Forside Anmeldelser 2020 DE HOVEDLØSE

DE HOVEDLØSE

18
0

Aktuel socialrealisme om De Gule Veste i Frankrig er vedkommende og debatskabende teater på Mungo Park i Lillerød.

* * * * 

Den nye, unge teaterchef på Mungo Park i Lillerød, Anna Malzer, kommer lovende fra start med forestillingen “De Hovedløse”. Det er vedkommende og debatskabende teater om vor fælles samtid, det er samtidig ny dramatik og selvom opsætningen ikke som sådan kan kaldes nyskabende, så er detaljerigdommen og grundigheden i både historiefortællingen og karaktertegningen spændende og iderig. Man vil først og fremmest noget med stykket. Man vil noget med teatret, og man vil have os, der kigger på og lytter med til at stoppe op og tænke efter.

“De hovedløse” er skrevet af Nanna P. Tüchsen, der her debuterer som uddannet dramatiker. Det er et bestillingsarbejde, forstået på den måde, at ideen om en teaterforestilling om De Gule Veste i Frankrig er Anna Malzers og de to har da også sammen været på researchrejse til Paris og fulgt det folkelige oprør mod magteliten på nærmeste hold.

Den dramatiske finte er, at stykket opererer på to plan; ved det franske hof i 1789, hvor den unge dronning Marie Antoinette keder sin røv i laser og lader sig adsprede ved at ydmyge sin hoftjener. Ind kommer to skuespillere, tilkaldt for at muntre dronningen op – et klassisk dramatisk greb, vi blandt andet kender så godt fra Shakespeare – og med et fingerknips træder Marie Antoinette ind i historien om vores dages folkelige, franske revolution.

I dette hverdagsplan tager Nanna P. Tüchsen udgangspunkt i en ganske almindelig familie i den nederste del af middelklassen. Faderen Bernard, som er pensionist, tidligere bokser og angst for at bevæge sig ud i det offentlige rum. Sønnerne Phillippe og Marcel, den ældste er politimand, den yngste en voldsparat døgenigt, der arbejder på Burger King, men går mere op i at se fodbold på tv og råbe racistiske tilråb mod de afrikanske spillere. Søsteren Manon arbejder i hjemmeplejen i Paris, langt fra hjemmet i den yderste forstad, og bliver i dramatisk form et billede af Jacline Mouraud, den aldeles ukendte kvinde, som via de sociale medier blev en slags uofficiel lederskikkelse og talsperson for De Gule Veste.

I glimtvise scener fortælles historien om De Gule Vestes oprør mod det etablerede politiske system og systemets reaktion, gennem disse fire mennesker, og man kommer vidt omkring; fra selvmordsraten blandt de franske politifolk, til selvskabte mediedarlings, internettets anonyme og allermest rå og uforsonlige, sexistiske debatform. Velfærdsstatens absurditeter kommenteres, hvor de fattige trods lave renter tvinges til at tage dyre kviklån fordi de ikke kan stille sikkerhed, eller købe deres shampoo i mindre, men dyrere flasker, fordi de ikke har råd til at købe de større flasker til lavere literpris. Oprøret, der splitter familier snarere end det samler folket og meget mere. Måske også lidt for meget. Der bliver stoppet ikke så lidt indhold og mange indtryk ned i den halvanden time lange forestilling, der spilles uden pause og som holder et konstant højt tempo og en intens energi. Det er et glimrende manuskript.

Det er bestemt ikke alvor det hele. Der spilles med en perlende humor og satirisk distance af et særdeles veloplagt hold på scenen: Malin Rømer Brolin-Tani, Kasper Dalsgaard, Jonas Munck Hansen og Henrik Prip, som leverer glimrende ensemblespil og præcise karaktertegninger.

Frederikke Dalums enkle, opfindsomme scenografi, skifter med de mindste virkemidler scenen fra Versailles’ prægtige saloner til Bernards ydmyge hjem i sønnen Philippes garage, til Manons arbejde hos en livsklog gamling i Paris og omkring de tankstationer, der med sine dyre dieselpriser blev dråben, der fik oprøret anno 2018 i gang. Et oprør, der stadig, omend for mindre blus og under stadigt mindre medieopmærksomhed, ulmer i det franske samfund.

Til sidst sidder Marie Antoniette tilbage og morer sig kongeligt over den ‘folkekomedie’ hun netop har overværet, uvidende om, at hun kort tid efter havner i guillotinen, som et offer for folkets opstand. 

I dagens Frankrig tager præsident Macron formentlig ikke helt lige så let på oprøret, som stykkets Marie Antoniette, men overalt i verden, hvor vi i dag oplever folkelige oprør mod den etablerede elite er tendensen vel lidt den samme; at det skal nok gå over hvis vi bare venter længe nok.

Hvad rager De Gule Veste i Frankrig egentlig os, vil mange sikkert spørge. Har vi ikke emner herhjemme, der er vigtigere og mere vedkommende at tage op og sætte under dramatisk lup? Anna Malzer giver et næsten harmdirrende svar i det trykte program til forestillingen: ‘Det er teatrets og fiktionens fornemmeste opgave at engagere Jer gennem historiefortælling,’ skriver hun og forudser, at de oprør, der de seneste år har ulmet i Frankrig sagtens kan sprede sig til Danmark, så ‘kom nu ind i den globale kamp!’ tordner hun.

Med “De hovedløse” giver hun sit første indspark i den kamp på Mungo Park. Det tegner ganske lovende.

“De hovedløse”. Dramatiker: Nanna P. Tüchsen.

Instruktion: Johan Sarauw/Anna Malzer. Scenografi og kostumer: Frederikke Dalum.

Medvirkende: Malin Rømer Brolin-Tani, Henrik Prip, Jonas Munck Hansen og Kasper Dalsgaard.

Spiller på Mungo Park, Lillerød til 26. maj (indgår i teatrets repertoire).

Anmeldt 23. januar.

Forestillingsfoto: Jon Kort.

Tidligere artikelDEN UNGE WERTHERS LIDELSER
Næste artikelDANCE OF THE VAMPIRES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her