“Så længe mit hjerte slår” er en sød, kærlig og folkelig musikalsk forestilling. Lidt banal, men båret af fine præstationer med Marie Mondrup i spidsen.
* * * *
Henrivende! Det er sådan et sødt, lidt gammeldags ord, som man godt kan forbinde med dengang i en ikke så fjern fortid, hvor radioprogrammet Giro 413 samlede danskerne hver søndag med musikalske hilsner i den mest folkelige ende af det musikalske spektrum.
Henrivende er også lige hvad Marie Mondrup er i rollen som den modne sygeplejerske Anne, der først kan slippe tøjlerne og kaste sig ud i livet og kærligheden, da hendes dominerende mor dør, og som stille og roligt lærer at sige fra og stå på helt egne ben.
Dramatikeren og instruktøren Heinrich Christensen skabte musicalen “Så længe mit hjerte slår” til Odense Teater i 2017, hvor den blev en stor succes og blandt andet modtog en Reumertnominering. Det er også ham, der nu genopsætter forestillingen for Folketeatret – først på en lang, landsdækkende turné og siden på teatrets scene i Nørregade – med et helt nyt hold af skuespillere.
Jeg så desværre ikke forestillingen i Odense og skal derfor ikke sige om det lykkes bedre eller dårligere dennegang, men udgangspunktet er i hvert fald en sød, kær og varmhjertet musikforestilling om noget så alment som kærlighed og og personlig frihed.
Musikken er taget fra den danske populærmusiks skatkiste, som en hyldest til Giro 413, og indeholder sange som “To lys på et bord”, “Gem et lille smil til det blir’ gråvejr”, “Rør ved mig”, “Under stjernerne på himlen” og så videre og så videre.23 sange i alt. Dem har Heinrich Christensen benyttet stort set som de er skrevet, men flettet dem ind i et handlingsforløb, så de fleste faktisk fungerer medfortællende til historien. Det er ganske godt gjort, selvom finten også indimellem virker lige konstrueret nok.
Handlingen er henlagt til et hospital med patienter, sygeplejesker og overlæger, og samtlige ni medvirkende får lov at fortælle hver deres små, kærlige historier gennem sange og optrin. Størst indtryk i birollerne gør Rasmus Fruergaard i rollen som invalideret soldat, når han synger om at være ‘dus med himlens fugle’ omgivet af skovens dyr, og forestillingens ældre par, Sonja Oppenhagen og Troels II Munk, som demente Hedvig, der savner sin forlængst afdøde Carl, som dog genopstår i hendes drømme – både de onde og de gode.
Marie Nørgaard er glimrende som både Annes kollega, kvinde med knust hjerte og som desperat, fødende teenagepige, og Jesper Riefenstahl, Morten Christensen og Søren Birch Plum får hver især det meste ud af deres skiftende karakterer. Altid seværdige Tom Jensen får givet Annes gifte overlæge-flirt både et menneskeligt og et komisk ansigt, men det er Marie Mondrups hjertenskære, søde og troværdige portræt af Anne, der bærer forestillingen det sidste stykke hjem.
Hun er ganske knuselskelig i sin stille proces fra altopofrende sygeplejerske og knuget ensomt voksenbarn til hun springer ud i fuldt forårsgult flor til sidst. Hele sit liv har hun været tvangsindlagt til at sidde og lytte til Giro 413 med moderen i stedet for at være ung. ‘Du skal finde dig en Gustav Winckler,’ befaler moderen, som selv efter sin død forsøger at styre datterens kærlighedsliv. ‘Sig ja – han er overlæge’, lyder det således fra det hinsides, da overlægen Henrik omsider får taget sig sammen til at vise sig som det mandfolk, Anne fortjener, men da er det for sent.
“Så længe mit hjerte slår” er nok en banal historie, en slags musikalsk lægeroman, til tider lige på kanten af det sentimentale, men den har også en charmerende puls og så er der jo et eller andet over de sange, der hvor kitschede og pladderromantiske nogle af dem end er, alligevel fremstår som en eller form for lydspor til vor fælles fortid. En tid, der langsomt er ved at rinde ud.
Det er lidt morsomt, at sangen, som forestillingen har sin titel fra, ikke indgår i musicalen, og måske knapt så heldigt, at der i det trykte program ikke indgår en kreditliste over sangtekster og kompositioner. Musikken er indspillet på forhånd, hvilket giver mulighed for et storladent lydbillede, men som selvfølgelig også gør at musikken fremstår lidt upersonligt og påklistret. Det er et vilkår man bliver nødt til at affinde sig med, og det er bestemt også til at leve med.
“Så længe mit hjerte slår”. En musikalsk hyldest til Giro 413.
Dramatiker & instruktør: Heinrich Christensen. Scenografi & kostumer: Helle Damgaard. Dyremasker: Karin Ørum. Koreografi: Rebekka Lund og Peter Friis. Musik arrangeret og produceret af: Adi Zukanovic. Video: Jonas Preben Jørgensen, Henrik Spangsbo og Jakob Søby.
Medvirkende: Marie Mondrup, Tom Jensen, Sonja Oppenhagen, Marie Nørgaard, Troels II Munk, Jesper Riefenstahl, Rasmus Fruergaard, Morten Christensen, Søren Birch Plum og Martha Gottlob Stein (video).
Turnerer landet rundt fra 23. oktober til 12. decemner. Spiller på Folketeatrets Store Scene fra 16. januar- 23. debruar.
Anmeldt 21. oktober (presse-og forpremiere).
Forestillingsfoto: Thomas Petri.
