Forside Indlæg ÆNDRINGER PÅ ANMELDERSITET

ÆNDRINGER PÅ ANMELDERSITET

503
0

Kære læsere,

Siden jeg i maj 2016 startede www.mortenbuckhoj.dk, har det været min ambition at være et landsdækkende teater-og revyanmeldesite.

Selvom jeg har en mørk samvittighed overfor især Nordjylland (undskyld!), så har jeg faktisk været ganske flittig, og har anmeldt teater i både Hobro, Herning, Kolding, Bogense, Fredericia og en hel del i Aarhus og Odense – foruden naturligvis på Sjælland og øerne, fra Nykøbing Sj. til Maribo og Nakskov. De senere år omkring 100 forestillinger om året.

Revyerne har bragt mig vidt omkring, fra Nakskov og Nykøbing Falster, via Esbjerg op til Hjørring, med årlige afstikkere til Bornholm.

Men det koster. Både tid og penge. Og da indtægterne ikke på nogen måde matcher indsatsen, må jeg erkende, at jeg må slække på ambitionsniveauet. Derfor vil mortenbuckhoj.dk fra 1. september i år først og fremmest have sit fokus på København, københavnsområdet og hvortil jeg kan nå i bil uden at det går ud over en hel eller halv arbejdsdag.

Jeg vil fortsat anmelde turnéforestillinger, når jeg har mulighed for at se dem i mit nærområde, og jeg vil også fortsætte med at rejse landet rundt efter revyer, som står mit hjerte nært, så ingen ændringer der. Jeg vil også fortsat se så meget jeg får mulighed for i københavnsområdet – dog stadig ikke genrer som ballet, dans, opera og (det meste) børneteater, det er andre langt bedre til at bedømme end mig.

Lige nu glæder jeg mig meget til at opleve Jens Jørn Spottag som Kong Lear på Aarhus Teater 31. august, som så bliver den sidste ’provinsanmeldelse’ på sitet – i denne omgang i hvert fald. Dagen efter er jeg dog på plads til Pejseshow 2023 på Pejsegården i Brædstrup; for revyerne er som nævnt ikke omfattet af mit kjøwenhavneri!

Tak fordi I så flittigt læser med. Det betyder meget for hver gang jeg hører om, at en anmeldelse har glædet en læser – og måske ligefrem også en skuespiller eller instruktør….

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her