Forside Anmeldelser 2024 HOPLA. BRAVO. SKIFTER.

HOPLA. BRAVO. SKIFTER.

71
0

Riddersalens Kunstnerkabaret version 2.0 blander absurdisme og lyrisk musikalitet til en ganske forunderlig cocktail.

* * * * *

Sidste forår introducerede Riddersalen på Frederiksberg konceptet kunstnerkabareten med Mette K. Madsen som kunstnerisk drivkraft. Hjørnestenen i et bredt udbud af kulturarrangementer var kabareten ”Jolly Weltschmerz”.

Det er næsten det samme hold, som i år indtager scenen med kunstnerkabareten ”Hopla. Bravo. Skifter.”. Skuespilleren Morten Brovn er erstattet af Michael Slebsager, mens Mette K. Madsen selv, Jens Gotthelf, Karin Bang Heinemeier og multimusikeren Thomas Dinesen fortsætter hvor man slap sidste år.

Man har fået tilknyttet Charlotte Munksø som instruktør, og hun har sammen med Mette K. Madsen og dramaturgen Trine Wisbech fået idéerne og udviklet konceptet, der kredser om menneskelig lykke i den moderne tilværelses ulidelige hamsterhjul.

Selve hamsterhjulet illustreres med effektfuld udnyttelse af teatrets drejescene, og i det hele taget har scenografen Catia Hauberg Engel sammen med lysdesigner Sonja Lea, skabt en scenisk meget smuk ramme om den lyriske, og ualmindeligt musikalske kabaret.

Alle fire skuespillere spiller også alle mulige instrumenter, og musikeren Thomas Dinesen medvirker i de ypperlige flerstemmige vokalarrangementer, der lægger hårdt ud med Carl Orffs ”O Fortuna” der runger af katolsk messe, og som undervejs spænder fra nordisk folkemusik over britisk 80’er pop i moderne arrangement til irsk riverdance.

Karaktererne er klædt i grå dragter, der retter tankerne mod både en dystopisk fremtid og en laset fortid, og med sorte parykker á la Plattforms tyske ’Sturm und drang’-aktivister. De skiftende numre fremføres med indadvendt alvor, tilsat absurd bizarre komiske optrin, som når Jens Gotthelf pludselig kommer ind som en dansende trio mens Karin Bang Heinemeier reciterer ”I wanna dance with somebody”.

Optrinene er sære og absurde, men også rørende, grænsende til det hjerteskærende, som når Michael Slebsager synger om at ønske at være en anden; I wanna change, but it is nothing new, lyder det.

Kabareten blander nyskrevne tekster – oftest af Mette K. Madsen – med såvel oversatte tekster, som tekster på originalsproget, og benytter i lighed med i sidste års kabaret nogle af forfatteren Hanne Højgaard Viemoses smukke, eksistentielle tekster.

Der er alvor bag ordene, for menneskelig lykke er ikke noget vi skal tage for givet. Vi er alle sammen født som verdens heldigste mennesker i en symbiose mellem sperma, vulva og lotto, men er vi lykkelige? Kan vi leve op til de krav vi stiller til os selv, og som omverdenen stiller til os?

We can do what we want. I can do want I want, messer de mens hamsterhjulet kører, og vi alle kæmper for vores plads i samfundshierarkiet, og situationens alvor kommer i særdeleshed til udtryk når Karin Bang Heinemeier med afdæmpet desperation fortolker den norske folkemusikgruppe Valkyrien Allstars’ ”La’ det være”, med linjerne: Det går op eller ned – og det er ikke op. Vi som starter en krig og nægter at slås.

Mette K. Madsen er forrygende, febrilsk og frygtsom i sin egen fri oversættelse og gendigtning af Tom Waits’ ”I don’t wanna grow up”, om den forfærdelige verden, der venter den kommende generation, men det hele slutter trods alt på en positiv note, i en vidunderligt smuk slutsang om at lykken ligger derude over storbyens tage og venter, blot vi skåner naturen, slutter fred med hinanden og lader folk være dem de er.

Det glimrende holds lyriske musikalitet og deres absurdistiske spillestil, blandes til en ganske forunderlig cocktail af en intellektuel revy, der er skøn at lytte til og smuk at se på. Den varer godt og vel halvanden time inkl. en pause, hvor man så kan nyde et glas i Danmarks hyggeligste teaterfoyer.

”Hopla. Bravo. Skifter” med undertitlen, kun det bedste er godt nok, fortjener et stort publikum og Kunstnerkabareten inkluderer også en række særarrangementer som forfattersamtaler, foredrag, debatter og natklub.

—-

”Hopla. Bravo. Skifter. – Kun det bedste er godt nok”. Idé og koncept: Charlotte Munksø, Mette K. Madsen og Trine Wisbech. Tekst og musik: Carl Orff, Mette K. Madsen, Svaneborg Kardyb, Eurythmics, George Merrill & Shannon Rubicam, Thomas Dinesen, Valkyrien Allstars, Constance Debré, The Japanese House, Anna Juul, Tom Waits & Kathleen Brennan, Hanne Højgaard Viemose, Joachim Holbek, og Frillingvint: Inge Maux & Eugen Bazijan.

Instruktion: Charlotte Munksø. Scenografi og kostumedesign: Catia Hauberg Engel. Dukkemager: Sigurd Dissing. Lysdesigner: Sonja Lea. Lydteknik: Gregers Kjar.

Medvirkende: Karin Bang Heinemeier, Mette K. Madsen, Jens Gotthelf, Michael Slebsager og Thomas Dinesen (musiker).

Spiller i Riddersalen til 18. maj

Anmeldt 9. april.

Foto: Dennis Westerberg.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her