Teaterstykke om forstadstabere uden håb, spilles som i en hallucination.
* * * *
De kalder ham Turbo. Han har fart på, lidt for meget fart på. Når han sådan hænger ud med rødderne et sted i københavnsk forstad.
Det kunne være i Albertslund – eller Lunden – som det åbenbart kaldes på gadeplan, eller i Sydhavnen eller måske ude i Gladsaxe, under højhusene.
To københavnske teatre, Sydhavn Teater og Mungo Park, der begge har en målsætning om at skabe teater for og om et yngre publikum end dem, der går på de etablerede strøgteatre, er gået sammen om projektet ”Turbo”. Og helt i stykkets og teatrenes ånd, så bringer de forestillingerne ud i de specifikke miljøer, hvor de udspiller sig. Derfor havde ”Turbo” i aftes premiere på spillestedet Forbrændingen i Albertslund og skal siden spille på Sydhavn Teaters lille P44-scene, inden den spiller et par aftener på Mungo Parks satellitscene i Gladsaxe.
Vi møder Turbo, en speedsnakkende småkriminel forstadstaber, der løfter jern, laver skejser og er en fandens karl i miljøet. Det kan han også nemt være i sammenligning med vennerne Pelikanen og Svampen, for de er virkelig far out i hashtågerne og Corona-kogerne. Mens alt håb synes ude for dem, så lader den debuterede dramatiker Frederik Timm til at begynde med en dør stå på klem for Turbo. Han har nemlig ’en dame’, hans wifey Sally, som drømmer om en tilværelse udenfor boligblokkene i et rækkehus, hvor hun og Turbo måske kan leve et helt almindeligt liv, med deres endnu ufødte barn.
Frederik Timms timelange skuespil taler direkte ind i målgruppen, i et råt forstadslingo, som for en midaldrende middelklasse mand, som mig, tilmed fra Nordsjælland, fremstår som en karikatur. Men mon ikke det i virkeligheden er meget autentisk? Når Pelikanen, Svampen og Turbo i fitnesscentret springer over hvor gærdet er lavest og pumper sig med vækst for at opbygge musklerne hurtigt, rammer forestillingen præcis ind i den dagsaktuelle mediehistorie om pumpede mænd med parafinolie i deres ødelagte kroppe.
Magtbalancen skifter, da Turbo bliver syg – med en nervesygdom i musklerne, der kan minde om sklerose – og bliver mere og mere begrænset. I et udadreagerende miljø, hvor vold avler vold, er der ikke plads til en stodder i kørestol, uanset om den er forgyldt eller ej. Hverken for ’vennerne’ eller for Sally, som i stedet retter blikket mod lægen og en endnu mere luksuriøs fremtid. I hendes drømme er lægen lige så pumpet som Turbo, men både klogere og rigere.
Dele af dialogen spilles i Mille Maria Dalsgaards instruktion som i en hash psykose, en hallucination, med forvrængende stemmer, og svævende, langsomme bevægelser. Historien fortælles med humor, men i humorens allertætteste forbindelse med tragedien, for der synes ikke at være meget håb for disse forstandsunge. Er det for groft at kalde dem ’tabere’? Det afhænger jo hvilken optik man betragter dem med. Lykkes de to producerende teatre med at nå ud til målgruppen, så vil ”Turbo” givetvis blive set og opfattet som meget betonnær realisme. Det er teater om en befolkningsgruppe, der sjældent portrætteres i scenekunsten.
Selvom Frederik Timms tekst og karaktererne forekommer på kanten af det klichéfyldte, så formår han alligevel at knytte en forbindelse til sine karakterer, og de bliver spillet glimrende af altid interessante Alexander Mayah Larsen som Turbo, Maria Carmen Lindegaard som Sally, Malik Grosos som den maniske Pelikanen og Søren Birch Plum som Svampen. Mens teksten har udviklet sig over tid fra tidlige readings, har instruktør og skuespillere blot haft tre uger til at skabe forestillingen, som da også virker lidt flagrende og løs i kanten. Men også har en livfuld spontanitet over sig, der gør godt.
—
”Turbo” af Frederik Timm. Idé: Frederik Timm og Anton Honik.
Instruktør: Mille Maria Dalsgaard. Komponister: Brian Larsen og Jakob Folke Ivarsson.
Medvirkende: Alexander Mayah Larsen, Maria Carmen Lindegaard, Malik Grosos, Søren Birch Plum.
Co-produktion mellem Sydhavn Teater og Mungo Park.
Spiller til 16. februar på Forbrændingen i Albertslund, derefter 17.-23. februar på Sydhavn Teater P44 og 24.-25. februar på Mungo Park Gladsaxe.
Anmeldt 14. februar (premiere)
PR-Foto.
