Det lykkes særdeles godt at genskabe den ikoniske film som musical.

* * * * *

Rækken af spillefilm, der bliver omskabt til scenemusicals synes nærmest uendelig. For få dage siden var det Susanne Biers ”Den skaldede frisør” (se anmeldelsen her), og i næste uge er det ”The Producers”, som kan genses på Det ny Teater. Jeg kunne også nævne ”The Bodyguard”, ”Ghost”, ”Dirty Dancing”, ”Mamma Mia!”, ”Midt om natten” og så videre og så videre.

I 2018 – næsten 30 år efter filmen blev et enormt hit – omskabte manden bag den romantiske klassiker ”Pretty Woman”, Gerry Marshall, selv musicaludgaven af sin ikoniske film, sammen med manuskriptforfatteren J.F. Lawton, og fik den canadiske pop-rocker Bryan Adams til at skrive musikken. ”Pretty Woman – The Musical” blev (naturligvis) også et stort hit på de store musicalscener på Broadway og Londons West End, men succes er jo ikke altid lig med ’høj kvalitet’, så det var faktisk ikke med de helt store forventninger, at jeg satte mig til rette i Tivolis Koncertsal for at opleve ”Pretty Woman – The Musical” på dansk med Tomas Ambt Kofod og Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen i de roller, som på filmlærredet er blevet udødeliggjort af Richard Gere og Julia Roberts. Inden for sin genre, anser jeg så afgjort filmen ”Pretty Woman” som lidt af et mesterværk, og med tanke på den mildt sagt variable kvalitet mange af de andre musicaliserede spillefilm har haft på scenen kunne man godt frygte at også ”Pretty Woman – The Musical” blot er endnu et ublu forsøg på at malke de sidste dråber ud af en guldkalv.

Men ”Pretty Woman – The Musical” overrasker heldigvis positivt. For det lykkes særdeles godt at omskabe den ikoniske film til scenen med sange, som passer til handlingsforløb og karakterer, og som holder hele vejen igennem – også de steder, hvor det blot handler om at skabe en fest.

Og det lykkes også på dansk, selvom hverken Tomas Ambt Kofod eller Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen naturligvis er Gere eller Roberts. De skaber på deres måde troværdige figurer ud af den uempatiske milliardær Edward Lewis, og gadepigen Vivian Ward, og vigtigst af alt; de lykkes med at skabe den kemi imellem sig som er altafgørende og 100 % vital for at forestillingen overhovedet kan lykkes.

For dem, der måtte have opholdt sig på månen siden 1990 så handler ”Pretty Woman” om den kyniske forretningsmand, der farer vild på Hollywood Boulevard og her samler luderen Vivian op så hun kan vise vej til hans hotel. Han køber hendes ydelser, hun tager hans penge. Det er business as usual, men så opstår der selvfølgelig en gnist mellem dem. For Vivian er ikke ’bare’ en sølle luder, men en begavet pige fra landet, med ben i næsen og drømme om noget bedre. Og Edward er inderst inde slet ikke så kynisk, som han giver udtryk for. Begge mangler de blot den nøgle, der kan åbne døren til et andet og bedre liv, og den finder de hos hinanden. Edward udvider ’lejemålet’ til en uge, og sørger for at få klædt Vivian ordentligt på – de gode manerer sørger hotelmanageren Mr. Thompson for at lære hende, for også han falder pladask for Vivians uspolerede charme. Det er en historie, der låner med arme og ben fra både eventyret om Askepot og ikke mindst fra Shaws ”Pygmalion”, der ligger til grund for ”My Fair Lady”, men den gør det med uovertruffent overskud, og i musicalversionen underbygger Bryan Adams’ sange med sangtekster af Jim Vallance fortællingen på en måde, så det ikke fremstår som påklistrede sange til en i forvejen velkendt og god historie, men så musicalen – lige som ”My Fair Lady” – fremstår som et selvstændigt værk. Musicalen er 100 procent tro mod filmen, vi får alle filmens ikoniske scener, kvikke replikker og pudsige situationer – og oveni får vi så et velsmurt show med flotte solosange, sprøde duetter, gang-i-gaden-numre og stribevis af flotte danseoptrin, der også her på en dansk musicalscene holder tårnhøjt niveau.

