Den lille krorevy i Græsted er tilbage i fin form med den vante gode mad og en energisk og underholdende revy.
* * * *
Man kan ikke rigtigt sammenligne pærer med bananer. De store showrevyer med store budgetter kan nogle ting, som de små krorevyer – og dem er der jo ikke så mange tilbage af – slet ikke kan. Til gengæld kan de små revyer også noget, som de store aldrig vil kunne; blandt andet skabe en jovial og gemytlig stemning af hygge og fællesskab.
Græsted Revyen i Nordsjælland måtte aflyse sidste år, da flere af skuespillerne af forskellige årsager måtte melde forfald i sidste øjeblik. Et hårdt slag for kro- og revyfatter René Richardt, og så ovenpå corona. Men Richardt er ikke typen, der falder hen i selvmedlidenhed. Så han og hans kone, scenografen Vibe Pock-Steen, har knoklet på for igen at få en revy op at stå på kroen, som man har haft det siden 1993. Dengang sad René Richardt oppe på balkonen i den lille teatersal og kørte lys og lyd mens bl.a. Benny Hansen og Hanne Uldal optrådte med et nummer, der hed ”Irmapigens sidste skrig”. For jo, dengang for 30 år siden annoncerede FDB (det nuværende COOP) nemlig også, at man ville lukke Irma.
Man kunne derfor godt forestille sig at man i Græsted Revyen også havde et Irma-nummer, men her må vi nøjes med en joke om det i forestillingens energiske åbningsnummer, der er en kavalkade af fygende vittigheder om dette og hint, der er hændt i årets løb, serveret af René Richardt selv og revyens nye mand, Farshad Kholghi. Sofie Stougaard fuldender det lille, erfarne skuespillerhold og åbner som en sand diva sin egen konto i revyen med en vise om alt den underholdning revyen vil vise os, og som måske ikke er godt, men som i hvert fald aldrig er set før!
Det er revyens undertitel, og det er lidt af et postulat, men ok, det er nok aldrig set før i Græsted. Især Farshad Kholghi trækker hårdt på de virkemidler, der blandt andet har givet ham stor succes i Kerteminderevyerne, og selvom hans kropslige komik nok deler vandene, så går han rent hjem i et vildt nummer om vinterdepression, og en indisk læges råd om at få et kæledyr for at kurere det, og som sort mirakelprædikant fra Harlem for mildt sagt fuld udblæsning.
Mere afdæmpet er René Richardt i en Vase & Fuglsang-vise om bankernes barske gebyrer og den lille mands kamp for at få et lille lån. Visen er skrevet med inspiration fra Peter Belli-klassikeren ”Ingen regning”, og på selve Bellis dødsdag får den på premiereaftenen således en ekstra og helt utilsigtet aktualitet. Richardt leverer også et grotesk nummer om at selvoperere sig med hjælp fra en app, mens Sofie Stougaard får latteren til at runge med ”Brudens tale” – til bryllup nummer fire, og efter flaske vin nummer tre.
Det bedste nummer i Græsted i år er en megalang musikalsk potpourri-sketch om supersygehuse, ventelister, idealistiske sygeplejersker og om lykken ved privathospitaler. Carl-Erik Sørensen har skrevet teksten, der indeholder den guddommelige sanglinje Henter du spytbakken, Tina! Tænk musicalen ”Evita” og så forstår du den.
Gordon Kennedy har instrueret løjerne, og har sat en forestilling sammen, der trods en noget broget tekstkvalitet, er underholdende på en måde som en revy skal være på et sted som Græsted Kro. Her er det helhedsoplevelsen der vejer tungest; kroens notorisk gode mad – den langtidsstegte gris overgås ikke af nogen anden revy i kongeriget. Den uprætentiøse stemning i krostuen, som ved enkelte borde kan være mere opløftet end ved andre. Den lokale organist fra nabobyen, Henrik Schrøder, er kapelmester for en lille dygtig musikertrio og i det hele taget bærer Græsted Revyen præg af noget helt jordnært, som måske i virkeligheden er en mangelvare i dagens Danmark.
—-
”Græsted Revyen 2023 – Aldrig set før!”. Tekst og musik: Revyholdet, Carl-Erik Sørensen, Henrik Schrøder, Lukas Birch, Vase & Fuglsang, René Richardt, Farshad Kholghi, Martin Ahlehus, Gordon Kennedy, Torbjørn Rafn, Sofie Stougaard, Leif Maibom med flere.
Instrukton: Gordon Kennedy. Scenografi: Vibe Pock-Steen. Koreografi: Michael Olesen. Kostumer: Laila Drisgaard. Kapelmester: Henrik Schrøder.
Medvirkende: Sofie Stougaard, Farshad Kholghi og René Richardt.
Spiller på Græsted Kro til 28. september.
Anmeldt 9. juni (premiere).
Foto: Peter Søndergaard.
