Forside Anmeldelser 2018 Bankovarieté 2018 – Godt pyntet

Bankovarieté 2018 – Godt pyntet

20
0

Sjov omgang lumre juleløjer i Odsherred med indlagt banko.

* * * *

Ét tal. Ét.

Mere manglede denne anmelder ikke i at have vundet hovedpræmien i anden omgang af Odsherred Teaters Bankovarieté. Ud over en pænt indpakket gave, sponsoreret af den lokale Shell kiosk, havde præmien været at komme op på scenen til en musikalsk hyldest på ABBA’s “The Winner takes it all” – på dansk “Vinderen rydder bordet” – der i bund og handlede om, at resten af salen nu sad og var misundelige.

Den danske folkesjæl sat i perspektiv med skæv Odsherredsk humor serveret af teatrets faste skuespillere Mei Oulund og Henrik Ipsen, københavnergæsten Christiane Bjørg Nielsen og den lokale spillemand Mads Strandgaard, der både kan spille klaver, sige replikker og synge. Han var i en periode med i Dragsholmrevyerne, hvor han indtog stort set samme rolle.

Man kan godt drage en sammenligning med Bente Eskesens Dragsholmrevyer, der de senere somre har spillet samme sted, og så denne julerevy-tradition, som efterhånden har kørt i nogle år. Humoren er skæv, tvetydig og underfundig. Til tider rablende i sit karrikerede overspil, tilmed temmelig lummer. I løbet af to timer serveres ca. 20 numre inklusive to omgange god gammeldags banko. Det første bankospil er sjovest – er det ikke altid sådan – for Henrik Ipsen har tillært sig mange af udråberens finurlige ordspil og kommentarerer, men i sagens enkle natur ikke nok forskellige til to omgange. Anyway, begge bankospil ligger lige i starten af henholdsvis første og anden afdeling, så de bryder ikke revyens – eller varietéen, som de kalder det – rytme på samme måde som da jeg første gang så bankovarieté for to år siden.

Scenen er flot pyntet – grønt glimmertæppe, julerødt gulvtæppe, og blinkende julelamper. Kvindernes kjoler matcher scenografien, fikst og smart. Det vil sikkert hjælpe lidt på stemningen i den lille sal, når publikum – modsat premierepublikummet – også er ‘godt pyntede’ i de kommende julefrokostuger. Stilen er lagt, med plads til både spidsfindigheder og de grove løjer. 

I den sidste kategori henrykker Henrik Ipsen som totalt overgearet medlevende publikummer i revyens vilde og vildt morsomme version af juleevangeliet, og som lokalt tossehoved, der kommer til at lægge an på en transvestit på havnekroen. På en gang en grovkornet revymonolog, og en finurlig satirisk kommentar til en af tidens trends, flydende kønsidentiteter. Nummeret kommer i forestillingens bedste flow, efter pausen, hvor vi også får Christiane Bjørg Nielsen som en stakkels Obelix, der viser sig at være den sidste kødspiser i verden, omgivet af veganere. Senere dukker hun op som dameglade Johnny, der er så rigeligt udstyret, og synger om klimaet til tonerne af klassikeren “Fever”. En uhyrlig figur, der savner det sidste i teksten.

Teksterne er generelt skrevet af Mei Oulund, med bidrag fra Christiane Bjørg Nielsen, og de rammer mange af tidens varmeste emner; vi får blandt uddelt Guldsnabelen til årets finansfusker – prisen er sponsoreret af advokater uden grænser, og så bliver afdøde Kim Larsen hyldet med et forbløffende neddæmpet potpourri.

Mei Oulund og Christiane Bjørg Nielsen laver en stribe ret sjove kvindesketches, som måske alle lider lidt under at mangle en skarpere pointe, men figurtegningerne er meget rammende og præcise.

Løjerne er instrueret af Frede Gulbrandsen med dygtig sans for at holde et godt tempo, og det er i det hele taget et par særdeles hyggelige timer tilbragt i godt selskab, så pyt med at jeg ikke vandt en præmie.

“Bankovarieté 2018 – Godt pynt”. Tekst og musik af Mei Oulund og Christiane Bjørg Nielsen, Kim Larsen og kendte melodier.

Instruktion: Frede Gulbrandsen. Scenografisk konsulent: Sir Grand Lear. Kostumier: Gry Skotte, Sarah Hesteng Thomsen og Helle Bruun Poulsen. Kamelpester (det står der!): Mads Strandgaard.

Medvirkende: Mei Oulund, Christiane Bjørg Nielsen, Henrik Ipsen og Mads Strandgaard.

Spiller på Odsherred Teater til 15. december.

Anmeldt 15. november (premiere).

Forestillingsfoto: Mie Neel.

Tidligere artikelKongens fald
Næste artikelFogg’s Off!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her