RØDE ORM

Vikingedramaet om Røde Orm er blevet bedre af skiftet til Ulvedalene.

* * * *

Det er præcis ét år siden, at jeg så "Røde Orm" til urpremieren på Moesgaard i Aarhus, og den gang var jeg ærligt talt ikke overvældende begejstret. Anmeldelsen kan læses via linket nedenfor:

http://www.mortenbuckhoj.dk/431845861/4836314/posting/r%C3%B8de-orm

Nu har det stort opsatte vikingedrama holdt flyttedag til Ulvedalene i Dyrehaven, og det klæder forestillingen. Der er blevet strammet op på stykket og skruet ned for udtrykket. Det pynter. Særligt nærværende teater bliver det jo aldrig, når man skal spille foran et flere tusinde mennesker stort publikum i en stadion-opstilling i skoven, og det lille delay og ekko der f.eks. er i lyden skal man lige vænne sig til. Det gør ikke de mere intime spillescener gavn, men det generer ikke i de store optrin, og dem er der heldigvis mange af.

Måske endda ikke nok. Især inden pausen udnytter man ikke i tilstrækkelig grad omgivelsernes gave til scenografien og de muligheder naturen giver. En enkelt hest med kongedatteren Ylva stolt ridende er vist det hele. Efter pausen, når mørket sænker sig over det smukke sceneri og Eilev Skinnarmos imponerende scenografi, kommer både det og Thorstan Dahns lysdesign bedre til sin ret, og der kommer mere af den ramasjang og tju-hej over forestillingen, som store dele af første akt savner.

Henrik Szklanys manuskript, Frede Gulbrandsens håndfaste instruktion og ikke mindst Maria Gyldenhoffs særdeles fantasifulde og farverige kostumer skaber et nærmest tegneserieagtigt univers. Karaktererne er stærkt karikerede, som det var tilfældet i Aarhus, men det klæder forestillingen, at udtrykket helt klart er blevet dæmpet. Ikke mindst Lars Lohmanns korpulente Kong Harald har stor gavn af det nye lidt mere afdæmpede udtryk.

Der er skiftet ud på flere centrale roller, således spilles Broder Willibald nu af en veloplagt Henrik Koefoed og den stolte vikingehøvding Thorkild Høje af Kasper Leisner, der alene i kraft af sin fysik bliver den klippe af en mand, han skal være. Det er fortsat Andreas Jebro, der har hovedrollen som Røde Orm, med flere lag i spillet og god energi. Jens Andersen er igen den intrigante munk Broder Mathias, Martin Hestbæk den engelske jarl og Joen Højerslev både den forelskede viking Toke og den overdrevent stærkt karikerede ærkebiskop. Thomas Jacob Clausen giver atter fuld gas til den barnlige engelske kong Ethelred og under normale omstændigheder gentager Christine Gjerulff sin rolle som no-nonsense valkyrien af en kongedatter, Ylva, der fordrejer hovedet på Røde Orm og slår en særdeles proper næve. I aftes blev rollen i midlertid spillet af Stine Prætorius, der gjorde en glimrende figur.

90.000 mennesker så forestillingen på Moesgaard, og mere end 60.000 har foreløbigt købt billet til Ulvedalene. De får en forestilling at se, som især efter pausen folder sig ud og bliver ganske underholdende. Det er Det kongelige Teater, der producerer, men stor kongelig teaterkunst er der ikke meget af, selv om der naturligvis i de bærende roller spilles langt bedre komedie end i for eksempel Vikingespillet i Frederikssund. De to vikingeforestillinger overlapper kun hinanden med en uges tid, så publikum kan nå dem begge. Det er i hvert fald en opfordring, jeg gerne giver videre.

PS/ Husk praktisk tøj og et varmt tæppe. Selv efter en varm sommerdag, bliver der koldt ud på aftenen.

"Røde Orm". Af Henrik Szklany baseret på Frans G. Bengtssons bøger.

Instruktion: Frede Gulbrandsen. Scenografi: Eilev Skinnarmo. Kostumer: Maria Gyllenhoff. Lysdesign: Thorsten Dahn. Musik: Hedningarna. Koreografi: Tine Salling og stuntkoordinator: Søren Poppel.

Medvirkende: Andreas Jebro, Joen Højerslev, Martin Hestbæk, Stine Prætorius/Christine Gjerulff, Henrik Koefoed, Lars Lohmann, Kasper Leisner, Steffen Eriksen, Ane Helene Hovby, Thomas Jacob Clausen m.fl.

Producent: Det kongelige Teater. Spiller i Ulvedalene i Dyrehaven til 30. juni.

Anmeldt 24. maj.

Forestillingsfoto: Miklos Szabo.