Hjertegribende præstation af Anders Juul i genopsætningen af “Jeg løber” på Det kgl. Teater.
* * * * *
Jeg fik ikke set “Jeg løber”, da monologen første gang spillede på Det kgl. Teater i efteråret 2017. Nu har teatret meget klogt valgt at genopsætte den, og tak for det!
Den godt og vel en time og et kvarter lange monolog, om en far, der mister sin kræftsyge seksårige datter, og derefter bruger løb som terapi og sorgbearbejdning er noget af det mest gribende, og noget af det bedste, der længe er set på en dansk teaterscene.
Udgangspunktet er journalisten Anders Legarth Schmidts egne oplevelser, der blev til en blog på Politiken og siden udkom i bogform. Line Mørkeby har bearbejdet materialet til scenen, og har skabt et langt dramatisk digt, der går lige i knoglerne på publikum. Aldrig har jeg oplevet dyb sorg beskrevet i så ren og ærlig en form. Et lille mesterligt stykke dramatik uden én eneste mislyd.
Uden Anders Juuls præstation som den løbende far, ville “Jeg løber” dog muligvis ikke stå distancen. Han er hjertegribende god. Han løber og taler, og taler, og taler. Hvæser sin afmægtige sorg ud, skælder ud, angrer, fortryder, men finder et helle midt i sorgen ved at løbe. Det er, som der skrives i det lille A4 printede programark, en tour de force ud over det sædvanlige. En hjertegribende, karrieredefinerende præstation, som da også allerede ved urpremieren ramte mine anmeldende kolleger og trak fremragende anmeldelser.
Historiens autencitet, tekstens loyalitet overfor den dybeste af alle sorger; at miste et barn, og skuespillerens ægthed og nærvær gør “Jeg løber” til en enestående teateroplevelse – også denne gang.
“Jeg løber” spilles kun i en begrænset periode – frem til 8. februar – og der sælges godt med billetter (der var helt udsolgt i aftes, da jeg så den), så har man ikke allerede oplevet dette hjertegribende ægte stykke sorgterapi, så er det om at komme afsted til Mellemgulvet, hvor stykket både spiller – og rammer!
PS/ Blandt tirsdagens publikum var mange yngre par, som, da lyset tændtes i salen, spontant lige måtte give hinanden et kys og en dyb krammer. Det oplever man ikke så ofte.
“Jeg løber” af Line Mørkeby baseret på Anders Legarth Schmidts blog og bog af samme navn.
Instruktion: Thomas Bendixen. Scenografi: Sir Grand Lear v/Ingvild Grande og Lea Burrows. Lyddesign: Mogens Laursen. Lysdesign: Egil Barcley Høgenni Hansen.
Medvirkende: Anders Juul.
Spiller i Skuespilhuset, Mellemgulvet til 8. februar.
Forestillingsfoto: Camilla Winther.
