BOGANMELDELSE: Annette Heicks erindringer er letlæst hyggelæsning, med et par små overraskelser.

* * * 

Hun er ikke fyldt 50 år endnu, så det er måske lige det tidligste, at multitalentet Annette Heick har sat sig ned og skrevet sine erindringer. Det nævner hun faktisk selv i bogens indledning.

Erindringerne slutter da corona lukker Danmark ned, og sætter en brat stopper for hendes succesfulde medvirken i ABBA-musicalen “Mamma Mia”, og de følgende godt 18 måneder var Annette Heicks primære forretning – teater og koncertaktivitet – lukket helt ned. Det samme var restaurationsbranchen, og det på et tidspunkt, hvor hun og hendes mand netop havde slået dørene op for et gastronomisk oplevelsescenter på Bornholm, og man kan godt forstå, hvis myreflittige Annette Heick både har kedet sig, haft enorm skrivekløe og har set sig omkring efter en indtægt midt i nedlukningen. 

At skrivekløen så er blevet til en – for tidlig – erindringsbog er måske heller ikke så underligt, for Heick har oplevet mere på små 50 år end de fleste når på 100. Først blot i rollen som ‘datteren’, af et af landets mest populære og folkeligt kendte musikerpar, Keld og Hilda, forstås. Siden som ugebladsjournalist, kronikør, tv-programmedarbejder og tv-vært. Sideløbende med det hele også med jobs på teatret, som tegnefilmsdubber (altså en der lægger stemme til tegnefilm), som natklubunderholder, entertainer, popsanger og i det private liv, som en pige, der måske lidt for længe ubevidst lå under for at være lige så ‘pæn’ og ‘renskuret’ som sine forældre.

Annette Heick brød ud, gjorde oprør. Både med erotiske billedserier, og i arbejdslivet som en kvinde, der forstår at sige fra overfor urimeligheder, også selvom man fornemmer at det har haft sin pris især i en tv-verden, der i hendes beskrivelse fremstår alt andet end glamourøs.

Annette Heick er en skøn pige. Jeg har kendt hende i mange, mange år for vi har på flere måder fælles referencer, og hun er en god fortæller. Det er blot ét af hendes virkeligt mange talenter. Men hun er også rundet af tabloidpressen – både som ‘offer’ og journalist – og man sidder lidt og savner at hun går dybere ned i de bedste historier. Den i medierne meget omtalte historie om dengang tidligere overborgmester Frank Jensen slikkede hende i øret mod hendes vilje fylder i bogen én – ja, én – linje, og ‘borgmesteren’ nævnes ikke engang ved navn. Jeg ved ikke om mediehistorien kom ud inden hun selv havde skrevet om den, men den afrunder en meget hurtig omgang ‘jeg har aldrig oplevet noget #MeToo-agtigt’ og fremstår ufuldstændig i bogform. Men ellers når Annette Heick vidt omkring i medie- og kulturlivet, og fremstår både ærlig, åbenhjertig og stålsat i sin tilgang til tilværelsen. På den måde er “Datteren” bestemt ikke spild af kostbar læsetid.

Livet har budt på mange succeser for Heick, på både tv og scenen, men sandelig også en god portion fiaskoer og en del alvorrstunge oplevelser, hvor både flere spontane aborter – den ene bogstaveligt talt midt i optagelserne af et tv-program – hendes mands alvorlige ulykke i Thailand, der invaliderede ham og kastede parret ud i en efterfølgende krise, og parrets nære vens brutale død, har sat sig dybe spor. En arbejdsbersærkergang i de unge år, og perioder med store økonomiske problemer som følge af fejlslagne erhvervseventyr og mildt sagt eventyrlige boligprojekter, bliver ærligt beskrevet, men ikke for alvor behandlet. Hvad har alt dette reelt betydet for mennesket Annette Heick? 

Titlen på erindringsbogen – “Datteren” – er meget rammende i forhold til, at forholdet til forældrene fylder meget på mange forskellige plan, og det giver måske også mulighed for, at Annette Heick siden følger op med en fortsættelse, som så meget passende kan hedde “Moderen” og forhåbentlig bliver en lidt mere reflekterende bog om en moden kvinde med et vildt og begivenhedsrigt liv.

Annette Heick: “Datteren”. 344 sider. kr. 269,95. Udkom 15. oktober på Gyldendal.