I filmen er det naturligvis kemien og stjernespillet mellem Gere og Julia Roberts, der er helt unikt, men man husker også især Hector Elizondo for hans præstation som hotelmanageren. Den rolle udfylder også en særlig funktion i musicalen, hvor Troels Lyby løser den ganske eminent. Her er han en gennemgående karakter i skiftende ham; både gadens hårde alfons, hotelmanageren og den sleske butiksejer, ja, sågar en kontrollør i Operaen. Det er slags gennemgående fortællerrolle, der på finurlig vis binder historien og stederne sammen. Lyby leverer et strålende show. Det samme kan man roligt sige om Sara Gadborgs skønne Kit, Vivians prostituerede veninde fra stenbroen. Hun brænder hundrede procent igennem ikke mindst vokalt i et par forrygende numre, og bidrager stærkt til underholdningen i en forestilling, der også byder på fine birolle-præstationer af Christian Collenburg som hotellets piccolo, Thomas Bang som slibrig advokat, Mikkel Vadsholt som konkurstruet erhvervsmand og Isabel Schwartzbach, som især imponerer med sin operastemme.

”Pretty Woman” står og falder imidlertid med sine hovedroller. Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen har tidligere haft markante musicalroller, hvor talentet i en vis grad er blevet overskygget af materialets svagheder. Her får hun et reelt gennembrud med sødme og charme, og en flot vokal præstation. Hendes diktion er ikke lige efter bogen, men Vivian Ward er en ’pige fra landet’, så det gør ikke noget med den lidt nasale østjyske dialekt, og som nævnt er kemien med Tomas Ambt Kofods Edward heldigvis konstant tilstedeværende. Også han har tidligere haft markante musicalroller, nogle af de største overhovedet, uden for alvor at brænde helt igennem, men rollen som Edward Lewis passer ham godt. Den lidt tørre type, der langsomt bløder op og bliver et passioneret menneske, ligger godt til Kofods stil og man kan ikke sætte en finger på det vokale register, som er fornemt. Det synes at være en nærmest uløselig opgave at træde ind i Richard Geres og Julia Roberts karakterer fra filmen, men det er også svært at forestille sig det gjort meget bedre end Tomas Ambt Kofod og Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen gør det her.

Modedesigneren Søren le Schmidt har skabt nogle helt overdådige skrud til forestillingen, helt og aldeles i filmens ånd, og stor ros for ikke at spare på noget i den henseende. Man kan ikke lave en pauver udgave af ”Pretty Woman”, så her funkler alle kostumer og ligner en million. Med en scenografi, der skal kunne flyttes rundt på turné har Benjamin la Cour igen gjort et imponerende stykke arbejde, som benytter en del videodesign og omfattende udnyttelse af drejescenen.

Musikken, der spillede en vigtig rolle i filmen, er anderledes i musicalen. Her er hverken ”It must have been love” eller Roy Orbisons ”Oh, pretty woman” for dem har man ikke rettighederne til. Den sidste bliver publikum dog ikke snydt for, for den leveres som ekstranummer når det hele er slut, og er der bare én lille påklistret detalje ved opsætningen, så er det denne form for ’koncertpræg’, der også indleder anden akt. I bunken af jukebox-musicals kan det til nød give mening, men ”Pretty Woman – The Musical” er et helstøbt værk, som sagtens kan stå alene uden gøgl og festivalstemning.

Publikum i Tivolis Koncertsal og på den efterfølgende lange landsdækkende turné der venter, kan godt glæde sig.

”Pretty Woman – The Musical”. Manuskript: Gerry Marshall og J.F. Lawton. Musik og sangtekster: Bryan Adams og Jim Vallance. Oversættelse af dialog: Heinrich Christensen. Oversættelse af sange: Kenneth Thordal.

Instruktion: Heinrich Christensen. Scenografi: Benjamin la Cour. Koreografi: Nellie Bethel. Videodesign: Ja Film og Benjamin la Cour. Kostumedesign: Søren le Schmidt. Kapelmester: Morten Vestergaard. Musikalske arrrangementer: Will van Dyke.

Medvirkende: Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, Tomas Ambt Kofod, Troels Lyby, Sara Gadborg, Thomas Bang, Christian Collenburg, Mikkel Vadsholt, Thor Vestergaard, Henrik Launbjerg, Lasse Dyg, Nicklas Milling, Matthew Bailey, Simon Glæsel, Mathilde Zeuner, Isabel Schwartzbach, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Annelie Karui Saemala Overbeck, Maja Glenber, Liza Stokseth og Helene Høier.

Producent: Lion Entertainment v/Thomas Langkjær.

Spiller i Tivolis Koncertsal til 9. oktober. Derefter turné til Randers, Viborg, Aalborg, Odense, Vejle, Esbjerg, Holstebro, Herning og Aarhus frem til 15. januar.

Anmeldt 14. september i Tivolis Koncertsal (premiere).

Foto: Morten Rygaard.