STUDENTERREVYEN – HVAD MERE KAN VI GØRE?

Studenterrevyen lever og har det ganske godt. Kvik og veloplagt 2023-revy i ydmyge rammer på Amager.

* * * *

Kongelig Mayestaits acteurs har snart eksisteret i 100 år, og selvom den såkaldte Studenterrevyen i dag slet ikke laves af ’studenter’ og ikke har samme bevågenhed som i gamle dage, hvor den var rugekasse for en massiv talentmasse indenfor dansk revy, så eksisterer både foreningen og revyen skam stadig.

Det var Christian X, som i 1924 gav tilladelse til at studenterskuespillerne kunne kalde sig Kongelig Mayestaits Acteurs, men den forening, som eksisterer den dag i dag blev først formelt stiftet fem år senere. Kun to år i de mellemliggende 99 er der ikke blevet opført en studenterrevy – i 1945 og i 2020, på grund af corona.

Listen af skuespillere, forfattere og komponister, samt instruktører, der gennem årene har trådt deres kunstneriske barnesko i studenterrevyen er alenlang; vi nævner i flæng Axel Strøbye, Jens Østerholm, forfatterne Kjeld Abell, Jesper Jensen, Poeten og Klaus Rifbjerg – sidstnævnte også et år som skuespiller -Tao Michaelis, Kirsten Walther, Asger Aamund (ja, ham!) og Kim Larsen, ja dén Kim Larsen, som var musiker i revyen i 1972.

I nyere tid har Jacob Morild, Peter Oliver Hansen, Adam og James Price, Pernille Schrøder, Benjamin Kitter, Peter Gantzler, Jan Gintberg – jo, stand-uppere kan også lave revy – og i dette årtusinde bl.a. Elisa Kragerup og Kitt Maiken Mortensen bidraget til revyerne, på scenen, som forfattere eller instruktører.

Langt fra alle studenter-skuespillere gennem årene er gået scenevejen, mange har aldrig ønsket det, andre har vel næppe haft talentet, blot lysten. Én af dem, der i den grad kom til at præge dansk teater med udspring i Studenterrevyen er Jytte Abildstrøm, som debuterede i den for 70 år siden, hvilket årets revy markerer med en sød og poetisk hyldest til ’Smilets Træ’.

Og så endte vi fra historiens skatkammer til 2023, en lørdag på Amager, hvor årets Studenterrevy spiller de næste par uger på Teater Play. Det er på Plays lille scene, så omgivelserne er noget mere ydmyge end da revyerne blev spillet inde på Frue Plads i en af Universitetets mange, historiske bygninger.

Her er fem unge skuespillere – alle under 30 år – og forestillingens to unge instruktører, sammen om at skabe revyen. De har selv skrevet de fleste af de 27 numre, og det er helt afgjort ikke uden evner. Gennem årene har Studenterrevyerne været nyskabende og ligefrem toneangivende, tænk bare på 1962-revyen ”Gris på Gaflen” af Rifbjerg og Jesper Jensen, som har sat aftryk i revyhistorien. Så vidt når vi ikke i 2023. Revyen er grundlæggende en klassisk satirerevy, der tager tidens puls med emner som ligestilling, monarkiet, plastikkirurgi, MitId, Amager Fælled, St. Bededag, skilsmissebørn, Moderaternes politiske program og så videre.

Lars Findsen-sagen vendes i en kvik rap om den hårdeste dreng i FE, og super-jyderne Støjberg og Frederiksen battler om at være mest populistisk, det er faktisk et rigtigt fint nummer.

Et par helt crazy-gakkede numre skiller sig stilistisk lidt ud, men er ikke desto meget morsomme. 1. akts finale om ”Tyrolertræning” er det rene nonsens, men Rasmus Breuning som en pendant til hunulven Ilse er en virkelig sjov karakter, og straks efter pausen følger et mimisk nummer om kærlighed på afstand i en fyldt biograf. Det kan ikke rigtigt beskrives, men er temmelig morsomt.

Rasmus Breuning er forfatter til en lang række af revyens numre, og kaster sig også med dødsforagt ud i et par parodier, hvor Andreas Odbjergs hyldest til Irma rammer bedst. Mikkel Galløe er en temmelig sjov Inger Støjberg, med skægstubbe, og optræder som selveste Gud i hipster-udgave, Sofie Skovdal Glümer er en stram Mette Frederiksen, optræder som forkælet ung-af-i-dag og så kan hun spille cello! Bjarke Atterdag er morsom, bl.a. når han søger fred på lokummet for at få lidt alenetid og Tanja Møller underspiller fint som den top-tørre Helle fra kommunens digitale afdeling.

Om de fem unge skuespillere kommer videre fra Studenterrevyen til landets skuespilscener er umuligt at forudse, men de fungerer glimrende på Studenterrevyens præmisser.

August Birk og Daniel Lassen har instrueret, og det har de gjort godt. Trods 27 numre, flyver revyen over scenen i et kvikt tempo, så forestillingen inklusive pause varer en time og 45 minutter. Tempo og timing er adelsmærker i revykunsten, og tempoet er der helt styr på; timingen er noget man fødes med, som Ulf Pilgaard siger i bogen ”Livsvidner”, der netop er udkommet, men helt galt står det ikke fat.

Til sidst skal nævnes revyens pianist, Kim Preuthun, som har været med i mange år. Han er blind, men hvad gør det når man alligevel kan akkompagnere med timing, og sågar bidrage med et par oplæg.

Studenterrevyen synes at være i ganske fin form her frem imod næste års 100-års jubilæum.

—-

”Studenterrevyen – Hvad mere kan vi gøre?”

Tekster: Søren Thorborg, August Birk, Daniel Lassen, Bjarke Atterdag, Kristian Hemmingsen, Rasmus Breuning, Tanja Møller, Sofie Glümer, Mikkel Galløe og Rasmus Søndergaard & Lars Bisgaard. Komponister angives ikke i programmet.

Instruktion: August Birk & Daniel Lassen. Kostumer: Simon Seberg Pedersen og Per Thomsen. Scenografi & rekvisitter: Marianne Mist. Sangcoach: Andrea Sommer Eriksen. Kapelmester: Kim Preuthun.

Medvirkende: Tanja Møller, Sofie Skovdal Glümer, Mikkel Galløe, Rasmus Breuning og Bjarke Atterdag.

Spiller på Teater Play på Amager til 18. marts.

Anmeldt 4. marts

Foto: Frederik Gade