Forside Anmeldelser 2021 ESBJERG REVYEN 2021

ESBJERG REVYEN 2021

27
0

Esbjerg Revyen er tilbage med vanvidskomik, musikalitet og et lige lovlig broget tekstmateriale.

* * * *

Hvordan skal Esbjerg egentlig brande sig selv? Som porten mod vest, som stolt fodboldby eller som næsten nabo til Ribe? Emnet er centralt i årets Esbjerg Revy, som efter et års ufrivillig pause nu genopstår med et solidt skuespillerhold af gamle kendinge, og sensommerrevyens ganske fine blanding af velprøvede genbrugsnumre og nyskrevne tekster – en hel del med lokalt islæt, tak for det.

Genbruget betyder et gensyn med Trine Gadebergs uforlignelige Pelle, opdateret og aktualiseret i forhold til Hjørring tidligere på sommeren, og med den hjertelighed, der klæder karakteren bedst. For de, der endnu ikke kender ’Pelle’, så er han en ’fem å en halv år’ gammel dreng, der med barnets naivitet filosoferer over og kommenterer tidens dårskab, ofte inspireret af forældrenes ikke altid lige stuerene verbale kvababbelser. Det er godt på vej til at blive kult, og sidder igen i Esbjerg lige i skabet.

I genbrugskassen finder vi også det festligt ondskabsfulde dansktop-nummer om parret, der ikke støtter velgørenhed af nogen art i en hørm af egen selvtilstrækkelighed, og den snaldrede bedstevenindes beske tale til 50-års fødselaren, som rummer en knivskarp sørgmunterhed fordi der lige bag latteren lurer en reelt tragisk karakterkomik.

Det er alle numre, der fortjener at nå ud til et større publikum, og der skal ikke lyde ét ondt ord om genbrug i denne sammenhæng.

Lidt mere stramt står det til med andre af Esbjerg Revyens tekster og ideer. Det er ganske sjovt at ironisere over både brandingkonsulenters floskelfyldte bullshit terminologi og inkompetente byrådsmedlemmer i ét og samme nummer, men det synes idéforladt at gengive karaktererne fra Kerteminde revyens Klatteminde byråd en-til-en i sketchen. Og hvor virtuost fremført Jan Svarrers ”God ferie” end er med kommunikationseksperten, der snapper alle endelser af og aldrig fuldfører en sammenhængende sætning, så er stilen tyvstjålet (inspireret er den pæne udlægning) fra Flemming Jensen.

Jan Svarrer er en sjov revymand, også som tekstleverandør, men rammer pænt uden for skiven med en kikset flirt med en fra publikum i et alt for langt nummer, hvor hans kropskomik ikke kan opveje en svag tekst.

Gordon Kennedy laver flere fine karakterer, men falder desværre tekstmæssigt igennem med en romantisk sang om en kæreste, der prutter, og som erhvervspraktikant med umanerligt dårlige jokes på repertoiret. Han har selv skrevet begge numre, så han er jo som sådan selv ude om det, men det er måske netop her man ser ulempen ved at opsætte revyer med blot to ugers forberedelses- og prøvetid; kvalitetsnettet er ganske enkelt ikke fintmasket nok. Her har instruktørduo’en Rasmus Søndergaard og Kasper Le Fevre ikke helt haft is nok i maven.

Der er dog heldigvis også mange fine numre med i buketten; blandt andet en rigtig sjov sketch om et bondsk Varde-ægtepar på fin fransk restaurant, en finurlig åbning, hvor den aflyste 2020-revy gennemspilles i lyntempo, en sjov lille sag om mundbind og briller, og en sprudlende veloplagt Farshad Kholghi, der fortæller om en ægtemands udfordringer, med den skarptskårne pointe, at alt til trods er han verdens heldigste mand, samt flere musikalske og crazykomiske numre, hvor de krøllede hoveder blandt andet optræder som folkedansere og andre skøre karakterer.

Når Jan Svarrer er bedst, er han også som tekstforfatter aldeles glimrende, og viser det i sangen om sølvbrudeparret, hvis samliv år for år bliver mere og mere vanepræget og trist, indtil det revitaliseres og får fornyet energi i den tredje alder.

Årets Esbjergrevy er således en lidt broget affære, som på den ene side er aldeles glimrende underholdning, og på den anden side sløser lige lovlig meget med tekstniveauet og selvkritikken.

”Esbjerg Revyen 2021”.

Tekst og musik: Jan Svarrer, Peter Bom, Farshad Kholghi, Vase & Fuglsang, Shel Silverstein, Rasmus Søndergaard & Kasper Le Fevre, Mei Oulund, Gordon Kennedy, Trine Gadeberg/Preben Kristensen, Henrik Baloo Andersen, Lukas Birch, Gordon Mills & Les Reid og Leif Fabricius.

Instruktion: Rasmus Søndergaard og Kasper Le Fevre. Scenografi: Jens Frausing. Kapelmester & arrangør: Peter Bom.

Medvirkende: Trine Gadeberg, Farshad Kholghi, Gordon Kennedy og Jan Svarrer.

Spiller i Musikhuset Esbjerg til 10. september

Tidligere artikelZORRO OG DEN FORBUDTE SOMBRERO
Næste artikelJEG ER JO LIGE HER

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her