Forside Anmeldelser 2020 SVÆRDET I STENEN

SVÆRDET I STENEN

13
0

Louise Schouws Teater sender mini-musical om Kong Arthur og sværdet i stenen på turné. En familieforestilling, der nok vil glæde de mindre børn mest.

* * * 

Louise Schouw er en af dansk teaters stærkeste ildsjæle. I mere end 20 år har hun drevet sit turnerende teater med et hav af opsætninger for både børn og voksne, og i foråret blev hun så budt indenfor af Høje Taastrup Kommunes Taastrup Teater & Musikhus, som en art ‘residerende teater’. Et kæmpe cadeau til hende og det arbejde, hun laver.

Der kom i den grad en coronakrise i vejen for teatret, der pludselig måtte kæmpe for overlevelse, men ligesom i de bedste eventyr, så vinder de gode til sidst, og Louise Schouw og co. har fået tildelt kompensation, der gør det muligt at sende forestillinger på turné, selvom de skal spille for for få publikummer til at forestillingerne kan tjene sig hjem.

“Sværdet i stenen” er den første af sæsonens forestillinger, og der bliver ikke sparet på noget trods krisetid. Niels Secher har skabt en velfungerende scenografi, der kulminerer med en fornemt effektfuld drage i kæmpeformat, og nogle flotte, fantasifulde kostumer, som forestillingens fire skuespillere skifter i et rasende tempo, når de for eksempel på sekunder går fra at være den gloriøse ‘Søens Dronning’ til fattig ridder på lykkejagt, eller fra at være troldmanden Merlin til at være underkuet træl hos den åh så onde troldkvinde Morgan le Fey.

Gunvor Reynberg har dramatiseret eventyret om den forældreløse kongesøn Arthur og sværdet i stenen. Det gjorde hun også for ti år siden i den helt store skala med 80 medvirkende på Eventyrteatret, men her er alting skaleret ned til at passe i turnéformatet. Sigurd Barrett har komponeret ny musik, otte sange, hvor den første, Søens Dronnings sang om sværdet Excalibur og dets magiske magt, også er den bedste og mest iørefaldende, fornemt sunget som den bliver af Lisbeth Kjærulff. Hun er skuespiller med funny bones, revyerfaring og operabaggrund, så der er fuld svung på.

“Sværdet i stenen” præsenteres som ‘en familieforestilling’ for de 5-100-årige, men ret beset er det nok de 5-10-årige, der vil have mest ud af den. For ret hurtigt bliver eventyret lidt for fjollet fortalt, og musikken udvikler sig faktisk også fra et spændende musical-format til nogle meget ordinære kling-klang agtige børnesange, ligesom det viser sig, at det reelt kun er Lisbeth Kjærulff, der har sangstemme.

Morten Bo Koch skaber nogle fine karakterer som Merlin og krumbøjet træl, men som Arthurs selvfede fosterbror, Ridder Kay, kommer hans sangstemme på en uriaspost. Marianne Bøgelund er en kæk drengepige som Lady Guinevere mens Asbjørn Agger er noget overmoden til rollen som 14-15-årig Arthur, men alle skal have ros for at give karaktererne god energi og det er også styrken i Louise Schouws iscenesættelse, at tempoet er højt og børnene i den egentlige målgruppealder formentlig ikke vil kede sig et øjeblik undervejs.

Jeg ser kun meget sjældent børneteater, så mine tre stjerner til “Sværdet i stenen” skal tages med det forbehold, at en 10-årig sikkert vil give fire.

“Sværdet i stenen”. Af Gunvor Reynberg. Musik af Sigurd Barrett.

Instruktion: Louise Schouw. Scenografi og kostumer: Niels Secher. Koreografi: Rebecca Lund. 

Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Marianne Bøgelund, Asbjørn Agger og Morten Bo Koch.

Spiller på turné til foreløbigt 2. november.

Anmeldt 1. oktober i Taastrup Teater & Musikhus.

Der findes ikke noget foto.

Tidligere artikelSPEJLMANDEN
Næste artikelLIVSTIDSGÆSTERNE

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her