Forside Anmeldelser 2023 ØRKENENS SØNNER – FINGEREN PÅ PØLSEN

ØRKENENS SØNNER – FINGEREN PÅ PØLSEN

286
0

De kan endnu, de frække, gamle drenge i lummerlogen Ørkenens Sønner, men vi skal nok nyde dem inden det er for sent.

* * * *

De siger det ikke direkte, men slutsangen i Ørkenens Sønners nye show lyder nu alligevel som en svanesang fra den lumre kvartet, der i mere end 30 år har henrykket publikum med deres sjofle og gennemmusikalske komik.

Den er skrevet på Shu-bi-Duas ”Den røde tråd” og synes at afrunde en lang karriere på landevejene. Ikke mindst når Niels Olsen på premiereaftenen i Cirkusrevyens telt på Bakken afslutter hymnen med et andægtigt – tak for alt!

Men det er os der takker. Både for alle grinene og sangene, for de bare røve og de skrupskøre videoindslag gennem årene, og for at Ørkenens Sønner med ”Fingeren på pølsen” slutter – hvis de slutter – om ikke ’på toppen’, så med både ære og værdighed i behold.

For nok er ”Fingeren på pølsen” ikke kvartettens bedste show, men det er bestemt meget underholdende, og tilstrækkeligt propfuldt med skøre ideer og tåkrummende onkel-humor til at publikum både på Bakken de kommende måneder, og rundt om i landet i musikhusene det næste års tid, næppe vil føle at de har købt katten i sækken.

Der er dømt klassisk Ørkenens Sønner i både skrupskøre videoindslag og stort anlagte udstyrssketches. Først med et bizart møde i Paris mellem Napoleon Bonaparte, Klokkeren fra Notre Dame og Jeanne d’Arc, og siden ude i skoven hos de glade gallere Asgerix, Olsenix og den fyrigt frodige Lillefix, som efter at have indtaget trylledrik med svulmeurt har taget navneforandring til Siliconix.

Slutsketchen handler selvfølgelig om den evindelige kamp om Gyllegården, og udspiller sig på toppen af Eiffeltårnet, hvor Niels Olsens sleske Didrik har skumle planer, så han og Henrik Koefoeds alt andet end dydige Dorte omsider kan arve slægtsgården efter Søren Pilmarks bondske Grethe. Men planerne forstyrres af en ukendt arving, Pikkerups uægte barn, Günther (Asger Reher). Det er præcis så åndssvagt som det lyder, men også præcis som det skal være – og at der også her bindes en sløjfe på føljetonen, tilmed lige i tidsånden, synes at indikere at det efterhånden lakker mod enden.

Personligt synes jeg bedst om Ørkenens Sønner, når de bare er ’Ørkenens Sønner’. De smoking og fez-klædte logebrødre i sangerlogen, som under Khamel Ull-Zuuts (Niels Olsen) ledelse synger firstemmige sjofelheder, som kun de kan slippe af sted med. Khamel Ull-Zuut er godt og grundigt træt af politisk korrekthed og en håndsky tilgang til ikke at krænke nogen, og afkræver at loge medlemmerne råber logens slogan fisse-fisse-fez-fez uden omsvøb, inden han selv fremfører en struttende hyldest til sit eget kønsorgan med omkvædet ’Jeg ta’r min pik ud af dig’. Jo, det er ikke for sarte sjæle.

Omar Papa (Søren Pilmark) udfører magi med Den kinesiske Dødsportal, Ali Bubbas Barkhar (Asger Reher) gennemfører endnu engang et farligt luftakrobatisk eksperiment under sit alter ego, Otto Fjærtoman. Og Yassirfir Dosirfem (Henrik Koefoed) leverer igen en meget præcis parodi på skuespilleren Jørgen Reenberg, som logens ældste og mest trofaste medlemmer nok stadig kan huske.

Aftenens bedste nummer er en sang om ældre mænds største problem, prostata, der bare leveres i elegante firstemmige harmonier, uden så meget udenomshalløj og store armbevægelser.

De store scener og store sale, som Ørkenens Sønner har optrådt på siden 1994 (hvor logens andet show blev opført på Bellevue Teatret) kræver, at der males med den brede pensel og det har vist sig særdeles levedygtigt gennem årene. Hvis de store shows slutter med ”Fingeren på pølsen”, kunne man måske beskedent ønske at logen kunne fortsætte i mindre krævende og mere intime formater som da det hele startede, sådan mest for sjov. For vi vil jo få pokkers svært ved at undvære Ørkenens Sønner helt.

—-

”Ørkenens Sønner – Fingeren på pølsen”. Tekst & Idé: Niels Olsen, Søren Pilmark, Asger Reher og Henrik Koefoed. Musik: mange forskellige.

Instruktion: Søren Pilmark. Scenografi: Søren Pilmark. Film: Søren Kuhn og Søren Pilmark. Kostumer: Henrik Børgesen. Grafik: Danny Lund. Dekoration/special effects: Theis Witsel. Musikalske arrangementer: Henrik Koefoed, Peder Kragerup, Thomas Pakula, Troels Skovgaard og Morten Wedendahl.

Ørkenens Sønner er: Niels Olsen, Asger Reher, Henrik Koefoed og Søren Pilmark. Guitarist: Troels Skovgaard.

Spiller i teltet på Bakken til 16. december. Fra februar landsturné med enkelte pauser til medio november 2024.

Anmeldt 2. november (premiere).

Foto: Steen Brogaard.

Tidligere artikelSUPERMAGT
Næste artikelTHE WEDDING

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her