Forside Anmeldelser 2018 Satiregruppen MAGT: Det store fede gennembrud

Satiregruppen MAGT: Det store fede gennembrud

20
0

Satiregruppen MAGT leverer gennemmusikalsk satire, der har potentiale til at blive til noget rigtigt stort. Men der er stadig en stykke arbejde, der skal gøres.

* * * *

De kalder sig MAGT, og de har både ordet i deres magt, og helt, helt forrygende sangstemmer.

De er en ung satiregruppe, der i nogle år har ligget og ulmet i talentgryden, og holdt sig under raderen, selvom de tilsyneladende allerede har skabt sig et stort publikum. Nu er de på vej ud af de lukkede studentermiljøers undergrund og parat til at tage skridtet ind i det brede publikums bevidsthed.

Det får de mulighed for på Teater-V i Valby, hvor deres nye show “Det store fede gennembrud” i aftes havde premiere til overstadig jubel for det unge publikum, der kender dem i forvejen, og til stor glæde for os lidt mere gråsprængte og blaserte, der har ‘set så meget’ gennem årene.

Lur mig om ikke MAGT snart bliver et ‘stort navn’ i underholdningsbranchen, hvad der så skal til i dag for at det sker. I gamle dage var det tv, der var ‘Gud’. Kom du på tv lørdag aften var din lykke gjort. Uden “TV i teltet” var Linie 3 muligvis forblevet en hobby for tre skuespillervenner, og Ørkenens Sønner havde måske stadig bare optrådt til lukkede firmafester eller på førstesalen af Restaurant Allégade 10 på Frederiksberg.

Tv har ikke samme magt i dag, hvor det er internettet, der styrer. Man kan blive en ‘internet sensation’ på to minutter, men der skal ofte lidt mere talent til, for at tage skridtet fra YouTube til de store scener. Det talent, det har MAGT. Det skal bare stadig pudses af og raffineres.

Talentet kommer først og fremmest til udtryk i seks unge herrers vokale præstationer, der er af en anden verden. Hold nu kæft, hvor synger de godt, både hver for sig og sammen. De to af dem, Morten Munk og Christoffer Christensen, er primært musikere, der spiller et hav af instrumenter fra keyboards, over guitar, kontrabas til klarinet og violin, og de akkompagnerer deres fire kammerater på aller fornemste vis aftenen igennem. Pludselig, midt i anden afdeling, træder de så ind midt på scenen og leverer selv et folkekvad om de svenske tilstande, der faktisk går hen og bliver aftenens bedste nummer. En afsindigt morsom tekst, der fremføres fuldkommen suverænt.

Teksterne? Også her stråler talentet. For der er masser af gods og guld i teksterne, og det er ikke kun i de veldrejede sangtekster. Tre små vignetter om ‘Det offentlige’ er velslebne og morsomme, og det hele sprudler af indigneret samfundssatire, som f.eks. i en absurd sketch om det danske ‘arbejdsprøvnings cirkus’, der er bedre skrevet og tænkt end udført, og netop heri ligger MAGTs egentlige udfordring; de er suverænt dygtige og aldeles overbevisende i de musikalske numre, som der da heldigvis er flest af, men skal de for alvor træde ud af amatørernes rækker og ind på den topprofessionelle scene, så skal de blive bedre til talenumrene, eller – og den mulighed er der jo – helt undlade dem.

Det går fint så længe de holder sig til korte dialoger, der binder showet sammen, men de kommer til kort i de fleste tilfælde, når de optræder med længere rene talenumre eller når der skal for meget dialog til at binde sangene sammen. Det kommer for eksempel til udtryk til sidst, når MAGT slutter af med en alenlang ‘politisk musical’ om kampen om statsministertaburetten  i 2022. Her er parodierne på bl.a. Uffe Elbæk, Henrik Sass Larsen og Simon Emil Amnitzbøll simpelthen ikke præcise nok, teksten flagrer febrilsk og efter næsten to timer, hvor man er blevet så begejstret over det sprudlende talent, er det desværre lidt af et antiklimaks. Men retfærdigvis skal det siges, at parodien på Martin Henriksen som savlende skødehund med svinetryne er jublende morsom.

Udover de to nævnte, består MAGT af Mads Andersen, der blandt andet leverer en flot sang om en stakkels DSB-konduktør og Steffen Jespersen, som har et helt utroligt vokalt register, der gør ham i stand til at synge en sopran-stemme. Det gør han så blandt andet som danske Postmand Per på “I dreamed a dream” fra Les Miserables med de andre som svensk PostNord-kor. Mageløst!

Thomas Neergaard er en fin slesk direktør for Danske Bank, der blev fældet af en sladrehank, overfor Mads Andersens desillutionerede Loyal to Familia-boss, der ikke kan forstå, han skal i spjældet for sine forbrydelser, når banditten i habitten bliver forgyldt, og endelig leverer Jonas Stigmose en forrygende sang med umiddelbart hitpotentiale i disse julefrokosttider, som liderlig chef parat til en godt knald til julefrokosten (Den kan i øvrigt ses på YouTube) og en sjov figur som Jesper med de lamme arme, der insisterer på at hans handicap ikke betyder at han ikke kan det samme som alle andre.

De seks unge mennesker i MAGT giver et fremragende bud på fremtidens satire. De stikker til venstre, og slår til højre. Både Nye Borgerlige og De Radikale får en over næbbet, og de har allerede, som nævnt indledningsvis, skabt sig et betydeligt publikum. Samtlige forestillinger på Teater-V meldes således allerede udsolgt. I februar og marts indtager de Bremen Teater og vil kunne opleves i Musikhuset Aarhus, Magasinet i Odense, Aalborg Kultur- og Kongres Center og i Glumsø. Hvis tv stadig har en eller anden form for betydning for hvordan man når bredt ud til publikum, så håber jeg inderligt, at der er nogle ansvarlige for underholdningsafdelingerne, der tager en tur forbi og kigger med. For vi har forhåbentligt ikke hørt det sidste til MAGT. Det er forhåbentligt bare begyndelsen.

“Det store fede gennembrud”. Satireshow af og med MAGT.

Medvirkede: Mads Andersen, Christoffer Christensen, Steffen Jespersen, Morten Munk, Thomas Neergaard og Jonas Stimose.

Scenisk konsulent: Pelle Koppel. Koreografi: Leila Menia.

Spiller på Teater-V til 16. december, derefter turne. Check www.magt.nu.

Anmeldt 7. december (premiere).

Næste artikelThis is Christmas

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her