Visuelt flot og musikalsk medrivende genopsætning af Teaterkoncert Gasolin’ på Østre Gasværk. Det er en stensikker succes.

* * * * *

Det var i 1994 at Nikolaj Cederholm fik den idé at skabe en ny teaterform ved at sætte musikken fra rockgruppen Gasolin’ ind i en helt anden teatralsk ramme end sangene var skabt til. Gennem nye fortolkninger og et nytænkende visuelt udtryk skabte han og den musikalske arrangør Kåre Bjerkø begrebet Teaterkoncert, som siden er blevet en fast bestanddel af den danske teaterscene.

“Teaterkoncert Gasolin'” blev et nybrud for den moderne scenekunst – og en gigantisk succes. Siden er den blevet opført flere gange, men aldrig med samme appel som dengang. Før nu hvor Cederholm og Bjerkø igen har fået mulighed for at genopsætte deres klassiker i en ny og spændende version.

Østre Gasværk har tidligere opført forestillingen og det unikke rum synes som skabt til den rå rammefortælling om rodløse unge, der, trods fraværet af talte replikker og en egentlig handling, alligevel ligger som en underliggende struktur for forestillingen. Vi fornemmer rammerne af en gammel forladt maskinhal, måske et gasværk, som bliver indtaget af en gruppe mennesker på flugt. Er jorden gået under? Eller flygter de fra en altødelæggende krig? Der skabes foruroligende billeder på ens nethinde, når nyhedsbilledet samme dag som man ser forestillingen nærmest kun handler om sprængte gasledninger, et Europa på vej mod en energimæssig katastrofe og en krig ude østpå som nærmest kun mangler et forkert vindpust i at udløse en reel verdenskrig.

Set i det dystre perspektiv er scenograf Kim Witzels rustikke scenografi med afspærrede maskiner, sammen med Brian Nijés nærmest geniale lysdesign og Line Bechs slidte, beskidte og hullede kostumedesign særdeles stemningsskabende og giver forestillingen et intet mindre end formidabelt visuelt udtryk. Jeg har ofte ladet mig fortælle, at det er vanskeligt at lave en rigtig god lyd i Østre Gasværks runde silobygning, men det problem synes at være løst efter den seneste ombygning, for lyden er storslået god og vigtigst alt er, at man også – for de fleste af sangernes vedkommende – helt tydeligt kan høre hvert enkelt ord i teksterne. Det har tidligere været et problem på Gasværket – og faktisk også i andre af de teaterkoncerter jeg gennem årene har set.

Man kan diskutere meningen med Line Bechs kostumer til anden afdeling af forestillingen, hvor de forhutlede flygtninge optræder som en blanding af farverige sommerfugle udklækket af deres ‘sovepose-kokoner’ og deltagere i et ekstrovert karveval, men flotte ser de ud, og imponerende er det når det centrale sceneplateau kører op og står nærmest lodret mens sangerne trodser tyngdekraften.

“Teaterkoncert Gasolin'” indeholder 26 sange, og ikke alle er Gasolin’-sange, der er også nogle stykker med fra Kim Larsens solo-karriere. Jeg har ikke helt kunnet finde frem til, om der – og i givet fald hvornår – er blevet suppleret og udskiftet sange, men det er måske også underordnet. Afgørende er det at sangene i Kåre Bjerkøs spændende arrangementer, der inkluderer lidt fra både kletzmer musikken, jazz og blues, får et nyt liv, uden at man for alvor øver vold på Gasolin’s og Larsens værk. Det er tankevækkende, at jeg selv lige efter at have set teaterkoncerten trods alt stadig bedst husker de originale sanges lyd som jeg voksede op med i 70’erne. Jeg tror, at det skal opfattes som en anerkendelse af hvor gode rock-pop sange det egentligt er.

På scenen leverer et toptunet sanger- og musikerhold varen over hele linjen. Jimmy Jørgensen, der var med helt tilbage i 1994, har de seneste gange jeg har hørt ham lydt noget anstrengt og slidt, men her er han tilbage for fuld power. Både hans “Langebro” og senere “Dagen før” i uforlignelig forening med guitaristen Boi Holm, er gåsehudsfremkaldende godt udført. Og “Hvorfor er der aldrig nogen der tør tage en chance” fremføres med en desperat energi, der sender os til pause med ild i sjælen. En anden af veteranerne fra 1994, Nis Pedersen, har fået mere fylde – både fysisk og karismatisk – og leverer stadig en fornem vokal performance.

Også resten af holdet imponerer så vel fysisk som vokalt; Carl-Christian Riestra kan kombinere halsbrækkende fysisk akrobatik med en hjertegribende vokal, allerbedst sammen med Stephanie Nguyen i den fysiske “Min tøs”. Anders Bilberg alias drag-queenen Betty Bitschlap entrer scenen med en storladen “Hva’ gør vi nu lille du” og gør en af Gasolin-æraens allerstørste sange “Kvinde min” til sin egen med intens inderlighed. 

Joanita Zachariassen er i begyndelsen den eneste, hvor tekstudtalen bliver ofret for en fascinerende vokal præstation, men det bliver der rettet op på og blandt andet sammen med Jimmy Jørgensen leverer hun en fremragende bluesy “Længes hjem”.

Orkestret består af den meget markant udtryksfulde guitarist Boi Holm, som har spillet samtlige “Teaterkoncert Gasolin’ “-shows siden ’94, saxofonisten Christian Hougaard, der også er ‘en af de gamle’, samt bassisten Nana Weintraube Schwartzlose, keyboard-spilleren Ulla Pihl og trommeslageren Maria Juntunen, der sidder lidt gemt væk under scenen, men skaber en både poetisk og dunkende rå baggrund. 

Musikalsk er “Teaterkoncert Gasolin'” en medrivende oplevelse, og visuelt er den overdådig. Der er ikke meget støv tilbage på den gamle teaterkoncert, som på en eller anden mærkelig måde aldrig synes at være blevet overgået i niveau selvom mange – inklusive Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkø selv – har forsøgt det gennem de seneste 28 år.

—- 

“Teaterkoncert Gasolin'” skabt af Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkø med musik af Gasolin og KIm Larsen.

Instruktion: Nikolaj Cederholm. Musikalsk arrangement: Kåre Bjerkø. Scenografi: Kim Witzel. Kostumedesign: Line Bech. Lysdesign: Brian Nijé. Lyddesign: Morten Frank Nebelong.

Medvirkende: Stephanie Nguyen, Joanita Zachariasson, Jimmy Jørgensen, Carl-Christian Riestra, Nis Pedersen og Anders Bilberg/Betty Bitschlap. Musikere: Boi Holm, Charistian Hougaard, Nana Weintraube Schwartzlose, Ulla Pihl og Maria Juntunen.

Spilles på Østre Gasværk Teater til 20. november.

Anmeldt 28. september

Forestillingsfoto: Sophia Kalcker.