musik og sangtekster: Sebastian.

Instruktion, bearbejdelse og koreografi: Birgitte Næss-Schmidt. Scenografi: Terry Parsons. Arrangement og kapelmester: Peter Hellemann. Stagefight: Bo Thomas.

Medvirkende: Siw Ulrikke Maibom, Mathias Flint, Szhirley, Kristian Boland, Sofie Stougaard, Christian Mosbæk, Morten Lützhøft, Morten Christensen, Ole Boisen, Maria Corydon Hellborn, Conny Thur, Rasmus Fruergaard, Mathias Fletting Sprogøe, Monica Isa Andersen og Rasmus Kirkegaard Faartoft.

Spiller på Folketeatret til 31. december. Landsdækkende turné fra 26. januar til 24. marts.

Anmeldt 5. november.

Foto: Gudmund Thai.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her