Forside Anmeldelser 2022 FODBOLD FODBOLD FODBOLD

FODBOLD FODBOLD FODBOLD

27
0

Effektiv og præcist ramt skuespil om fascinationen ved fodbold. Men én ting savner man.

* * * * 

Dramatikeren Henrik Szklany er nordjyde og AaB-fan om en hals – en skæbne han deler med undertegnede i disse for vor gamle klub så trange tider – og han har tidligere arbejdet med fodbold som dramatisk emne i en forestilling om netop AaB for Aalborg Teater.

På nationalscenen går han skridtet videre og har skabt forestillingen “Fodbold fodbold fodbold”, som handler om selve fascinationen ved verdens mest populære spil, om fankulturen, om hjerteblod, klubfølelse og iskold økonomisk kynisme. 

Det er der kommet en effektiv og meget præcist ramt forestilling ude af, som både underholder på det helt basale plan, og samtidig sætter tanker igang om hvordan storkapitalen udnytter befolkningens – fra den lokale til hele verdens – entusiasme for spillet til at score kassen og skabe en gusten, ugennemsigtig og iskold business ud af noget, som reelt bare er et spil.

Men fodbold er mere end en sport – Més que un club, lyder FC Barcelonas berømte slogan; ‘mere end en klub! Fodbold er liv og død. Og det skal tages bogstaveligt i Szklanys ordrige tekst-ping-pong, der går som førstegangsafleveringer i små trekanter mellem de fem skuespillere på scenen. For vi møder en overflod af karakterer, som hver på sin måde lever og ånder for fodbolden til de dør; alt fra den 90-årige fanlegende over den afrikanske fodboldspiller, der er havnet i uvished i et vildt fremmed land til den nepalesiske migrantarbejder, der dør af hedeslag mens han under slavelignende forhold bygger et nyt VM-stadion i ‘ørkenstaten’. Vi ved alle sammen godt, at det er Qatar, det handler om, men Szklany har anonymiseret både fodboldklubber og altså også ‘ørkenstaten’, som inden forestillingens spilleperiode slutter til december er vært for det måske mest korrumperede verdensmesterskab nogensinde.

Med originale fodboldtrøjer på stolene og en energisk aktivering af publikum, lykkes det instruktør Nicolei Faber og skuespillerne at skabe en ganske autentisk stadionstemning på Skuespilhusets Mellemgulvet, og jeg forventer faktisk, at den stemning kan blive endnu mere tydelig når forestillingen mod slutningen af oktober drager ud i landet på en større turné. 

Skuespillerne Mads Rømer Brolin-Tani, Alvin Olid Bursøe, Jakob Femerling, Charlotte Fich og Ellaha Lack får pisket den helt rigtige stemning op, mens de gennemspiller en fiktiv pokalfinale mellem det dyre storbyhold FC Øresund (ja, vi tænker alle FC København) og den mindre, men historisk stolte jyske provinsklub Boldklubben BK (AaB ligger lige for…). Sideløbende diverterer de med en stribe sidehistorier, der berører alt fra lidenskabelige fangrupperinger, til hooliganisme, en glat fodboldagent og den 16-årige dreng og hans far, som han er ved at få taget røven på. Vi møder en benhård anfører, og indtil flere selvoptagede fodboldspillere, migrantarbejdere, en god gammeldags fodboldtræner med sixpence, og hans modstykke, den udenlandske klubejer fra en unavngiven oliestat, der styrer butikken fra VIP-loungen, uden den mindste fornemmelse for klubkultur og -ånd. Det er alle meget fint og præcist tegnede figurer, og min ledsager i teatret, som har et livslangt klubtilhørsforhold som både fan, spiller og direktør i en professionelt drevet divisionsklub kunne nikke både genkendende og anerkendende til stykkets problematiker. Så spot on til Szklany.

Det står helt klart, at hverken Szklany eller Nicolei Faber har ønsket at underholde alene for underholdningens skyld. Der er holdning i stykket, og det handler i høj grad om det forestående VM i Qatar. Et par centrale karakterer er det danske fan-ægtepar, der har billetter til VM-kampene og som under en rundtur på det næsten færdigbyggede stadion bliver vidne til et dødsfald blandt arbejderne. De reagerer som rigtigt mange af os netop gør, med en umiddelbar forfærdelse afløst af et hovedrystende jamen, det kan vi jo ikke gøre noget ved. 

Der dør mennessker overalt i verden hele tiden – og et VM er once in a lifetime. Skarpt og kontant sat på spidsen, og en pirren til vores nationale dårlige samvittighed, hvor glæden ved fodbolden, og håbet om dansk succes ved VM helt og aldeles overskygger de grusomheder, som spillerne helt konkret kommer til at spille oven på. Her visualiseret som et reelt dødsrige indkapslet i den rå stadionbeton.

Som på ethvert fodboldhold er der også bærende kræfter på scenen. Mads Brolin Rømer-Tani fylder godt op med sin fysiske autoritet, men genbruger lige lovligt frit nogle af sine attituder fra glansrollen som Kurt Thyboe i sidste sæsons “Ugens Rapport”, Ellaha Lack glider ubesværet rundt mellem kønnene, Jakob Femerling agerer fint som både stortalent, bænket stjerne og homoseksuel kæreste, mens Alvin Olid Bursøe ganske enkelt ligner en professionel fodboldspiller med sit affarvede hår og sin rå energi. Charlotte Fich forekommer som den eneste i ensemblet en smule fejlplaceret på holdkortet, men trækker stik hjem som skræmt lille-pige med far til fodbold og som pokalfinalens kvindelige dommer – en sjov lille detalje, for sådan én har elitefodbold nemlig endnu til gode at opleve.

Et sidespor med en homoseksuel landsholdspiller forekommer lige konstrueret nok, og så giver de mange sideløbende historier, der alle skal bindes en sløjfe på, forestillingen en lidt tung slagside mod slutningen. Det havde været en raffineret detalje hvis “Fodbold fodbold fodbold” havde varet to gange 45 minutter, men her løber ‘dramatikerens overtid’ godt op over de 20 minutter og det er for langt.

“Fodbold fodbold fodbold” er glimrende som meningsfuld underholdning, men der mangler én helt fatal ting – som der selvfølgelig kan rettes op på, både på Det kgl. Teater og helt sikkert på turnéen; stadionpølsen! Den havde jeg set frem til i pausen, og den kunne have udløst den femte stjerne.

—-

“Fodbold fodbold fodbold” af Henrik Szklany.

Instruktion: Nicolei Faber. Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly. Koreografi: Jannik Elkær. Lysdesign: Mathias Hersland. Lyddesign: Jonas Vest.

Medvirkende: Charlotte Fich, Ellaha Lack, Mads Rømer Brolin-Tani, Jakob Femerling og Alvin Olid Bursøe.

Spiller på Skuespilhusets Mellemgulvet til 17. december, afbrudt af en landsturné fra 23. oktober til 19. november. Se turneplanen på www.kglteater.dk.

Anmeldt 27. september.

Forestillingsfoto: Emilia Therese

Tidligere artikelDEN POETISKE RAPTUS
Næste artikelTEATERKONCERT GASOLIN’

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her