Forside Anmeldelser 2022 ELSK MIG I NAT

ELSK MIG I NAT

36
0

Gode sangere kæmper en fortvivlet kamp mod et elendigt manuskript i jukebox-musicalen “Elsk mig i nat”.

* * 

I mandags benyttede P3-værten Pelle Peter Jencel sin taletid til uddelingen af årets Artbeat-priser på at sende en bredside mod kvaliteten af danske musicals. En regulær sviner, som i situationen virkede både malplaceret og baseret på uvidenhed om genren. Men måske havde han dagen forinden overværet en generalprøve på “Elsk mig i nat”, for den stort anlagte julebox-musical med hvad der synes at være en uendelighed af danske pop-numre fra 80’erne, bekræfter desværre hvert og et af hans ord; det er ganske enkelt spild af godt talent.

“Elsk mig i nat” blev oprindeligt lavet til Østre Gasværk Teater, hvor den blev opført i 2009, omgærdet af en voldsom hype, da forestillingens to unge hovedpersoner, Maja og Billy, blev fundet ved en tv-talentkonkurrence. Senere blev forestillingen genopført i to omgange i Tivoli og Musikhuset Aarhus i både 2010 og i 2011/12. Den var sin kvalitet til trods en stor publikumssucces.

Når jeg skriver ‘sin kvalitet til trods’ så er det fordi forestillingen dengang som nu i den grad skriger på et bare nogenlunde brugbart manuskript. Sjældent har man oplevet en lignende ophobning af håbløse ligegyldigheder samlet på ét sted. Der er kun ét formål med den ualmindeligt fedtfattige fortælling og det er at få spillet så mange danske pop-sange fra 80’erne som overhovedet muligt. Pressematerialet nævner 30, jeg må indrømme, at jeg opgav at krydstjekke med sætlisten i det flotte trykte program.

Handlingen, hvis man kan tale om det, er at popstjernen Sui engang for 21 år siden er skredet fra sit band og har fået succes i USA, vist nok med nogle sange det ene bandmedlem har skrevet – uden at blive krediteret for dem. Det klarer hun med at lave et to sekunders regnestykke på sin mobiltelefon og så er han glad! Da hun rejste var hun gravid, og faderen til den nu kønne, voksne datter, er naturligvis bandets guitarist, som forestillingen igennem ikke er så meget som i nærheden af en guitar, men han og datteren ved det ikke. Bandet genforenes på et luksus spahotel, som én af pigerne fra bandet ejer, hvordan det er kommet i stand ved vi ikke, men det er også lige meget, for vi skal høre om den andens mislykkede karriere, og om endnu en sangerindes drøm om at få et barn. På kryds og tværs har bandmedlemmerne haft ungdomsaffærer med hinanden, og finder selvfølgelig sammen igen på dette weekend-ophold, hvor kulminationen er, at Sui er dødssyg og bare er kommet hjem for at sige undskyld og aflevere datteren hos hendes far inden hun kradser af. Tro mig, men det er faktisk værre på scenen, end det virker på skrift.

Ikke på ét eneste tidspunkt fremstår bare en af de utallige sidehistorier vedkommende og de to-tre steder, hvor det er lige før at der bliver skabt en følelse og en form for intimitet mellem to karakterer, smadres den med endnu en sang fra de åh-så-glade 80’ere. 

Man har forsøgt at få sangene til at passe ind i handlingsforløbet, men ikke helhjertet og ikke med succes, og den manglende sammenhæng mellem sangnumrene og handlingsspindelvævet understreges af, at da forestillingen for nogle år siden blev opført i Sverige, havde man bare skiftet alle sangene ud med svenske pop-sange fra perioden!

Der er ikke meget godt at sige om “Elsk mig i nat”. De to sølle stjerner gives dels til sangerne, der alle som en rent faktisk synger aldeles glimrende – også noget bedre end i førsteopførelsen – og dels til Lea Thiim Harder, Maria Corydon, René Wormark og Julie Agnete Vang, som trods alt forsøger at skabe en levende karakter ud af de stereotyper, manuskriptet giver dem at arbejde med.

Det er en 100 procents forudsætning for at holde af “Elsk mig i nat”, at man er fuldkommen fjantet med den danske 80’er popmusik. Den forudsætning opfylder jeg ikke, og det skinner naturligvis igennem. Det kunne måske have været tåleligt, hvis man havde droppet hele rammehistorien og bare lavet en koncert, men sådan er det desværre ikke.

Sidste linje i titelsangen lyder: Elsk mig i nat, det har været en dårlig dag. Det er faktisk det mest ægte og sandfærdige ved dette overflødelige stykke plastikteater.

“Elsk mig i nat”. Manuskript: Ida Maria Rydén og Ina Bruhn efter idé af Jesper Winge Leisner. Musik: Ca. 30 danske popsange fra 80’erne.

Instruktion: Thomas Agerholm. Scenografi: Benjamin La Cour. Koreografi: Anja Gaardbo. Arrangør og kapelmester: Joakim Pedersen. Kostunedesign: Grith Deleuran. Videodesign. Benjamin La Cour, Thomas Agerholm og JA Film.

Medvirkende: Szhirley, Jimmy Jørgensen, Xenia Lach-Nielsen, Lea Thiim Harder, Julie Agnete Vang, René Wormark, Joakim Lind Graae Tranberg, Maria Corydon, Jacob Damsgaard Ditlev, Line Krogholm, Emil Asbjørn Madsen, Matilde Zeuner, Maria Gauger, Jens Schyth Brøndum, Mads Gronemann og Thea Esther Saniel Thomsen. Musikere: Joakim Pedersen, Vicky Singh, Jesper Thomsen, Lars Danielsen og Henrik Launbjerg.

Producent: Jesper Winge Leisner/One and Only Musicals.

Spiller til 27. marts på Scandic Falkoner, 21.-29. april i Holstebro Musikteater og 4.-8. maj i Vejle Musikteater.

Anmeldt 16. marts (premiere)

Forestillingsfoto: Miklos Szabo.

Tidligere artikelMEDEA
Næste artikelOBERSTINDEN

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her