Anden del af Aveny-T’s huskunstner trilogi handler som den første om ensomhed, men er mere stringent i sit feministiske budskab om at tage kontrol over eget liv.
* * * *
I denne sæson har Aveny-T lanceret en huskunstner-trilogi, som i september blev indledt med ”Grubleren” – en monolog om en ung mand, der havde gemt sig i et walk-in closet for at fundere over sit parforhold.
Nu er turen kommet til andet ben i trilogien, og i monologen med den interessante titel ”Fuck You Account”, træder den ene af huskunstnerne, Signe Hørmann Sørensen, fra instruktørrollen til skuespillerrollen, som den unge kvinde, der er blevet forladt af sin kæreste, og simpelthen er blevet efterladt på livets bagperron i overført betydning.
Det er skuespilleren Rosalinde Mynster, som har skrevet den ganske interessante tekst, som i bund og grund handler om at kvinder skal lære at løsrive sig fra deres mænds patriarkat – hvad enten dette er en bevidst undertrykkelse eller blot et udtryks for en grundfæstet samfundsnorm.
Mens kæresten har skabt sig en succesfuld karriere, har kvinden brugt tiden på at indrette det fælles hjem. Hun har tilmed taget et kviklån for at betale en særlig detalje, og da han så pludselig afslutter forholdet og smider hende ud af sin lejlighed, står hun dér, ikke bare ensom og forladt, men også økonomisk på røven.
Min fornemmelse er, at det er en endog særdeles almindelig situation om end måske sat lidt på spidsen for dramaturgiens skyld.
Efter en periode med selvynk, tager kvinden imidlertid hånd om sit eget liv. Nu er det hende, der skal investere i sig selv, sin karriere og sit liv. Hun skal ikke længere – nogensinde – kontrolleres af en mand. Og opretter derfor hvad hun kalder en Fuck you Account, hvor hendes feministiske kapital er investeret.
Med en Fuck You Account giver hun sig selv valgfrihed på alle livets hylder, og kan sige ’fuck you’ til alt, der ikke passer ind i hendes liv.
Det er fuldtonet Pussy Power, hvor hun gør oprør og træder ud af mandens skygge som neo-liberalistisk feminist. Med til den rolle hører også, at hun måske kommer lige lovlig tæt på en seksuel krænkelse af et Wolt-bud, for den adfærd hører med som en integreret del af at have magten.
Teksten er ganske interessant, og det er Signe Hørmann Sørensens spil også. Hun transformerer sig fra blød joggingdragt-vedhæng med hjertesorger, til stålsat og fri amazone i lange røde strømper og støvler, og med overdrevent brede skuldre, og balancerer fint karakteren mellem det sølle og det kontrollerende. På scenen får hun modspil af en musikalsk og dansende plysbamse i fullsize, der både bidrager til forestillingens lydbillede og visuelle udtryk. Ligesom det var tilfældet med ”Grubleren” er det Simone Bartholin, der har skabt den fantasifulde og visuelt fascinerende scenografi, der til en vis grad er genbrugt fra den forrige forestilling, med fragmenter af det store stofbeklædte walk-in closet, og det binder på sin vis en sløjfe mellem ”Grublerens” tvivlende mand i skabet, og ”Fuck You Accounts” handlekraftige kvinde.
Det er Nynne Roberta Pedersen Pedersen (nej, det er ikke en fejl at der står Pedersen to gange), som har instrueret. Hun er digter, sanger og sangskriver, og jeg kan ikke umiddelbart koble hende til andet teaterarbejde, så der er muligvis tale om en debut. I givet fald en ganske lovende debut, der fastholder publikums fokus på kvinde-krigeren i de 75 minutter forestillingen varer.
Tredje del af huskunstner-trilogien er ”Min mor siger”, der opføres på Aveny-T fra slutningen af januar, og som i modsætning til de to første forestillinger har været opført tidligere. Læs anmeldelsen af ”Grubleren” her.
—-
”Fuck You Account” af Rosalinde Mynster.
Instruktion: Nynne Roberta Pedersen Pedersen. Scenografi: Simone Bartholin. Komponist og musiker: Sara Nigard Rosendal.
Medvirkende: Signe Hørmann Sørensen og Sara Nigard Rosendal.
Spiller på Aveny-T til 2. december.
Anmeldt 11. november (premiere).
Foto: Emil Indiana Holm.
