En pige modnes og bliver til en ung kvinde, men det har sin pris i Østerbro Teaters “An Education”, hvor to unge skuespillerinder viser lovende talenter, men hvor der også er lidt for meget unødvendigt effektjageri.
* * * *
I 2009 filmatiserede Lone Scherfig Lynn Barbers roman om en ung skolepiges coming of age, drømme og første møde med kærligheden. Den gang var manuskriptet af af über-effektive Nick Hornby, og blev en vist ganske fin romantisk periodefilm fra 1960’ernes England.
Grundhistorien om en 16-årig piges tanker og drømme om kærligheden, og de skuffelser, den slags kan føre med sig, er grundlæggende godt stof, og man kan godt forstå, at det har både interesseret og fascineret den unge instruktør Anna Balslev, som har bearbejdet Barbers tekst, skåret den ind til benet, skrællet de fleste karakterer bort og indkogt det hele til en fem kvarter lang, ganske velsmagende fond, der egentlig bare lige mangler fløden og måske et par enkelte krydderier.
Rollen som pigen Jenny, der går på privat pigeskole og har ambitioner om at komme på Oxford spilles af den 23-årige Nanna Finding Koppel, næsten nyuddannet fra Scenekunstskolen og med en lille håndfuld filmroller som barn i bagagen. Som hendes skoleveninde Emma, ses den jævnaldrende, og endnu mere uprøvede Mathilde Arcel Fock, der stadig studerer på Scenekunstskolen i Aarhus. Forestillingen står og falder med disse to, unge uerfarne kvinder, og de leverer begge særdeles positive indtryk. I virkeligheden mest Mathilde Arcel Fock, selvom hendes rolle er mindre. Hun skaber nogle skønne komiske passager som den søde, sjove, kejtede og helt vildt misundelige – på den kære ‘gid det var mig’-måde – veninde, og det er et fint greb, at historien om Jennys møde med den mange år ældre levemand Simon primært fortælles som var det ungpige-drømmerier og blot en del af en helt uskyldig leg på pigeværelset.
Nanna Finding Koppel er et meget rigtigt valg som Jenny. Hun har godt fat i nuancerne, for Jenny er mere end blot en sød og naiv forelsket pige. Hun er også en begavet, til tider hårdtkogt ung kvinde, der ved hvad hun vil. Nok viser det sig, at Simon misbruger hende, men mest hendes tillid. Hun vil gerne elske, og gerne have sex, og er helt med på legen. Vi behøver ikke have ondt af hende, for hun skal nok komme videre. En smertelig erfaring rigere, men uden ar på sjælen. Det er hele pointen i “An Education”.
Marie Dalsgaard, synligt og yndigt gravid (er det lidt forstyrrende? Tja, jeg tænkte i hvert fald på det!), har diverse småkarakterer og gør fint fyldest uden at det sådan rigtigt rykker. Og hele fortællingen er af scenografen Karin Gille placeret foran, i og omkring en kæmpe ribbe-væg, de to unge piger løber omkring, kravler, klatrer og hænger i, så man ind i mellem sidder og frygter for at de brækker en arm eller et ben.
Anna Balslev har valgt et meget rent udtryk, en klar og konkret tekst. En fortælling uden nogen som helst overflødigheder, men vælger alligevel at jage lidt effekter til sidst, hvor Jenny både er nøgen og propper sig med bananer så hun kløjs i dem. Det fængede ikke rigtigt her, men bevares, det gør det måske hos andre. Bedøm selv.
“An Education” er et interessant møde med ikke mindst to meget lovende og talentfulde unge kvinder. Forestillingen er også for dem an education. Langt fra perfekt, ikke 100 procent vellykket, men bestemt heller ikke dårligt, og ganske seværdigt.
“An Education”. Manuskript bearbejdet af Anna Balslev efter roman af Lynn Barber.
Instruktion: Anna Balslev. Scenografi og kostumedesigner: Karin Gille. Lysdesign: Clement Irbil.
Medvirkende: Nanna Finding Koppel, Mathilde Arcel Fock og Marie Dalsgaard.
Spiller på Østerbro Teater, Revolver scenen til 9. februar.
Anmeldt 10. januar (premiere).
Forestillingsfoto: Sara Galbiati.
