Forside Anmeldelser 2019 SNEFALD

SNEFALD

27
0

Hyggelig norsk julehistorie, der kan godt få klassikerstatus på Odense Teater.

* * * *

“Snefald” er Odense Teaters nye familie juleforestilling, velegnet til de mindste og til at holde ud for forældre og bedsteforældre. Mens man i Aarhus har dramatiseret en dansk tv-julekalender “Pagten” til scenebrug, har man i Odense rettet blikket mod Norge, hvor “Snefald” har været et tv-hit som julekalender. 

Det er historien om den forældreløse Selma, der bor på et værelse hos den ensomme gammeljomfru Ruth sammen med sin eneste ven, en sød lille hund. Selma tror ikke på julemanden, men skriver alligevel et ønskebrev til ham; det eneste hun ønsker sig er en ‘rigtig familie’.

I bedste Alice i Eventyrland og Narnia-stil, findes der et magisk skab i Ruths lejlighed, og gennem det havner Selma i Snefald, som er stedet hvor julemanden bor – ikke Nordpolen, ikke Grønland, men Snefald! Ok, de har altid været lidt anderledes, de nordmænd.

I Snefald hygger julemanden og nisserne sig, og forbereder den forestående jul, men der er en slange i paradiset. Julemandens nedrige sekretær, Winter, som uvist af hvilken grund vil være julemand i stedet for julemanden, og ødelægge enhver form for julehygge. Her halter dramaturgien i “Snefald” alvorligt, for udover jalousi får vi aldrig rigtigt nogen egentlig begrundelse for hvorfor Winter agerer som han gør; lokker Julemanden ind i Mørket, hvor han falder i søvn, bliver løjet død og erstattet af skurken. Selma og hendes nye nissevenner får selvfølgelig løst gåden, reddet julemanden – og julen – og den onde Winter får sin – ikke bekomst, men tilgivelse, for ’tilgivelse er den største gave du kan give’.

Det er bestemt både pladderromantisk og sentimentalt, men det er også i Frede Gulbrandsens letglidende instruktion, hyggeligt. De indlagte sange er ganske iørefaldende, og stemningen skifter mellem det glade forventningsfulde, over det triste og tragiske til lykkelig julestemning, som vor Mor og Far lavede den dengang det altid var snevejr juleaften og gaverne ikke blev købt over nettet.

“Snefald” handler på det overordnede plan om ensomhed. Selma er ensom efter tabet af sine forældre (der viser sig en lille pointe her, som jeg ikke skal afsløre), Ruth vil så gerne have, at Selma og hunden bliver hos hende, selvom hun udadtil er irriteret over barnet, og da Børneforsorgen præsenterer en rigtig plejefamilie til Selma, bliver hun ulykkelig. Skurken Winter er også en ensom diktator-nisse i Snefald, men som en rigtig juleforestilling skal gøre det, ender alting selvfølgelig i fryd og gammen.

Det kunne nemt blive en lidt småkvalm oplevelse, som når man drikker for sød gløgg og spiser for mange fede klejner, men Odense Teaters opsætning er charmerende velspillet i alle roller, både de store og de mindre. Lea Baastrup Rønne er både kær og handlekraftig i rollen som Selma, Anders Gjellerup Koch er en rigtig lun bamsefar af en julemand og så er Malene Melsen ganske enkelt skøn som Ruth. I de mindre roller skaber Anton Sager et herligt komisk portræt af den nye nabodreng, Magnus Andersen Hald er en vittig drillenisse, Anna Bruus Christensen er sød, nørdet nissepige og Niels Skovgaard Andersen tilpas menneskelig bag den ikke helt veldefinerede ondskabsfulde facade som Winter. Kostumer og scenografi er rigtig hygge-julede, og de større drenge vil sikkert synes at julemandens slæde er megasej!

“Snefald” er oprindeligt skabt som tv-julekalender til NRK, og de 24 afsnit er nedkogt til en forestilling på tilpas godt to timer, som både salens mindste og deres bedsteforældre kunne kapere, men det går lidt ud over logikken i historiefortællingen, at alting er så komprimeret. Mon ikke originalen trods alt forklarer os lidt om hvorfor Winter dog er blevet som han er, og sætter de nye naboer, og nissefamilierne lidt mere i scene. Ikke desto mindre fungerer “Snefald” ganske glimrende som en hyggelig – og lige et øjeblik efter pausen også ganske uhyggelig – juleforestilling, som sagtens kan gå hen og blive en juleklassiker på det fynske repertoire, eventuelt alternerende med hittet over dem alle “Nissebanden”.

“Snefald”. Baseret på NRK’s julekalender “Snöfall” af Klaus Hagerup, Hilde Hagerup, Hanne Hagerup og Synne Teksum. Bearbejdet af af Synne Teksum og Marianne Sævig. Musik: Henrik Skram. Oversættelse: Christina Wendelboe.

Instruktion: Frede Gulbrandsen. Koreografi: Peter Friis. Scenografi & kostumer: Krogh & Bjørnvad. Videodesign: Signe Krogh.

Medvirkende: Lea Baastrup Rønne, Malene Melsen, Anders Gjellerup Koch, Niels Skovgaard Andersen, Anton Sager, Magnus Andersen Hald, Anna Bruus Christensen, Mads Nørby, Mikkel Bay Mortensen, Hanne Hedelund, Githa Lehrmann, en masse søde børn og hunden Choco/Bella.

Spiller på Odense Teater Store Scene til 23. december.

Anmeldt 16. november (premiere).

Forestillingsfoto: Emilia Therese.

Tidligere artikelTHE BOOK OF MORMON
Næste artikelTHE THREE BREXITEERS

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her