Forside Anmeldelser 2022 ASTA

ASTA

304
0

Velspillet og ikke mindst velklingende sommerteater om stumfilmstjernen Asta Nielsen.

* * * * 

Musikken spiller en skrattende tysk schlager, der tager os tilbage til 1920’erne mens vi indtager de skrå solstole på plænen foran udstillingsstedet Sophienholm ved Lyngby og med front mod Bagsværd Sø nyder den danske sommer i al dens aftenpragt.

Spillestedet kan være en bidragende faktor til Teatergrads sommerforestillinger, og disse smukke, romantiske omgivelser kan vel ikke være længere væk fra 30’ernes Berlin, hvor “Asta” foregår. Årets skuespil handler om Asta Nielsen – Die Asta – Europas største filmstjerne dengang inden de begyndte at tale på film. Det dekadente berlinermiljø og den smukke sommersø er ikke den ideelle kombi, men Lisbeth Burian har skabt en bastant kassescenografi i sort, med røde effekter, som alligevel fungerer ganske godt, og publikum inddrages fra begyndelsen, for Die Asta, primadonnaen, trives bedst med stående applaus, må vi jo nok forstå.

Senere skal forestillingen bl.a. spille i den sal på Cinemateket i København, der bærer Asta Nielsens navn, og det kan godt gå hen og blive en interessant affære. 

Det er det nu bestemt også her på Sophienholm. Ikke mindst på grund af Karen Duelund Guastavinos elegante kompositioner, der både er tidstypiske for perioden og samtidig moderne, og som hun selv fremfører sammen med skuespillerne. Og på grund af et udsøgt lydarbejde af Janus Jensen, med snurrende filmkameraer og andre fine effekter, der giver et meget intenst lydunivers.

Nanna Cecilie Bang gestalter Asta Nielsen med perlende livlighed, og portrætterer hendes målbevidsthed, ambition og moderne feministiske tanker ganske overbevisende. Hun brænder flot igennem, med en intens og ganske glimrende performance. Omkring hende giver Rolf Hansen og Janus Elsig mændene i hendes liv med masser af energi, musikalitet, charme og en god portion humor. 

Det er således både en velspillet og velklingende forestilling, men lærer vi voldsomt meget mere om Asta Nielsen end vi vidste i forvejen? Kommer vi meget dybere ind bag facaden på kvinden, der valgte sin karriere frem for sin datter, var forud for sin tid i forhold til at tale kvindesagen og som afviste nazisterne, men alligevel blev dømt ude herhjemme på grund af sit tyskersind? 

Det gør vi desværre ikke rigtigt i Julie Petrine Glargaards velskrevne, men overfladiske biografiske manuskript, der skøjter kronologisk frem gennem karrierens højdepunkter og de private lavpunkter. Man får nærmere lyst til at gå på biblioteket og finde de bøger frem, som dramatikeren må have brugt i sin research, og selv læse sig dybere ned i historien.

“Asta” spiller på Sophienholm til på lørdag, og igen fra 2.-10. august. Derefter på Cinemateket fra 23-26. august som led i en turné, der kører fra 16. august til 13. oktober. Hele landet får således mulighed for at opleve den let overfladiske, men velspillede og elegante forestilling, der blot varer en time og et kvarter.

“Asta” af Julie Petrine Glargaard.

Instruktion: Pelle Nordhøj Kann. Scenografi: Lisbeth Burian. Komponist: Karen Duelund Guastavino. Idé og koncept: Det flydende Teater.

Medvirkende: Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig og Karen Duelund Guastavino.

Arrangør: Teatergrad.

Spiller ved Sophienholm til 9. juli, og igen 2.-10. august. Derefter turné til 13. oktober, bl.a. i Cinemateket 23.-26. august.

Anmeldt 6. juli på Sophienholm.

Foto: Per Morten Abrahamsen.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her