Forside Anmeldelser 2019 SANNE – THE MUSICAL

SANNE – THE MUSICAL

21
0

Hele tre Sanne’r skal der til for at fortælle historien om hele Danmarks rockmama. De synger forrygende godt – resten er tæt på tåkrummende. 

* * * *

Er man topfan af hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen, vil man formentlig elske den hyldestmusical over hendes liv, som produktionsselskabet Langkjær Entertainment og Live Nation har ladet strikke sammen og sender på turné rundt i musikhusene efter en lille måned i Tivolis Koncertsal.

Musicalen skal nok blive en publikumssucces, for der er fuld knald på musikken, og Sanne Salomonsen spilles, og især synges, af tre sangerinder, som hver på sin måde både ligner og synger som Sanne, og ikke færre end 25 numre er der på sætlisten. Numre som vi skal have været døve gennem de seneste 40 år for ikke at kende, og som mange naturligvis elsker. Se bare sommerens koncertturné med Sanne, Anne og Lis, der har trukket fulde huse. 

Sanne fans vil rocke, trampe og klappe i takt. De vil have en fest, og de mest sårbare vil måske ligefrem fælde en lille tåre undervejs. De skal nok indløse billet, og så behøver de sådan set ikke læse videre.

For “Sanne – The Musical” er som musikdramatisk værk tæt på at være aldeles håbløst. Jovist, de fire stjerner i indledningen er ikke en trykfejl. De går til Andrea Heick Gadeberg, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen og Gry Trampedach, der leverer hver deres fremragende præstation som den unge, den modne og den ældre Sanne, og til Joakim Pedersens band, der rykker igennem og spiller rock med den tyngde og lydstyrke, der skal til.

De fortjener alle al ære og respekt for deres indsats. Andrea Heick Gadeberg ligner den unge, hvalpede Sanne, der i afghanerpels gør oprør mod sin stivnakkede far, og med sin livskloge mors hjælp flytter hjemmefra og indleder en musikkarriere – og hun leverer en hjertegribende smuk version af “Det er ikke det du siger” i et af forestillingens mange flashbacks. Nina Maria Schjødt er den 32-årige Sanne, der drøner derudaf med hit på hit i karrieren og shit på shit i privatlivet. Også hun fanger tonen, rock bitsch-attituden og tidsånden i sangene fra Sneakers-perioden. Gry Trampedach, der debuterer i teater- og musicalsammenhæng, har en næsten forbløffende lighed med den 51-årige Sanne, der ramt af en blodprop i hjernen kæmper for vende tilbage til livet og musikken. Rollen er den mest krævende af de tre, fordi den stiller størst krav til karaktertegning og følelsesmæssig indlevelse, og Gry Trampedach løser den med overbevisning.

Værre, langt værre, står det til med karaktertegningen af det persongalleri, der optræder i Sannes liv. Den ægte Sanne Salomonsen er et hjertevarmt og empatisk menneske, der tror på det bedste i andre mennesker og på karma. Hun har angiveligt ‘bidraget’ til tilblivelsen af musicalen, men hun kan – umuligt – have læst det færdige manuskript, der på det nærmeste fremstår som et karaktermord på en hel håndfuld af mennesker, tæt på og omkring hende.

I en lille og i virkeligheden ubetydelig birolle, latterliggøres kendisfrisøren Dennis Knudsen fuldstændig. Hvorfor dog det? Hvad har han gjort? Endnu værre står det til med portrætterne af mændene i Sannes liv; jazzmusiken Bo Stief, der hvis man skal tage manuskriptet for gode varer, åbenbart var både jordens ledeste stodder, fordrukken og utro – og ikke noget som helst andet. Sneakers-bagmanden Morten Kærså, der beskrives som rystende narkoman, voldelig og jaloux, og ‘hendes livs store kærlighed’, svenske Mats Ronander, der også åbenbart var alkoholiker og udøvede afstumpet hustruvold. Stief og Ronander spilles begge af David Owe, som til den sidste rolle ikke har orket at lære svensk, og spiller Ronander som var han vokset op på Frederiksberg. Det er saftsuseme heller ikke i orden.

Lis Sørensen portrætteres som en dum gås af en ualmindeligt spag Mathilde Norholt, der ikke kan have brugt mange minutter på forstudie af sin karakter, mens Fie Alberte Damgaard-Lauritsen til gengæld rammer Anne Linnets kropssprog og drevne aarhusianske dialekt helt perfekt, omend også dette portræt, er unuanceret og ensidigt usympatisk. På søndag optræder Anne, Sanne og Lis sammen på Plænen 100 meter fra Koncertsalen, og man kan kun gætte på hvordan kemien bliver på den scene, hvis de ‘to andre’ har fået set musicalen inden da.

Anne Linnet har leveret et par af de mere ikoniske sange til forestillingen, men trukket andre ud. Dem savner vi i øvrigt ikke, for der er så rigeligt med sange i den godt to timer og 30 minutter lange musical, der med fordel kunne have været en halv time kortere.

Dramatiker Line Mørkeby og instruktøren Martin Lyngbo har valgt at fortælle historien gennem et utal af fragmentariske scener, og de lægger stærkt ud i åbningsscenen, hvor Sanne rammes af sin blodprop og svævende mellem liv og død køres til hospitalet. Den scene, og en fin scene mellem den ældre Sanne og hendes søn, Victor, glimrende spillet og sunget af Joakim Tranberg, har den nerve og intensitet, vi savner i resten af forestillingen, hvor dialogbidderne, trods deres glimtvise alvor i forhold til Sannes kvaler med mændene, og overvejelser omkring at vælge karrieren eller moderrollen, blot forbliver overgange mellem sangene.

“Sanne – The Musical” ender med at være et tåkrummende eksempel på, hvor galt det kan gå, når man ikke tager hverken genren eller historien alvorligt. I modsætning til Fredericia Teaters smukt fortalte Seebach-musical er “Sanne – The Musical” ukærlig i sin omgang med materialet, enstrenget og uempatisk i sin karaktertegning, og i de fleste af ensemblerollerne grusomt overspillet.

Publikum kan glæde sig til fremragende sangpræstationer af de tre Sanne’r, en scenografi, der ind imellem skaber smukke scenebilleder og et orkester, der giver den gas. Det sikrer fire små stjerner. Resten er den rene ynk.

“Sanne – The Musical”. 

Dramatiker: Line Mørkeby. Tekst & musik: Jens Rugsted, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Morten Kærså, Hans Henrik Koltze, Anne Linnet, Jan Glæsel og mange flere.

Instruktion: Martin Lyngbo. Scenografi: Benjamin La Cour. Koreografi: Peter Friis. Kapelmester: Joakim Pedersen.

Medvirkende: Gry Trampedach, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, Andrea Heick Gadeberg, Mathilde Norholt, Davis Owe, Joakim Tranberg, Henrik Launbjerg, Anna Clara Sachs Leschly, Rie Alberte Damgaard-Lauritsen, Anders Gjesing, Laura Allen Müller, Jesper Paasch, Astrid Højgaard, Anne Murillo og Kenneth Parsberg.

Producent: Langkjær Entertainment & Live Nation.

Spiller i Tivolis Koncertsal til 13. oktober. Herefter turné til Vejle, Odense, Aalborg, Holstebro og Aarhus til 15. december.

Anmeldt 19. september (premiere).

Forestillingsfoto: Miklos Szabo.

Tidligere artikelKIRSTEN LEHFELDT – EN BIOGRAFI
Næste artikelI LOVE DICK

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her