“Denisova 11” er nyskrevet dansk samtidsdramatik, der blander videnskaben med komedien, drømmespillet og thrilleren i en diffus, men både velspillet og underholdende forestilling.
* * * *
Det er en kompleks forestilling, “Denisova 11”, som nu kan opleves på Teater Grob på Nørrebro i København. På én og samme tid et stykke moderne samtidsteater, der omfavner emner som miljøaktivisme og strukturel racisme, et absurd drømmespil, en småuhyggelig fremtidsvision, og en komedie om menneskets evolution gennem flere hundredetusinde år.
Det hele samlet i én kompakt halvanden time lang forestilling, der både morer, skræmmer og måske ligefrem gør os lidt klogere, men som bestemt også gaber højt – for højt ? – og bliver en temmelig stor mundfuld at kapere.
Joan Rang Christensen er dramatikeren bag, og hun har arbejdet i tre år på at strikke alle disse mange garnnøgler af emner og genrer sammen til et underholdende kludetæppe af et skuespil, der i rutinerede Madeleine Røn Juuls iscenesættelse og med en spændende kombination af klassisk teaterscenografi og vellykket brug af videoanimation ender med at blive en seværdig teateroplevelse. Men altså også en kompleks forestilling.
Historien handler om forskeren Elvira, der lever og ånder for at komme til at vide mere om fortidsarten denisova; en menneskeart på linje med neanderthaleren og homo sapiens, som uddøde for mange tusinde år siden. Det er ikke en historie grebet ud af luften, forskere har faktisk påvist, at der dengang var en anden art – ja, flere faktisk – end dem vi normalt har kendt til, og det helt store 1 million dollar-spørgsmål er naturligvis hvorfor det lige blev homo sapiens og ikke denisovaer eller neanderthalere, der udviklede sig til det moderne menneske. Joan Rang Christensen stiller spørgsmålet, men giver ikke svaret. Og det vil måske også være for meget forlangt.
Elvira er arbejdsnarkoman, og da hun til sidst bryder sammen med stress, og hører stemmer, bliver hun trukket ind i en sælsom drøm, der inkluderer en meget mystisk læge, en hemmelig sekt, og en rejse gennem fire porte til en anden dimension, hvor Elvira møder denne Denisova 11, som i forskningens rapporter er en ca. 13-årige pige, men som viser sig at være et spejlbillede af Elvira selv, af os mennesker så at sige.
Sideløbende med denne historie følger man Elviras lesbiske aktivistveninder, som i ægte thriller-komediestil forsøger at redde Elvira ud af drømme og den mystiske læges kløer.
Ellen Allen Müller agerer aldeles glimrende som den passionerede forsker på sit livs parapsykologiske rejse, men det er i birollerne omkring hende, at forestillingens primære energi skabes; Laura Bro er ganske skøn som både storstrikkende veninde, og som det voksne barn og den modne kvinde, henholdsvis ‘menneskets dårlige barndom’ og ‘undertrykkelsens og umenneskelighedens billede’, som Elvira møder i ‘prøvelsernes ørken’ på sin rejse, og altid betagende Malene Melsen kan vel kandidere til titlen som ‘dansk mester i groteske karakterer’ med sin macho-næsten-læge-lesbiske Jacobe og som den skræmmede uhyggelige læge med de magiske piller, der tager mennesket på en mental flyvetur i universet. At hun også agerer hjulbenet cowboy som et billede på ‘menneskets begær og grådighed’ er blot et ekstra krydderi på præstationen.
Josephine Ingrid Raahauge fungerer rigtigt fint som både Elviras mandhaftige aktivistkæreste og som en overmåde selvglad Grauballemanden, der sandelig også dukker op på turen gennem forhistorien, som kustode ved den sidste port ind til Denisova 11’s sneklædte Nirvana, og som den astronaut, der til sidst tager Elvira på en himmelrejse tilbage til fremtiden.
Det er således en både velspillet, og generelt også vellykket forestilling, hvor Joan Rang Christensen måske ind i mellem forfalder til at blive lovligt docerende i sin tekst, og hvor fremstillingen af det lesbiske aktivistkollektiv godt kan fremstå overdrevent komisk karrikeret, hvis man vil se på det med de krænkelsesparate stereotyp-briller.
Men “Denisova 11” både kan noget, og vil enormt meget. Og det er teater, som man ikke sådan lige bliver klog på, men måske ender med at blive lidt klogere af.
“Denisova 11″af Joan Rang Christensen.
Instruktion: Madeleine Røn Juul. Scenografi & kostumedesign: Gøje Rostrup. Lyddesign & komponist: Ingvild Skandsen. Lys-og videodesigner: Flora Brandt.
Medvirkende: Laura Allen Müller, Malene Melsen, Laura Bro og Josephine Ingrid Raahauge.
Producent: Johns Teater.
Spiller på Teater Grob til 21. maj.
Anmeldt 25. april.
Foto: Thomas Petri.
